UDELIV, PERFORMANCE, FORTÆLLING, LEG, MUSIK, FÆLLESKAB, SAMSKABELSE

REGION: Syddanmark
KOMMUNE: Vejle
FORLØBSÅR: 2022
DAGTILBUD: Skovgaarden Vuggestue

Snudefortælling: Skovgaarden Vuggestue (2022)

På Skovgården er vi særligt optaget af udeliv, og er flittige bruger af et skovområde lige i nærheden. Vi har også legepladser udenfor til både børnehave og vuggestue. Men særligt legepladsen til vuggestuen har en masse kedelige kroge, der godt kunne bruges bedre til børnenes leg. Men hvad skal vi gøre med disse kroge og samtidig ikke bare indrette dem som man plejer?

Hvordan kan en legeplads også se ud? Hvordan kan man lege med indretningen af rum?

Og kan vi undersøge det sammen med børnene? I det her tilfælde børn i alderen 2 til 3 år.

Kan vi få bragt det kunstneriske ind på legepladsen, så det er med til at inspirere børnenes leg?

Og ikke mindst, kan vi blive gode til at lege kunstneriske lege? Hvis vi selv har været med til at finde på dem, frem for bare at overtage det man plejer at lege?

Vores plan var hver gang vi mødtes til workshop, at sætte en indretningsmæssig afprøvning op der tog udgangspunkt i et kedeligt gråt hjørne på vores legeplads. Eksempelvis et hjørne hvor vi brugte musikinstrumenter og blandede det med spejle, stof og andet der kunne forandre udseende af rummet. Det kunne være opstillingen af et mudderkøkken eller et bondegårdslandskab med bondegård og dyr. Det kunne være en rute rundt på legepladsen med figurer fra babblarne.

Vi gjorde det på en lidt grovskitseagtig måde, ud fra de forhåndenværende søms princip, sådan at det kunne stilles op og tages ned hurtigt.

Vi prøvede 4 rum af på legepladsen og vendte tilbage til rummene igen, sådan at vi brugte erfaringerne fra første gang til en ny udgave og ikke mindst at vi pædagoger stod for de nye udgaver.

Hver rum var i princippet et åbent rum. Når børnene besøgte det, skete der dét som børnene syntes skulle ske. Vi legede bare med og fandt ud af hvad børnene syntes om det og hvad de endte med at lege. Denne del var vigtig, da det ikke er så nemt at få børn i 2-3 års alderen til at fortælle hvad de synes er sjovt. Det skulle de vise gennem deres leg og forhåbentlig begejstring.

Det hele blev kædet sammen med en lille fast historie om 3 legetøjsdyr, koen Karla, grisen Grethe og hesten Hans – samt en kuffert med ting i som man kunne lege med. Nogle gange var kufferten allerede pakket ud, andre gang var det børnene selv der tog tingene op. Men indholdet passede til hvorvidt det var en musikkrog eller et mudderkøkken, bortset fra hvis vi syntes det kunne være spændende at lave nye kombinationer af ting.

Hver gang vi mødtes til workshop, satte vi en indretningsmæssig afprøvning op der tager udgangspunkt i et kedeligt gråt hjørne på vores legeplads. Det kan være et hjørne hvor vi bruger musikinstrumenter og blander det med spejle, stof og andet der kan forandre udseende af rummet. Det kan være opstillingen af et mudderkøkken eller et bondegårdslandskab med bondegård og dyr. Det kan være en rute rundt på legepladsen med figurer fra babblarne.

Vi gør det på en lidt grovskitseagtig måde, ud fra de forhåndenværende søms princip, sådan at det kan stilles op og tages ned hurtigt.

• Hvordan har I oplevet samskabelsen mellem kunstner/kulturformidler/kulturskolelærer, pædagoger og børn og evt. forsker?

Det har været en meget sjov proces, som også børnene syntes var skægt. Vi som pædagoger har nydt at kunne eksperimentere sammen med kunstneren med udgangspunkt i vores egne idéer. Børnene lærte hurtigt den særlige form vi havde i vores projekt at kende. Og ikke mindst legede de bare som de havde lyst til, hvilket var et af målene.

• Hvordan er børnenes perspektiver kommet til udtryk/blevet inddraget?

Det var på en måde børnene der lavede undersøgelsen af legepladsen for os. Så snart tingene var sat op, var det op til børnene hvad vi skulle lege. Hvilke også betød, at nogle gange undervejs legede børnene med andre områder på legepladsen, vor så at vende tilbage til det særligt indrettede område. Nogle gange hentede de ting med ind i legen, som de havde fundet andre steder.

• Leger børnene andre lege og med andre, end de plejer?

Det er for tidligt at sige, men vi kan allerede se at eksempelvis det mudderkøkken vi prøvede undervejs, er noget børnene vender tilbage til. Nogle af børnene (2-3 årige) har ovenikøbet fundet ud af hvordan de kan bruge vandhanerne på legepladsen.

• Hvordan handler det pædagogiske personale anderledes, end de gjorde før LegeKunst?

Vi er blevet mere optaget af at vi godt kan lege og eksperimentere i en ellers meget struktureret hverdag med vuggestuebørn.

• Hvordan har det været at arbejde med aktionslæring?

Det har været rigtig spændende og har åbnet vores øjne for at man godt kan gøre det uden at det bliver til særlige kæmpeprojekter. Det kan godt fungerer i en hverdag, bare målene og formen passer til det vi og børnene er optaget af.

• Til kunstneren/kulturformidleren/kulturskolelæreren, hvis denne er til stede: Hvad har du fået ud af at deltage i LegeKunst?

For kunstneren var det en meget spændende proces, med ikke blot ny erfaring med at arbejde med vuggestuebørn. Men også med ny erfaring med at arbejde med æstetiske udtryksformer udenfor. Det er ellers et tema der ofte gøres indenfor, men legepladser repræsenterer en vigtig del af børns liv, så derfor skal det æstetiske også være tilstede på legepladserne.

• Hvad er det pædagogiske personale fortsat/nu nysgerrige på?

Vi er meget optaget af hvordan vi kan nyindrette vores legeplads ud fra de idéer vi har fået undervejs.

• Hvordan vil I bruge kunst, kultur og æstetiske processer I det videre forløb?

Vi vil bl.a. bruge det i forhold til nye ting der skal ind på legepladsen.

• Hvilke opmærksomhedspunkter skal vi tage med videre?

Vi overvejer om det er vigtigt for leg med kunst og det æstetiske at vi ikke kun bygger ”Færdige løsninger”, men huske at have plads på legepladsen til at lave nye afprøvninger. Måske den vigtigste kunstoplevelser for børnene gemmer sig der.