FÆLLESSKAB, FORTÆLLING, UDELIV, ÆSTETISKE PROCESSER

REGION: Midt
KOMMUNE: Ikast-brande
FORLØBSÅR: 2022
DAGTILBUD: Vibereden

Snudefortælling: Vibereden (2022)

Magiens vej var banet. Alle Viberne havde haft den mest fantastiske rejse. Alt det de havde håbet og mere til. Det var som om, at jo mere magi der kom til, jo nemmere blev det.

Det bedste ved rejsen, var de alle enige om, var at de var sammen om det. De mærkede fællesskabet og alle de små viber der gradvist blev nysgerrige og trygge med magien. De store viber blev også hurtigt mere fortrolige og turde springe ud i fantasiland. For det var jo magisk, sanseligt og spændende alt det man kunne opleve. Magien blev udfoldet på kryds og tværs i mange sammenhænge. Det smittede blandt alle Viberne. Der var smil, latter, glade og nysgerrige ansigter. Viberne nød at kunne være i den dejlige skov, hvor der var højt til loftet og masser af plads og mulighed for at baske med vingerne. Her kunne der sanses og opleves. Der var nysgerrige små og store Viber som fik en masse skønne æstetiske oplevelser. Viberne kunne bruge naturens materialer på fantasirejserne og der kunne laves øvebaner for store og små og fantasien kunne udfoldes. Det var ganske magisk!

Den gamle Ugle klappede i hænderne, hvor havde det været nogle skønne måneder med glade børn og voksne. Det havde været en sand fornøjelse. Vibernes øjne strålede og de baskede med vingerne. Hvor havde det været en dejlig tid og med inspiration fra den gamle ugle. Tak sagde de og var meget taknemmelige.

I skoven var der fest for alle dyrene. De ville fejre at legekunst projektet var ved at nå sin ende. En af de store Viber havde lavet den skønneste, smukkeste og mest magiske kage som alle de små og store fugle nogen siden havde set. Kagen repræsenterede alle de fantastiske, magiske og fantasifulde rum de havde besøgt på fantasirejserne.

Der var museet, grinestubben, forvandlingsrummet, det magiske luft træ, fortællerbænken, fjollebroen, lyserøde Rosamunde og Hr Pippengøj. Alt sammen bundet sammen af den fineste røde snor der gik igennem skoven. Sikke en fantastisk kage.

De små og store Viber ville aldrig glemme det de havde oplevet. De ville blive ved med at være nysgerrige, turde springe ud og opleve magi og fantasi. Alle var enige, magien var kommet for at blive i Vibeskoven.

Snip, snap snude så er den historie ude……

…..tip tap tønde, nu kan en ny magisk viberejse begynde.

klik på billedet for at se i større udgave