SAMSKABELSE, DANNELSE, LEG, BILLEDKUNST

REGION: Nord
KOMMUNE: Mariagerfjord
FORLØBSÅR: 2022
DAGTILBUD: Børnehaven Rabalderstræde

Snudefortælling: Børnehaven Rabalderstræde (2022)

Lege Kunst Gødning – guldkorn fra processen frem til 30/8-22

Primære elementer som har undret igennem processen:

• Børnene har lyst til og er i stand til at blive i processen.

• Engagementet højnes hos børnene når den voksnes engagement er stort –Pias energi smitter.

• Kirsten oplever at hendes eget fokus på produktet er forstyrrende for fordybelsen.

• Endvidere at det skabe uro hos hende når hun er inde, fordi hun tænker på hvor meget det sviner.

• Det opleves både for Ditte og Kirsten at det er vigtigt at rammerne er tilstede for at kunne give sig hen – at stuen bliver ”givet videre” til en anden.

• Når stuen er givet videre kan Ditte give sig hen og være i proces.

• Ditte undre sig over at de børn der søger sansestimuli, kan blive i det og være fordybet særligt hvis der udtrykkes anerkendelse for fordybelsen, følelser mv.

• Ligeledes at de børn som har stor fokus på

• L er meget fordybet og havde ingen frustrationer – han havde fokus på proces og ikke produkt.

• Indenfor opleves det af Kirsten at C er i stand til at fordybe sig indenfor, men udenfor er det kan han bedre blive i det og hans udfoldelser fylder ikke så meget.

• Det har betydning at vi kan få plader til ler-arbejdet, for på den måde at skabe en afgrænsning for det enkelte barn.

• Kirsten sørger for at Henrik laver nogen – Pia skaffer ler til Rabalderstræde og en kontakt ved fornyet behov.

• Pia fortæller at Ditte har roen inde, mens roen er der udenfor for Kirsten. Pia anbefaler at vi benytter os at huset og den enkelte pædagogs domæner – dvs. Kirsten arbejder ude og Ditte på atelier.

• Ditte oplevede at de første to gange at børnene var optaget af at søge ros for produktet, men da Ditte flyttede fokus ændrede børnenes fokus sig også.

• De kan koncentrere sig i op til en time, netop pga. vores struktur.

• Ditte vil tage E ud for at V kan få mulighed for fordybelse. Hun vil tage T med i stedet.

• Kirsten vil fastholde gruppen, men med mulighed for at relationerne understøtter fordybelsen.

• Ditte har været optaget af processen og at blive i den.

• Ditte vil undersøge og være nysgerrig på R efterrektion? R er sansemotorisk udfordret pt. Efter fordybelsen med leret opleves det at hendes adfærd er ud af reagerende. Vi taler om hvordan overgangen fra fordybelsen til det sociale rum.

• Kirsten har været optaget af rummet på den 3. pædagog

• Kirsten vil være nysgerrig på C’s fordybelse – kan han blive i det man forholder sig undrende: ”Hvad sker der hvis???”

Opsamlingsrefleksion – møde i Rabalderstræde 7. sept. kl. 12-13.

• Rammer ændres undervejs. ”Har fået lov til….” at skifte ud i børn, det har fungeret godt, projektet har haft stor respekt for huset.

• Tilpasset huset – det er det der er så fint med det her forløb.

• Går godt i spænd med husets kultur.

• Proces – Det er Pia bare god til!

• Rigtigt for den enkelte voksne og så bliver det rigtigt for børnene

• Når et barn tages ud gror et andet barn, børn får flere/andre roller undervejs og der er en god og anden gruppedynamik.

• Det relationelle mellem børn styrkes og forandres. Børn får nye fællesskaber.

• Pia vender tilbage til snip fortælling – undersøge fordybelse: Det man bliver mødt af giver fordybelse hos børnene: et rum, ler, voksne

• Fordybelse og flow – barn i flow, i proces – stor kontrast i forhold til hvordan det eller de specifikke børn ellers agerer.

• Ditte/pædagog har italesat overfor børn: ’Du ser rolig ud…’ eller ’ det ser rart ud…’

• Ditte har fået rummet/værkstedet til at være et sted, hvor man kan tale om noget fælles. Rolig opstart, gode snakke, fælles ro, fordybelse, en stemning i rummet (jf. snipfortælling om at fornemme stemninger i et rum, i en gruppe)

• Tilsvarende har været i uderummet, hvor der er skabt fordybelse, men også en fri tilgang – at man kan gå til og fra, og det har været rigtig godt for flere af børnene.

• Rummet som den tredje pædagog

• Uderummet kan noget helt særligt især hvis børn har lidt modstand i forhold til at skulle være med, eller er lidt i periferien – det er nemmere udenfor. Inden for eksempel med at barn/børn til en start har hjulpet med at vaske træplader eller har fået en tør klump ler. Det kan være forsigtige børn, børn der ikke vil have beskidte hænder.

• Børn skal tages langsomt og nænsomt ind i det her.

• Tilstand – hos voksne og børn

• Børneperspektivet er vigtigt for Rabalderstræde. Men medbestemmelse og indflydelse både fra børn, voksne og kunstner.

• Sanserne – det rykker grænser.

• Materialet, leret, kan noget. Det er lækkert ler, og det skal ikke blive til noget, kan omformes og omdannes

• Ditte/pædagog fremhæver et af børnene. V har været gennemgående, været med hver gang. Har været igennem en udviklingsproces: lege, undersøge, videndele, kulturformidler for andre børn til at ende som en ’ægte kunstner’

• Ros til projektet fra forældre – ex på et barn med færre nedsmeltninger, og en positiv udvikling hos barnet.

• ”Det her bliver jo ikke til noget” – svært at arbejde med og var også det børnehuset ønskede at gå ind og udfordre og undersøge. ’Væk fra produktet’ – enkelte var meget udfordrede på det. Men ellers er det gået rigtig godt med at bevæge sig fra produkt til proces.

• Mange måder at komme videre på, hvis børn mister gejsten til det de laver, mange tips/tricks til fastholdelse og fordybelse.

Praktisk:

• Opdeling 75%/25% etc. har ikke været så skarp, men det har fungeret fint og har været italesat af Pia, der har guidet pædagoger og sagt ’Nu trækker jeg mig lidt…’

• Forudsætning for vellykket forløb/samarbejde er også den gode relation mellem dagtilbuddets personale og kunstner og respekt for hinanden, for huset.

• Stor ros til Pia – og den anden vej

• Ved hvert ’besøg’ har pædagog rundet af med Pia, samt noteret i notesbog.

• Uderum og ler fungerer ikke om vinteren.

• Stor plade der kan males på med ler.