DANS, BEVÆGELSE, DANNELSE, LEG, SAMSKABELSE, FÆLLESSKAB, SAMARBEJDE

REGION: Nord
KOMMUNE: Thisted
FORLØBSÅR: 2021
DAGTILBUD: Sjørring Børnehus

Snudefortælling: Sjørring Børnehus (2021)

Undersøgelsesspørgsmål

Hvordan kan man forene landart og dans og på hvilken måde kan det understøtte børnenes dannelse i forhold til at lære at udtrykke sig på forskellige måder?

Hvordan har I oplevet samskabelsen mellem kunstner/kulturformidler/kulturskolelærer, pædagoger og børn og evt. forsker?

Pædagogerne oplevede at det kunne være svært hvis der gik for lang tid mellem forløbene – og det gjaldt både de forløb med og uden kunstner. Børnene var hurtigere til at finde tilbage – det var de voksne der var udfordrede.

Pædagogerne tænker selv at det kan handle om at LegeKunst ikke er en integreret del af deres arbejde.

Pædagogerne italesætter at de kom til at fremstå som værende ideforladt i forhold til kunstner. De var bange for at komme til at styre for meget.

Pædagogerne manglede nogle kropslige øvelser i indledningen. Der var også mindre dans i de forløb hvor de skulle fortsætte uden kunstner.

Opdelingen mellem kunstner og personale kunne tænkes anderledes. Måske der løbende kunne være mere vekslen mellem de forløb kunstneren og pædagogerne skulle stå for. Overgangen mellem de kunstnerstyrede forløb og personalestyringen var meget brat. Personalet manglede inspiration.

Hvordan er børnenes perspektiver kommet til udtryk/blevet inddraget?

Pædagoger blev klogere på børneperspektiv – i forhold til hvordan børn tolker en besked fra de voksne og deres indtryk.

Der blev også arbejdet med at følge børnenes spor, at børnene havde medbestemmelse i projektet.

Pædagog; ”Børnene oplever anerkendelse når de voksne følger deres spor/ideer”.

Leger børnene andre lege og med andre, end de plejer?

Børnene er blevet mere øvet i at stille sig frem foran de andre. Det giver nogle børn en styrket rolle at vise ting/kommunikere kropsligt. Det hjælper særligt dem der ikke er stærke verbalt.

Børnene kommunikerer anderledes, de bruger deres kroppe mere.

Eksempel; En gruppe børn leger en quiz leg ved frokosten. Børnene skal gætte en grønsag.

”Den vokser i jorden” siger et barn. De andre kan ikke gætte det. ”Den er orange”. ”Den er grøn i toppen”. ”Den er lang”. Da de andre børn stadig ikke kan komme i tanke om hvad det kan være hopper barnet ned på gulvet og viser med sin krop hvordan en gulerod ser ud og hvordan den står i jorden og så kan de andre børn gætte det.

Hvordan handler det pædagogiske personale anderledes, end de gjorde før LegeKunst?

Børnene begyndte at udtrykke sig på andre måder og det lærte pædagogerne meget af. Det gav bl.a. en ny måde at være åben overfor børnenes fantasi og fortolkninger.

Hvordan har det været at arbejde med aktionslæring?

Institutionen arbejder løbende med aktionslæring. Den form for aktionslæring der lægges op til i LegeKunst er en lettere ”fortyndet” udgave af den der anvendes i institutionen.

Til kunstneren/kulturformidleren/kulturskolelæreren, hvis denne er til stede: Hvad har du fået ud af at deltage i LegeKunst?

Kunstneren var desværre forhindret i at komme til mødet.

Hvad er det pædagogiske personale fortsat/nu nysgerrige på?

Personalet mangler at brede tankegangen bag LegeKunst og den læring og inspiration gruppen fik ud af projektet ud til hele personalegruppen. Det vil bl.a. blive taget op på personalemøder.

Hvordan vil I bruge kunst, kultur og æstetiske processer I det videre forløb?

Pædagogisk leder: ”Vi skal bringe det mere i spil ude på legepladsen for derved at udvide læringsmiljøerne. F.eks. kan personalet læse historier ude hvor der er lagt op til fri fortolkning og efterfølgende lade børnene bygge huset/slottet ude på legepladsen.

Vi skal gribe det når børnene selv kommer og fortæller noget. Spørge ind til hvordan det bevæger sig, dufter, m.m.

Pædagog; ”vi oplevede at nogle børn fik mere ud af aktiviteterne end vi troede, det var en aha oplevelse”.

Pædagog; ”Ja det har været en øjenåbner at man som voksen kan blive lidt snæversynet”.