LEG, DANS, BEVÆGELSE, MUSIK, ÆSTETISKE PROCESSER
REGION: Nord
KOMMUNE: Thisted
FORLØBSÅR: 2021
DAGTILBUD: Vuggestuen Tumlehuset
Snudefortælling: Vuggestuen Tumlehuset (2021)
Undersøgelsesspørgsmål:
Er der forskel på drenge og pigers leg i ”vuggestue-alderen?”
Overordnet set ville vi kigge på om der var forskel på pigernes og drengenes leg.
Det er svært at vide om det er køn eller alder der gør forskellen på den adfærd vi ser, da drengene er ældre end pigerne.
Det er måske en oplevelse af at drengene er hurtigere med end pigerne når der er vilde fagter som krokodille- bid. Men pigerne kommer hurtigt efter det.
Der er mange forhold i børnenes familier der kan spille ind, så det er svært at vide hvad der er årsag og virkning. Der er også kulturelle forskelle der forstyrrer undersøgelsen/billedet.
Umiddelbart kan vi ikke konkludere at der på dette alderstrin er den store forskel på drengene og pigerne i denne form for leg/aktivitet.
Nyt undringsspørgsmål: Hvornår lykkes det – hvad skal der til for at børnene er ”med” (deltagende).
Hvordan har I oplevet samskabelsen mellem kunstner/kulturformidler/kulturskolelærer, pædagoger og børn og evt. forsker?
Der har været et godt samarbejde mellem kunstner og personale, selv de kunne have forskelligt syn tingene f.eks. på deltagelse i legen/aktiviteterne.
Pædagog: ”Stisa er meget positiv. Hun følger børnenes spor – hun gør f.eks. ikke nødvendigvis sin sang/dans færdig inden hun undersøger en regnorm sammen med børnene.”
Kunstner var generelt meget positiv og kom med gode forslag til hvordan personalet kunne gøre. Hun gav god feedback til personalet.
Det var de meget lydhør overfor. Og det gik begge veje. Kunstner spurgte ind til personalet om hvordan hun kunne fange børnenes interesse.
Hvordan er børnenes perspektiver kommet til udtryk/blevet inddraget?
Der har været drøftelser over ” At følge mængden” – for derved muligvis få de andre børn tilbage igen vs. at følge det enkelte barns spor. Hvordan får man det til at spille sammen? ”Dæmp det eller dyrk det pædagogik”.
Der har undervejs været meget inspiration til at følge børnene og til at skabe æstetisk stemning.
Børnene havde ejerskab af projektet og det kunne man se ved at børnene strålede når deres tiltag blev bragt i spil.
Nogle gange dansede børnene for og de voksne fulgte deres bevægelser og stemninger.
Det er en pind – hvad gør pinden. Barnet trommer med pinden – godt så trommer den.
Det er en sten – hvad gør stenene? Den bager boller – ok så gør den det i dag.
Personalet er blevet mere obs. på at det ikke behøver være korrekt, men at børnenes fantasi følges.
Leger børnene andre lege og med andre, end de plejer?
Børnene leger videre og viser ting fra projektet derhjemme. Børnene vil meget gerne og glæder sig til Stisa kommer og synger og danser med dem.
Nogle af børnene ville meget gerne lave deres egne sange. Og de dansede også i noget tid efter.
De har fået andre udtryk. Nu siger de at de danser Mariehønen Evigglad i stedet for at synge den.
Hvordan handler det pædagogiske personale anderledes, end de gjorde før LegeKunst?
Personalet er blevet mere åben for bevægelse, og der er et større repertoire som nu sidder i baghovedet på pædagogerne.
Pædagogerne har fået blik for at børnene godt kan være med – på afstand.
Pædagog: ”Det pædagogiske miljø har ikke ændret sig, men det har givet inspiration til at følge børnene og indrette sange/lege mere efter en legende tilgang.”
Der er mere blik for at skabe rammerne og mulighed f.eks. ved at anvende en transportabel højtaler – musikken er mere flytbar og kan være både ude og inde.
Det behøver ikke være store områder –man kan f.eks. anvendte lampelys til at afgrænse rummene.
Hvordan har det været at arbejde med aktionslæring?
Alle institutioner i Thisted kommune arbejder løbende med aktionslæring. Det har ikke været en anderledes form end det de er vant til, om end denne aktionslæring er mindre struktureret.
Hvad er det pædagogiske personale fortsat/nu nysgerrige på?
Personalet vil fortsat arbejde med hvordan man skaber det æstetiske rum omkring aktiviteten.
Arbejde hen imod en ” Ikke komme dumpende” pædagogik.
Ligeledes vil personalet fortsat følge det enkelte barn og fællesskabet i en vekselvirkning.
Det betyder ikke meget for gruppen at de voksne følger det enkelte barn for de andre følger bare med, og efter noget tid er der nogen andre der kommer med et spor de sammen kan følge.
Hvordan vil I bruge kunst, kultur og æstetiske processer I det videre forløb?
Pædagog: ”Det ligger nu i baghovedet og kan trækkes frem.”
Pædagog: ”De voksne lever sig mere ind i legene og er mere fysiske.”
Tumlehuset vil fortsat være med i LegeKunst eller lignende projekter og på den måde arbejde med kunst, kultur og æstetiske processer, foruden at arbejde videre med de ting de har lært undervejs.
