ÆSTETISKE PROCESSER, MALERI, BILLEDKUNST, SAMSKABELSE, FÆLLESSKAB, DANNELSE, LEG
REGION: Midt
KOMMUNE: Silkeborg
FORLØBSÅR: 2023
DAGTILBUD: Skolegades Børnehave
Snudefortælling: Skolegades Børnehave (2023)
Snude – så er den historie ude. Lad os se hvad vi lærte…
Undringspunkt som vi har forholdt os til:
• Hvordan kan kunsten og æstetiske og legende processer skabe fælles tredje og fordybelse for børnene?
Underpunkter:
1. Børn danner flere relationer
2. Børn finder ro i legen
Ja – det kan helt klart ses, at aktiviteterne skaber fælles tredje og fælles fordybning. Det observeres, at børnene tager ansvar særligt i puste-billede aktiviteter. Børn viser andre børn, hvordan det skal gøres. De bærer ansvaret for projektet. På et tidspunkt ender det med at der lander en stor guldsmed på papiret, og børnene står alle og kigger på den.
Det ses, at børnene ser sig selv som en gruppe. Som eksempel er der en pige som ofte er sig selv nærmest, men alligevel er det blevet observeret, at hun låner ting ud, før hun selv afprøve en ting.
Det er lidt anderledes i specialgruppen. Her ses det fælles tredje mest i pauserne. Der ses fordybelse hos nogle af børnene. Børn finder sammen i pauserne – de leger sammen. Det virker lidt til at være nogle andre børn (positivt).
Vi ser, at aktiviteterne har en positiv indvirkning på børnene. Fx er der en dreng, der slet ikke kan klare at få beskidte hænder, men aktiviteterne har gjort, at han i højere grad acceptere det.
Vores billeder viser opslugthed/fordybelse hos børnene. De viser også fællesskabet hos børnene. Det er nærmest magisk.
Situation hvor de skal fodre dyr, mange børn har brug for at være fysisk aktive, Det ses at børnene er dybt koncentreret i en hel time. Der var fælles flow og børnene sidder i fællesskab. Bagefter legede de.
Det var en stor overraskelse, at de kunne holde koncentrationen i så lang tid. Det handler om, at Nirvi har en usynlig ramme med, som de kan være i. Faste personale har også rammer med i det daglige (måske for mange rammer med).
Nirvis ramme er enkel, sjov og nem at forstå. Børnene fornemmer måske også, at de voksne bedre kan blive og være støttende for børnene – og det finder de ro i. Vi ser også børn finde ro i at sætte sig med hinanden. Det er en form for dannelse. De vil gerne have en ramme – der er genkendelig og rutine i det, som de er trygge ved. Vi oplever også, at børn gerne vil have en ramme, der er genkendelig og en rutine i det, som de er trygge ved.
De voksne er blæst i hovedet bagefter (trætte). Det er meget intensivt. Der er mange ting, og det er en stor flok på samme tid – 20/21 børn.
”Det er nærmest som om, at man som voksen mærker en festivalstemning”.
Materialer har også betydning for, hvordan der skabes fordybelse og fælles tredje hos børnene. Fx er der en dreng, der gerne vil have nogle ordentlige materialer i hænderne. Dreng er meget fordybet. Han kan godt lide at tegne og male. Fx kan farver på materialer være motiverende for ham eller det, at han kan komme det ind i flasker – han siger wow. Han er meget begejstret for at være med.
Undervejs beslutter vi os for at dele holdet (20 børn/5 voksne) i to, så det ikke bliver så presset. Vi opdelte børnene ift. alder men SPI og ALM blandet.
Det har været en stor succes. Børn begynder at overskride/udfordre deres grænser mere samtidig med at de finder ro og fordybelse. Det betød også en øget orientering mod proces og ikke produktet. Børn kunne fx være mere i farveeksperimentet. Særligt vores specialbørn er modige i processerne og bliver i det i lang tid. Generelt har projektet skabt en masse fantastiske historier om børn, der møder hinanden i specialgruppen og på tværs af huse.
Uden for de voksenstyrede aktiviteter er det dog svært at påvise, at børnene finder nye relationer. De få gange der har været et produkt (flaskedyr), har de leget med det.
Ellers synes det ikke at være tydeligt, at de leger nye lege eller med nye relationer. Omvendt er det en børnehave og der leges på kryds i forvejen. Børn møder nye relationer i nye kontekster (legekunst), men det er i de voksenstyrede aktiviteter, at de får øje på hinanden på nye måder.
Igennem hele projektet har vi fået lov til at ‘svine’ – vi sviner os fuldstændigt til. Legepladsen er rodet på den gode måde af kreativitet.
Generelt er vi blevet skarpe på, at der ikke skal være et produkt. Det er stunden, vi er i det, der er det vigtige. Vi skal/behøver ikke have produktet med hjem.
Forældre modtager det også godt – vi sender børn hjem med maling under fødderne – og det er bare helt fint.
Snude – en ny historie kan begynde…
• Hvilke relationer kan vi skabe på tværs af husene (spilopper og columbussen). De er under samme tag, samme legeplads men leger meget lidt sammen.
• Det kræver, at der laves aftale særligt med Mælkebøtten (Vestergade). Kan der laves et kombinationshold på tværs af grupperne, når det drejer sig om Vestergade. Spilopper og Columbus burde være nemmere at få til at lykkes.
• Hvordan præsenteres det, når vi er på besøg hos hinanden? Der kan være forskel på at være på ‘hjemmebane’ eller det at ‘være gæster’.
• Vi går ind i en ny årstid og skal være opmærksomme på vejret. Vi er mest ude. Efteråret kan godt være udfordrende. Hvordan kan vejret blive en del af legekunsten? Kan vi bruge vandpytter, regn eller mudder som en del af de æstetiske processer? Behøver det være maling?
• Hvordan kan vi få Nirvi ind og lave små forstyrrelser i hverdagen?
• Er der andre steder vi kan finde små indspark/ideer (Pinterest)?
Hvilke opmærksomhedspunkter bør vi have fremadrettet?
• Kan vi gøre det mere bæredygtigt? Maling er giftigt. Plakatfarver kunne måske være et bud. Svampe med mikroplast – puha.
• Der har været ret mange store refleksionsmøder og meget skriftlighed!
Møder har ligget uden for ‘arbejdstid’. Evalueringer undervejs har også været presset – vi har dog været gode til at gøre det kort.
• De store møder (opsamlinger) er lidt overflødige. Det er de små refleksioner, der flytter praksis (der har været 6 store refleksionsrunder). Startmøde og slutmøde er vigtige.
• Jeg fik ikke den samme gave (Fabulatoriet) – jeg har været mere på, men det har været godt.
• Som kunstner har det også været anderledes – jeg skulle samarbejde på nye måder. Pædagoger kommer mere ind i dagligdagen – det skaber mere ejerskab.
• Ift. Fabulatoriet bliver man forpligtet på en anden måde.
• Forestillingen om at være god/kompetent: Jeg har ikke haft den der præstationsangst. Jeg er blevet tryg sammen med Nirvi.
klik på billedet for at se i større udgave