LEG, DANNELSE, ÆSTETISKE PROCESSER, KUNST, KULTUR, SKULPTUR, TEGNING

REGION: Midtjylland
KOMMUNE: Viborg
FORLØBSÅR: 2022
DAGTILBUD: Børnehuset Rørsangervej

Snudefortælling: Børnehuset Rørsangervej (2022)

I vores SNIP fortælling undrede vi os over at børnene ikke var ret gode til at klippe med en saks. Derfor fandt vi en aktivitet hvor det at anvende en saks indgik i projektet.

Det var børnenes egen historie blev inddraget lige fra starten. Det var deres ideer der blev anvendt til storyboard. Børnene vente gang på gang tilbage til det eventyr som blev skrevet udefra deres ideer. Vi voksne fulgte deres spor og bidrog mest med viden om materialevalg og praktisk hjælp.

Forventningerne til forløbet blev imødekommet og børnene udviste stor lyst og glæde og var stolte af de ting de bidragede med.

I forhold til vores undring er vi lykkes rigtig godt. Børnene er blevet bedre til at klippe. De der havde rigtig svært ved at holde korrekt på en saks, er blevet ganske gode til at klippe. Dette skyldes ikke mindst at det var noget vi skulle gentage mange gange i forløbet, men også børnenes gå på mod viste sig at være en kæmpe styrke.

Vi har fået øje på at gøre processen forholdsvis enkelt, at vi tegner, farver og klipper. Nye teknikker er dog også blevet præsenteret. Vi har haft god tid til processen.

Vi ville også gerne have øje for at vores værksteder kunne være til disposition såvel formiddag som eftermiddag. Det er en proces som vi stadig skal arbejde med hen over forår og sommer.

Børnene har udvist begejstring og engagement under hele forløbet. De har været ret gode til at tage vores gæstelærer til sig som en aktiv del af projektet, og de er parate til nye udfordringer. Dette er dog en tilgang som børnene hele tiden har haft og som blev bemærket af vores gæstelærer.

Legene har ikke forandret sig men de har gjort brug af hinandens kompetencer. EKS. En dreng der først havde svært ved at lave krabbeben og endte med at tilbyde sin hjælp til de andre.

Vi vil fremover forenkle nogle af vores projekter, som det at klippe med en saks har vist sig at være en vigtig færdighed som børnene i høj grad har brug for at lærer i deres daginstitution. Vi har også med inddraget forældrene i at støtte børnene i at holde på en blyant og saks..

Der har i vores personale gruppe været fokus på dannelse igennem længere tid, så vi har allerede gjort os mange tanker omkring børns dannelse også set i forhold til den snarlige skolestart. Forløbet med LegeKunst lå helt i tråd med disse tanker og pædagogiske tiltag. Det er altid berigende at få sat spot på vores pædagogik.

Vi vil fremadrettet prøve at inkorporere vores nye viden i læreplanerne for at synliggøre hvordan vi er lykkedes med at udvide og udvikle vores vidensfelt omkring kunst projekter.

Vi arbejder dagligt med aktionslæringsprocesser, hvilket er en god måde at analysere og fastholde fokus på

Vi har set det brugbart at have delmål, som nåede alle børn i gruppen. At give os og børnene tid til at dvæle ved .de små ting i et projekt. Først og fremmest har vi set hvordan det samler børnene at have en historie som bandt hele forløbet sammen. Ved hele tiden at kunne vende tilbage til historien har det været muligt at bevarer børnenes glæde ved projektet, selvom det forløb over lang tid og med visse afbræk ( pga.. Corona).

Vi vil gerne arbejde med historiefortælling som et redskab til at fastholde børnenes fokus, når vi har gruppearbejde. Vi vil gerne videreudvikle konceptet, med at lade børnene tilegne sig viden om forskellige materialer og arbejdsformer. Vi vil fortsat arbejde med at give børnene mulighed for at dygtiggøre sig når det gælder brugen af forskellige redskaber. Fx at lære dem noget så grundlæggende som at kunne anvende en saks.

De gode Eksempler:

Børnenes storytelling: Opstarten på hele projektet var nedenstående historie

Der var engang en fin prinsesse, der boede i en landsby med en masse andre mennesker. Jeg har hørt, at Lady Bug og Picatu også boede der. Rundt om landsbyen lå en masse bjerge, hvor der levede ulve.

Prinsessens bedste ven var en krabbe, der boede på Prinsessens værelse sammen med sin familie. Prinsessen og alle der levede i landsbyen have et dejligt liv, hvor de gjorde alt det, de bedst kunne lide.

Men en dag blev det et forfærdeligt uvejr, og et ordentligt lyn slog ned i bjerget bag ved landsbyen. Bjerget flækkede og ud af det kom monstre og dinosaurerne, og de ville æde alle de mennesker, der boede i landsbyen. Ulvene ville også med og monstrene, dinosaurerne og ulvene komme nærmere og nærmere landsbyen. “Nu æder vi jer,” råbte de.

Prinsessen blev bange, og hun græd, men så tænkte hun: NEJ og så spurgte hun sin krabbeven, om han ville hjælpe. Prinsessen og Krabbe løb ud til bjerget. Krabben fægtede med sine klør, og alle monstre, ulve og dinosaurerne blev så bange, at de krøb tilbage i bjerget. Netop som de lå der, lød der et ordentlig brag og bjerget lukkede sig, og så løb Prinsessen jublende hjem og Krabbe løb hjem til sin mor, og byen holdt en stor fest.

Ud fra denne Historie gik børnene i gang med at tegne, klippe og klistre historien på en frise som blev hængt op i børnenes fællesrum så alle kunne se og hører historien. ·

Børnene lærte at anvende trykketeknikker og anvende kul som tegneredskab og de fortsatte med at øve klippeteknik.

Så blev der klippet monstre og tegnet krabber. Børnene anvendte vandopløst akvarel sammen med ikke vandopløselige oliekridt for første gang.

Hvad så vi:

Vi så nogle børn der lærte at klippe og som fik fornemmelsen og troen på et fælles projekt. Mange børn så helheden som et mål- at alle bidrog til opgaven. Børnene var ihærdige og gav ikke op selv på de lidt større opgaver ( lave ben til krabber).

Børnene har øvet sig på samarbejde, at hjælpe hinanden og se og acceptere hinanden som ligeværdige.

De der stadig havde svært ved at klippe fik troen på sig selv gennem guidning og_ anerkendelse fra de voksne og kammeraterne.

Så lærte vi at klippe i silkepapir og lave bjerge af hønsetråd og papmache Vi klipper vores krabber ud . Vi laver også krabber af selvhærdende ler og laver ben af ståltråd og perler.

Børnene var ihærdige og hjalp hinanden gennem kommunikation omkring form og farver og krabbers udseende.