LEG, SAMSKABELSE, ÆSTETISKE PROCESSER, FÆLLESSKAB, SAMARBEJDE, BILLEDKUNST, FORTÆLLING

REGION: Sjælland
KOMMUNE: Næstved
FORLØBSÅR: 2022
DAGTILBUD: Toksværd – SFO på Holmegaardskolen

Snudefortælling: Toksværd – SFO på Holmegaardskolen (2022)

Tre sammenbragte børnegrupper skulle blive til én.

Her fortælles om vores udvikling og fælles samskabelse af rejsespillet.

Vi startede på Rønnebæksholm en udflugt for alle førskolebørn og voksne. Her skabte vi sammen et univers og et rum med plads til leg over rammen ”Hvem tramper på min bro? ”

Børn og voksne skabte foldefigurer, hvor alle havde andel i hvert enkelt produkt både i den kreative proces og dramatiseringen af foldefigurernes liv, magiske evner og finurligheder. Hjemme i førskolen skulle vi videreudvikle legen, eventyret og stemningen over rammen `Vi bygger spillet´ her kom foldefigurerne i spil igen. Vi lavede dem om til spillebrikker ved hjælp af pinde og gips. Vi skabte ”Rejsespillet”.

Som personalegruppe var vi optaget af at bringe leg og fantasi ind i relations skabelsen og opbygningen af et børnefællesskab baseret på børnenes interesser og udviklingspotentiale. På vores besøg til Rønnebæksholm, blev det hurtigt tydeligt, at det var fantasi, fortællinger og kreativitet der fangede børnene. Børnene var nysgerrige og levede sig helt ind det univers som Malene skabte. Både børn og voksne var modige sammen, vi lod os rive med i fantasidyrenes verden via leg og kropsbevægelser. Vi blev levende fantasidyr som dynamisk udviklede os i takt med børnenes bidrag af fantasifulde tanker og ideer. Vi var ægte sammen og til stede i nuet, vi lod os rive med på rejsen og var nysgerrige på, hvor det kunne bære os hen.

I børnegruppen var der en fælles genkendelighed og gensynsglæde fra tidligere forløb i børnehaverne. Børnene kunne huske stedet og Malene. Nye relationer opstod på tværs i deres fælles tredje. Vi oplevede, at børnene pludselig så nye styrker og værdier hos hinanden. Vi havde en helt igennem vellykket udflugt og gensynsglæden var stor.

Det hele genopstod da Malene kom til vores Førskole, og vi skulle bygge og skabe videre sammen. Malene og spillebrikkerne skabte muligheder og rammer for den kreative proces der lå for vores fødder.

Flere af børnene huskede Rønnebæksholm og Malene fra børnehaven og havde erindringer om projektet. Børnene brugte det som deres fælles tredje. De var nu i et fællesskab med fælles oplevelser og erindringer, som de skulle videreudvikle som en fælles børnegruppe.

Børnene var på og med i deres helt eget tempo. De udviklede sig på deres helt egne måder og bidrog alle med noget forskelligt. Vi oplevede blandt andet, at den stille dreng fik mod på at fortælle og skaber magiske evner i spillebrikkerne. Børnene bød positivt ind med deres fantastiske eventyrlige tankegang som skabte et samspil i historiefortællingen, dette ved hjælp af hinandens ideer.

Både børn og voksne gik forrest på skift og fungerede som katalysatorer for nye ideer, hvor alt var

tilladt. Der blev skabt gode redskaber som var multifunktionelle, ”se det er et musikinstrument- og nu er det en kikkert- og det kan også blive en rejseportal”. spillebrikkerne fik superkræfter, og fordi flere børn havde været med i skabelsen af samme brik, var alle en del af ideudviklingen af netop hver enkelt briks funktion og superkræfter. Skabelsen af spillet udviklede sig til en rejse ”et barn husker fra børnehaven, at der havde været noget med en rejsekuffert” han spørger ud i plenum, ”skal vi ikke kalde spillet for -rejse spillet”. En stor opbakning og følelse af mening i børnehøjde spredte sig blandt børnene. Hvor gik rejsen hen? Der var sort tape klistret på gulv, stole og væg, det skabte et fortryllet mønster i hele lokalet. Der var farvede klistermærke cirkler, som alle fik en specialfunktion, evne eller udfordring i rejsespillet. For at komme med på rejsen skulle vi skabe magi i fællesskab. Vi måtte skabe en vej ind i lokalet hvor spillet levede. Flere børn kom med forslag. ”luk os ind” ”banke, banke på” men intet hjalp, vi kunne ikke komme ind. Pludselig kom det fra en af de mere stille og observerende børn ”one, two, three” Og døren gik op. Barnet lyste som en stjerne på nattehimlen, af stolthed og glæde over at netop han kunne få døren op og spillet kunne begynde for ham og alle hans venner.

Spillebrikkerne lever fortsat, vi håber på, at børnene kan få glæde af eventyret, lysten og læringen omkring skabelsen af rejsespillet, når de starter i 0 klasse. Det at give slip og være medskaber børnehøjde var en befrielse og et redskab som vi som personale oplevede børnene havde stor gavn og glæde af. Vi kunne grine sammen, alt imens vi skabte og lærte en masse af og omkring hinanden. Projektet og ønsket om bringe tre børnegrupper samme til én, blev på mange måder en realitet.