MUSIK, FORTÆLLING, LEG, DANNELSE, UDELIV

REGION: Midt
KOMMUNE: Skive
FORLØBSÅR: 2022
DAGTILBUD: Lærkeredens naturgruppe

Snudefortælling: Lærkeredens naturgruppe (2022)

Udpluk fra SNIP:

”Vi ville være særligt nysgerrige på hvordan vi gennem sangen, fokusordene og bevægelserne blev mere tydelige med, hvad det var vi gerne ville udvikle hos de enkelte børn og børnemiljøet i gruppen.

Dea fangede alle vores bolde og inden længe var hun klar på, at vi skulle tage afsæt i dyrene i skoven.

Det blev konkret hvilket var rigtig godt for børnene.

Samtidig skulle vi gå på jagt efter lydene i skoven for at understøtte kendskabet hos de nye børn i gruppen til stedet/ skoven, hvor vi havde base.

Ønsket var, at vi gennem musikken, kunne lege ordene ind i kroppen hos børnene og derigennem ville vi også være nysgerrige på dannelses perspektivet, at de skulle lære og erfare gennem deres sanser og gennem fællesskabet. ”

Vi havde efter kunstnerisk værksted store forventninger til vores samarbejde med Dea og vi blev bekræftet i LegeKunst aktionerne, at hun var den rette kunstner for os.

Vi fik mange nye gode musikalske oplevelser og håndværk gennem aktionerne til at selv gå i gang med at bruge musikken som pædagogisk redskab til at understøtte børnenes sprogligeudvikling.

Vi blev bekræftet i, at gennem musikken er alle sanser i spil, og derved oplevede vi, at vi stimulerede det enkelte barn på en ”finere” måde, og her er det den æstetiske proces og legen kommer i centrum.

Altså børnene fik en læring helt uden de egentlig opdagede den pædagogiske dagsorden! Så konklusionen blev for os, at ved at bruge musikken og den legende tilgang som en æstetisk proces, udviklede vi børnene både sprogligt og relationelt – det var bare super fedt! Vi vidste det jo selvfølgelig godt kva vores pædagogiske faglighed, men den fik lige et kvalitativ skud i den rigtige retning, når man får lov til at arbejde sammen med en kunstner!

Mange af aktionerne var i vores skov, og det var fantastisk at opleve hvor nærværende tilgang Dea havde til børnene og de musikalske aktiviteter. Hun kunne tage afsæt i øjeblikke!

Det var her vi gennem refleksionerne efter aktionerne, at vi lærte særlig meget af hende (prøver at forklare): ” Selvom vi plejer at synge en sang på en bestemt måde, kan den godt synges på en anden måde, hvis det passer bedre til denne dag” vi blev endnu engang bekræftet i at kaos ofte er svært, men tør man er det der den fineste læring ofte finder sted.

Vi var også så heldige at blive inviteret på musikskolen, det blev en helt særlig oplevelse for børnene men sandelig også for os voksne, vi var meget spændte. Dea havde en super struktur på fælles aktiviteter med mange forskellige instrumenter, som hver især gav ind tryk på børnene, alle børn i hele verden skulle have lov til at have sådan en oplevelse.

Børnene var inde i små grupper ca. tre stk., hvor de spillede på et instrument sammen med Dea, de var pave stolte når de vendte retur til os andre, som havde fået lov til at låne den store koncertsal og nogle rytmiske redskaber og nogle REB!

Tænk sig de små reb gav anledning til mange forskellige lege hos børnene, både børnene i mellem, og sammen med os voksne, det var virkelig en AHA oplevelse, at opleve vores gruppe i et helt andet miljø og at sådanne simple reb kunne være afsætter for så meget spontan leg.

I vores aktioner i skoven gav Dea os også nogle fine oplevelser gennem musikken, hvor hun sang egne sange for børnene, mens hun spillede på den mest fantastiske afrikanske tromme (en rigtig skov tromme/ som kan bruges i alt slags vejr) DEN har vi købt til vores egen naturgruppe!

Det var virkelig en oplevelse og læring for os voksne at se børnenes begejstring ved at lytte til Dea’s sang og tromme, samt den måde børnene begynde at smage på alle de nye ord, alt imens de blot sad i vores skurvogn og nød der madpakker!

Det var et af de oplevelser ”hvor øjeblikket kom til at synge”, efter sådanne oplevelser/ aktioner blev vores refleksioner helt klart, at det her, er noget vi også selv vil til at benytte i vores gruppe, det med at børnene blot skal opleve, at vi synger en sang for dem.

Det er dét, der er så berigende ved et projekt som LEGEKUNST, at vi får mulighed for at få en kunstner ud og vi gennem aktionerne sammen med børnene lærer en masse! Alle mand store og små, hvor vi så får mulighed for at skabe mange ringe i vandet, så sådanne øjeblikke bliver til flere og flere.

En hilsen og snude fortælling fra Lærkeredens Naturgruppe!

klik på billedet for at se i større udgave