LEG, KULTUR, ÆSTETISKE PROCESSER, SAMSKABELSE, SAMARBEJDE, FÆLLESSKAB, TEGNING, FORTÆLLING
REGION: Hovedstaden
KOMMUNE: København
FORLØBSÅR: 2022
DAGTILBUD: Børnehuset Krummerne – maj 2022
Snudefortælling: Børnehuset Krummerne (forår 2022) – MODEL 4
Undring:
• Hvordan bliver vi mere eksperimenterende i vores pædagogiske tilgang særligt i udflytteren?
• Hvordan kan vores eksperimenterende tilgang ses i det fysiske rum i udflytteren?
• Hvordan kan vi på en fangende måde formidle ny viden til børn?
• Hvordan kan vi gøre brug af historiefortælling i det pædagogiske arbejde?
• Hvordan kan børnene få inspiration og inputs gennem besøgene på Københavns Bymuseum og evt. ses i børnenes leg?
• Hvordan kan vi voksne gå foran som rollemodeller i forhold til kreativitet, fortælling, fordybelse, leg og fællesskab – dannelse?
Hvordan har I oplevet samskabelsen mellem kunstner/kulturformidler/kulturskolelærer, pædagoger og børn og evt. forsker?
Samskabelsen har været udfordret af, at børnegruppen har krævet ekstra pædagogisk opmærksomhed, og derfor har der fra det pædagogiske personales side ikke været overskud til at gå foran i aktiviteterne. Erfaringen fra forløbene er, at samskabelse kræver tid og en børnegruppe, der er klar til det. Modtagerparat. Denne her børnegruppe er helt nede og lære basale ting som fx samarbejdslege.
Fordi samskabelsen haft svære kår, har det mange gange været Cecilie (museumsinspektør), der har gået foran og stået for aktiviteterne.
I mødet med kulturinstitutionen beskriver pædagogerne det som, at man går ind i en anden verden, hvor pædagogerne higer efter inspiration og input. Introduktionen til stedet var tryg, men som pædagog griber man ind i det, som Cecilie laver/præsenterer.
Cecilie kunne godt tænke sig det samme indblik i institutionen, fordi hun er lige så nysgerrig på pædagogernes praksis. En enkelt gang arbejdede børn og pædagoger med dialogisk tegning, og her tog børn og pædagoger udgangspunkt, at fortællingen skulle handle om ting/genstande på samme måde som museet har genstande. Her var det pædagogerne, der gik foran og tegnede til børnenes fortællinger, og Cecilie deltog.
Forskningen er først kommet på senere, så der har ikke været tale om en samskabelsesproces med forskning. Da Jacob (forsker) kom med har han deltaget i forløbene på samme måde som pædagogerne.
Potentiale til mere samskabelse: At forløbet knytter mere an til SNIP fortællingen – institutionens udgangspunkt. Det fungerede godt, når vi knyttede an til noget, som daginstitutionen arbejdede med i forvejen. At vi fx øvede os i at være i et fællesskab, koncentration, og at alle har en rolle.
At pædagogerne bliver ”tvunget” alene uden Cecilie – dele sig op på besøget på museet. Hvad ville pædagogerne gøre inde på museet uden Cecilie?
Pædagogerne ville tænke: Hvad vil museet gerne have, at børnene oplever her?
Men Cecilie vil rigtig gerne vide, hvad pædagogerne tænker kunne være en god aktivitet?
Forslag:
• Vende det på hovedet – hælde en skraldespand ud på gulvet?
• Gentage tingene – hilserummet
• Når man samskaber, så skal man undersøge – uden i pointe, ikke færdige produkter.
• Opgaver som inviterer til undersøgelse
• Hvordan er børnenes perspektiver kommet til udtryk/blevet inddraget?
Alt det, vi laver, er bygget op på børnenes perspektiver. Vi skaber fælles fortællinger ud fra inputs fra børnene, fx ”Hvad tror du, det her er?” Børnenes svar bliver bragt videre i fortællingen om, hvad det er. I den dialogiske tegning bliver børnenes svar bygget ind i en historie.
Da Cecilie kom på besøg i udflytteren knyttede besøget an til børnenes sted/hjemmebane. Samtidig blev der lavet transfer til Cecilie/museet via forstørrelsesglas, som Cecilie havde med.
Børnene gav i starten udtryk for at det var kedeligt, men jo længere de kom i forløbet, stoppede de med at sige det. Måske udtryk for utryghed.
• Leger børnene andre lege og med andre, end de plejer?
Mange børn har fortalt forældrene om projektet.
Flere børn er meget med uden, at de nødvendigvis viser det, når aktiviteterne står på, men efterfølgende kan de fortælle i detaljer om, hvad der foregik.
Forløbet har givet børnene ny inspiration, nye ord og en ny måde at undersøge ting på.
• Hvordan handler det pædagogiske personale anderledes, end de gjorde før LegeKunst?
Vi har snakket om det at indrette et museum/være et museum: Undersøge emner: finde, male, lege lege, fortælle historier.
Vi har indrettet rum i udflytteren, som vi kan bruge til at understøtte den måde at undersøge på. Rummet har udstillinger, have, billetsalg, museumscafe, og giver mulighed for at vi ”let” kan arbejde videre på samme måde som med Cecilie.
• Hvordan har det været at arbejde med aktionslæring?
Det har ikke været så tydeligt, at det har været det, vi har gjort, men i daginstitutionen arbejder vi ofte på den måde.
Ikke forholdt os specielt meget til det.
Aktionsforskning: hvor vi har reflekteret over, hvad der er sket.
• Til kunstneren/kulturformidleren/kulturskolelæreren, hvis denne er til stede: Hvad har du fået ud af at deltage i LegeKunst?
Vi/museet har fået afprøvet nye ting, og vi har fået nye pædagogiske perspektiver/inputs.
At kunne arbejde med den samme børnegruppe i længere tid har givet indblik i, hvordan børnegruppen lærer mig og udstillingerne at kende. Når vi lærer målgruppen at kende, kan vi se, at der er forskel på, hvad man kan med en børnegruppe, man har en relation til. Jo længere relation desto flere inputs fra børnene.
Jeg (Cecilie) får skærpet mine pædagogiske kompetencer. Sjældent at jeg får lov til at møde en børnegruppe så mange gange.
• Hvad er det pædagogiske personale fortsat/nu nysgerrige på?
Vi er meget optagede af: Hvordan vi undersøger ting. Finder, præsenterer, udstiller, evaluerer – på mange planer og i mange situationer.
Et greb vi vil bruge i vores aktiviteter fremover.
• Hvordan vil I bruge kunst, kultur og æstetiske processer I det videre forløb?
Vi vil arbejde videre med at undersøge sammen med børnene – arbejde undersøgende på mange forskellige måder: lege, grave, fortælle, male, udstille
• Hvilke opmærksomhedspunkter skal vi tage med videre?
Vi kunne godt tænke os at bruge museet mere både på egen hånd og gennem bookede forløb.
Vi kan sagtens planlægge at tage derind selv.