DRAMA, TEATER, FORTÆLLING, LEG, DANNELSE, KULTUR, FÆLLESSKAB
REGION: Nord
KOMMUNE: Thisted
FORLØBSÅR: 2022
DAGTILBUD: Nors Børnehus
Snudefortælling: Nors Børnehus (2022)
Undersøgelsesspørgsmål
På hvilken måde kan LegeKunst understøtte at personalet får en legende tilgang til aktiviteterne og er aktive på linje med børnene.
Hvordan har I oplevet samskabelsen mellem kunstner/kulturformidler/kulturskolelærer, pædagoger og børn og evt. forsker?
Pædagog; ”Det har været godt og hyggeligt. Kunstneren er hyggelig person.”
Pædagogerne oplever at når de er i projektet, vil de gerne bruge det (kunsten) noget mere i hverdagen, alligevel får de ikke gjort det mellem forløbene hvor kunstneren kommer.
Der har været meget forskel på grupperne i forhold til hvad der har fanget børnenes interesse.
En gruppe der ikke tidligere har kunne slappe af til musik, efterspurgte det selv en dag og så kunne de godt. Pædagogen der har gruppen vil fremover bruge musikken mere end hun tidligere har gjort.
En pædagog kunne observere børnene på en anden måde end hun kan til dagligt, særligt i den del hvor kunstneren gik foran. Der er nogle ting der begynder at give mening for hende i forhold til børnenes adfærd.
En anden pædagog italesætter at hun gerne ville skubbe egne grænser; ”… at stille sig op og være noget andet end man er. At kravle rundt og sige muh, det er jeg ikke god til – det er grænseoverskridende, men der er lavet et rum nu.”
Kunstner oplevede at hun skulle finde ro i kaos. Hun oplevede at det var to meget forskellige børnegrupper med meget forskellig energi. Det der har rørt kunstneren mest, er når der har været fælles oplevelser, det har været fine momenter. Kunstner oplever at det har været spændende at være sparringspartner til pædagogerne. Hun oplever at de har rykket sig meget i forhold til at kaste sig ud i det.
Og så har det været rørende at se hvordan børnene er blevet en enhed der kan være skabende sammen.
Hvordan er børnenes perspektiver kommet til udtryk/blevet inddraget?
Børnene har haft meget indflydelse på særligt den senere del af forløbet. Pædagogerne har forsøgt at genskabe de læringsrum som kunstneren introducerede i den første del af projektet.
Pædagogerne oplevede at det var ok at børnene tjekker ind og ud af legen.
Leger børnene andre lege og med andre, end de plejer?
Pigegruppen er blevet mere samlet, der er blevet skabt et fællesskab for dem.
Pædagogisk leder oplever en stor forskel, og italesætter at børnene har udviklet deres legekompetencer.
Hvordan handler det pædagogiske personale anderledes, end de gjorde før LegeKunst?
Pædagogerne oplever at det har været godt at springe ud i det og være fjollet.
Pædagog; ”Det der giver god mening, er hvor lidt der skal til. At man kan skabe en sammenhæng ud af enkle ting.”
En pædagog vil slippe egne tøjler noget mere – springe ud i det og fjolle, en anden pædagog vil oftere samle pigegruppen for at bygge videre på deres relation.
Hvordan har det været at arbejde med aktionslæring?
Pædagogerne oplever at det har været god at arbejde med en mere ”light” udgave af aktionslæring i forhold til den model der anvendes i institutionen.
Det har været godt at der løbende har været små rum til refleksion undervejs.
Hvad er det pædagogiske personale fortsat/nu nysgerrige på?
Pædagog: Vi vil så gerne have struktur hele tiden, men nogle gange er det ok at give mere slip. Det er undervejs i forløbet blevet mere plads til.
LegeKunst har skubbet til grænserne, – pædagogerne vil gerne bruge den sprudlende side af sig selv noget mere.
Pædagog; ”… ja den er der, den er bare blevet gemt væk.”
Pædagogerne er i tvivl om hvorvidt der er tid i hverdagen til at tænke kunst og kultur ind i de rammer der er i institutionen.
Pædagogisk Leder: ”Man kan vel godt være spontan inden for de rammer der er. Kan man ikke lege undervejs?”
Det vil institutionen arbejde med fremadrettet.
Hvordan vil I bruge kunst, kultur og æstetiske processer I det videre forløb?
Der er kommet mere drama ind i hverdagen, bl.a. udklædning. Det giver god mening fordi børnene bliver så optaget af det.
I institutionen er det bl.a. blevet talt om at de gerne ville have hatte til hatteteater. Men personalet har ikke været gode til at bruge det før nu hvor den ene stue har taget fat igen.
Ved oplæsning forsøger pædagogerne at være mere indlevende i fortællingen.
En pædagog italesætter at der er skabt plads til at den enkelte bliver set.
