SAMSKABELSE, DANNELSE, LEG, BILLEDKUNST
REGION: Nord
KOMMUNE: Mariagerfjord
FORLØBSÅR: 2022
DAGTILBUD: Børnehaven Rabalderstræde
Snudefortælling: Børnehaven Rabalderstræde (2022)
Lege Kunst Gødning – guldkorn fra processen frem til 30/8-22
Primære elementer som har undret igennem processen:
• Børnene har lyst til og er i stand til at blive i processen.
• Engagementet højnes hos børnene når den voksnes engagement er stort –Pias energi smitter.
• Kirsten oplever at hendes eget fokus på produktet er forstyrrende for fordybelsen.
• Endvidere at det skabe uro hos hende når hun er inde, fordi hun tænker på hvor meget det sviner.
• Det opleves både for Ditte og Kirsten at det er vigtigt at rammerne er tilstede for at kunne give sig hen – at stuen bliver ”givet videre” til en anden.
• Når stuen er givet videre kan Ditte give sig hen og være i proces.
• Ditte undre sig over at de børn der søger sansestimuli, kan blive i det og være fordybet særligt hvis der udtrykkes anerkendelse for fordybelsen, følelser mv.
• Ligeledes at de børn som har stor fokus på
• L er meget fordybet og havde ingen frustrationer – han havde fokus på proces og ikke produkt.
• Indenfor opleves det af Kirsten at C er i stand til at fordybe sig indenfor, men udenfor er det kan han bedre blive i det og hans udfoldelser fylder ikke så meget.
• Det har betydning at vi kan få plader til ler-arbejdet, for på den måde at skabe en afgrænsning for det enkelte barn.
• Kirsten sørger for at Henrik laver nogen – Pia skaffer ler til Rabalderstræde og en kontakt ved fornyet behov.
• Pia fortæller at Ditte har roen inde, mens roen er der udenfor for Kirsten. Pia anbefaler at vi benytter os at huset og den enkelte pædagogs domæner – dvs. Kirsten arbejder ude og Ditte på atelier.
• Ditte oplevede at de første to gange at børnene var optaget af at søge ros for produktet, men da Ditte flyttede fokus ændrede børnenes fokus sig også.
• De kan koncentrere sig i op til en time, netop pga. vores struktur.
• Ditte vil tage E ud for at V kan få mulighed for fordybelse. Hun vil tage T med i stedet.
• Kirsten vil fastholde gruppen, men med mulighed for at relationerne understøtter fordybelsen.
• Ditte har været optaget af processen og at blive i den.
• Ditte vil undersøge og være nysgerrig på R efterrektion? R er sansemotorisk udfordret pt. Efter fordybelsen med leret opleves det at hendes adfærd er ud af reagerende. Vi taler om hvordan overgangen fra fordybelsen til det sociale rum.
• Kirsten har været optaget af rummet på den 3. pædagog
• Kirsten vil være nysgerrig på C’s fordybelse – kan han blive i det man forholder sig undrende: ”Hvad sker der hvis???”
Opsamlingsrefleksion – møde i Rabalderstræde 7. sept. kl. 12-13.
• Rammer ændres undervejs. ”Har fået lov til….” at skifte ud i børn, det har fungeret godt, projektet har haft stor respekt for huset.
• Tilpasset huset – det er det der er så fint med det her forløb.
• Går godt i spænd med husets kultur.
• Proces – Det er Pia bare god til!
• Rigtigt for den enkelte voksne og så bliver det rigtigt for børnene
• Når et barn tages ud gror et andet barn, børn får flere/andre roller undervejs og der er en god og anden gruppedynamik.
• Det relationelle mellem børn styrkes og forandres. Børn får nye fællesskaber.
• Pia vender tilbage til snip fortælling – undersøge fordybelse: Det man bliver mødt af giver fordybelse hos børnene: et rum, ler, voksne
• Fordybelse og flow – barn i flow, i proces – stor kontrast i forhold til hvordan det eller de specifikke børn ellers agerer.
• Ditte/pædagog har italesat overfor børn: ’Du ser rolig ud…’ eller ’ det ser rart ud…’
• Ditte har fået rummet/værkstedet til at være et sted, hvor man kan tale om noget fælles. Rolig opstart, gode snakke, fælles ro, fordybelse, en stemning i rummet (jf. snipfortælling om at fornemme stemninger i et rum, i en gruppe)
• Tilsvarende har været i uderummet, hvor der er skabt fordybelse, men også en fri tilgang – at man kan gå til og fra, og det har været rigtig godt for flere af børnene.
• Rummet som den tredje pædagog
• Uderummet kan noget helt særligt især hvis børn har lidt modstand i forhold til at skulle være med, eller er lidt i periferien – det er nemmere udenfor. Inden for eksempel med at barn/børn til en start har hjulpet med at vaske træplader eller har fået en tør klump ler. Det kan være forsigtige børn, børn der ikke vil have beskidte hænder.
• Børn skal tages langsomt og nænsomt ind i det her.
• Tilstand – hos voksne og børn
• Børneperspektivet er vigtigt for Rabalderstræde. Men medbestemmelse og indflydelse både fra børn, voksne og kunstner.
• Sanserne – det rykker grænser.
• Materialet, leret, kan noget. Det er lækkert ler, og det skal ikke blive til noget, kan omformes og omdannes
• Ditte/pædagog fremhæver et af børnene. V har været gennemgående, været med hver gang. Har været igennem en udviklingsproces: lege, undersøge, videndele, kulturformidler for andre børn til at ende som en ’ægte kunstner’
• Ros til projektet fra forældre – ex på et barn med færre nedsmeltninger, og en positiv udvikling hos barnet.
• ”Det her bliver jo ikke til noget” – svært at arbejde med og var også det børnehuset ønskede at gå ind og udfordre og undersøge. ’Væk fra produktet’ – enkelte var meget udfordrede på det. Men ellers er det gået rigtig godt med at bevæge sig fra produkt til proces.
• Mange måder at komme videre på, hvis børn mister gejsten til det de laver, mange tips/tricks til fastholdelse og fordybelse.
Praktisk:
• Opdeling 75%/25% etc. har ikke været så skarp, men det har fungeret fint og har været italesat af Pia, der har guidet pædagoger og sagt ’Nu trækker jeg mig lidt…’
• Forudsætning for vellykket forløb/samarbejde er også den gode relation mellem dagtilbuddets personale og kunstner og respekt for hinanden, for huset.
• Stor ros til Pia – og den anden vej
• Ved hvert ’besøg’ har pædagog rundet af med Pia, samt noteret i notesbog.
• Uderum og ler fungerer ikke om vinteren.
• Stor plade der kan males på med ler.