ARRANGEMENT: Leg, æstetik og dannelse i dagtilbud
TID: OBS arrangementet er flyttet til 2022
STED: VIA University College Aarhus
PRIS: 2875 kr.
TILMELDINGSFRIST: ikke oplyst endnu
TILMELDING: link aktiveres når VIA UC har åbnet for tilmeldinger
3 temadage om leg, æstetik og dannelse i dagtilbud
Har du interesse i at arbejde med leg og æstetik i pædagogisk praksis? Har du brug for inspiration til at arbejde med og udvikle pædagogisk praksis med leg, æstetik og børnekultur? VIA University College i Aarhus tilbyder i samarbejde med Kulturprinsen og det nationale projekt LegeKunst et spændende og varieret program bestående af tre temadage i løbet af foråret 2021.
Leg, æstetik, og dannelse er med Dagtilbudsloven centrale begreber i dagtilbudspædagogisk praksis. Hertil kommer intentionerne om at dagtilbud åbner op for og skaber samarbejder med eksterne aktører og kulturinstitutioner som et led i Det åbne dagtilbud. Temadagene har afsæt i forskningsviden, praksiserfaringer og aktionslæring med afsæt i proceshåndbogen for LegeKunst, og indeholder desuden kunstnerisk værksted.
Du får i løbet af temadagene svar på følgende spørgsmål:
Temadag 1:
- Hvordan kan leg og dannelse forstås som affektive processer, og hvordan fremmes de gennem kunst og kultur?
- Hvordan etablerer og rammesætter det pædagogiske personale æstetiske mulighedsrum og stemthed i daginstitutionen, hvor børn og voksne er deltagere?
- Hvordan understøtter pædagogen æstetiske møder med materialer og kunstnere?
Temadag 2:
- Hvordan indgår pædagogen i en samskabelsesproces med kunstnere og børn?
- Hvad er pædagogens rolle i æstetiske processer, hvor legen er omdrejningspunktet?
- Hvad betyder det, når proces er vigtigere end produkt?
Temadag 3:
- Hvad er forankringsprocesser i konteksten LegeKunst, æstetik og leg?
- Hvordan har pædagogens egen dannelse betydning for forankringsprocesser?