LEG, DANNELSE, KUNST, KULTUR, ÆSTETISKE PROCESSER, SAMSKABELSE, SAMARBEJDE, FÆLLESSKAB, BILLEDKUNST, SKULPTUR, FORTÆLLING
REGION: Sjælland
KOMMUNE: Næstved
FORLØBSÅR: 2022
DAGTILBUD: Skovbørnehaven Svend Gønge og Alfehuset
Snudefortælling: Skovbørnehaven Svend Gønge og Alfehuset (2022)
Vi vil undersøge, hvordan giver vi børnene de bedste muligheder, for at få øje på hinanden og sige ja til samskabelsen?
Hvordan finder vi modet hos os selv til at springe ud på dybt vand uden at kende målet?
Hvordan er det gået i forhold til den overordnede undren? Hvad er vi fortsat nysgerrige på?
Den frie mulighed for valg af materialer var klart med til at styrke børnenes ejerskab og lyst til at deltage, byde ind, men også medvirkende til deres nysgerrighed på, hvad det var kammeraterne fandt inspirerende! Det sprudlede af iderigdom ved synet af alle materialerne, det satte fantasien og fællesskabet i fuld gang. Det var deres ideer og samskabelse, der var kraften i at skabe et fælles kunstværk. Det var vildt imponerende hvor længe de kunne holde fokus, hvor lidt voksen guidning der var brug for. De skabte hver deres lille kunstværk som i forløbet blev til omdannet til en fælles skulptur mens fortællingen udviklede sig.
Det har været et fantastisk forløb og også nervepirrende. Nervepirrende at skulle springe ud og bare være i processen uden at vide hvilke materialer og tanker der var i spil – hvad havde kunstformidleren tænkt og hvilke materialer havde hun med?
Det var skønt at opleve samarbejdet med kunstformidleren, der hele tiden greb og omsatte ideer, lyde, ord og mimiker hos børnene til et samskabende forløb. Der hele tiden fandt magien og dryssede tryllestøv over fortællingen. Ligeledes var et dejligt smittende engagement fra forskerne, der lyste at glæde ved at være en del af vores fortælling og var nysgerrige sammen med os.
Det var så skønt for pædagogen at finde modet til at turde at springe ud i det uforudsete. At være i processen sammen med børnene. Så det vil fortsat være et fokus at turde det kaotiske, at være nysgerrige på ligeværdige demokratiske processer. At turde sætte materialerne fri, at fylde skovbunden eller værkstedsbordet med maling, piberenser, tyl, stof, sakse, hammer, glimmer og bare informere om, at der er én regel – ”husk at lytte, snakke sammen og blive enige mens I skaber”.
Samtidig har det at arbejde med Snip, snap snude / aktionslæringsmodellen åbnet øjnene op for en ny evalueringsmetode som vi vil prøve at implementere i vores to huse og sprede videre til vores samarbejdspartnere. Det at arbejde systematisk med forundring, forvandling, forankring og ny nysgerrighed er redskaber, der giver mening for os. De små narrativer i snap’ene er skønne små glimt, der kan bruges som dokumentation, refleksion og opsamling.
Så Snip, Snap, Snude er ikke ude her hos os!