MUSIK, SANG, DANS, BEVÆGELSE

REGION: Midtjylland
KOMMUNE: Viborg
FORLØBSÅR: 2022
DAGTILBUD: Lyngens Børnehus

Snudefortælling: Lyngens Børnehus (2022)

Ud fra vores SMTTE- model, hvor vi havde ønsket at hele huset blev inddraget i ”At børnene oplever glæden ved at synge og bevæge sig til musikken”, blev projektet til at ”kun” 2 grupper i børnehaven, Mælkebøtter samt Valmuerne, skulle rummes med i projektet, hvor kunstneren Anders Bo Pedersen skulle være tilknyttet os i 12 uger.

Mål:

1. At børnene oplever glæden ved at synge og bevæge sig til musikken.

Vi havde valgt fra starten af, sammen med kunstneren, at det skulle være hele gruppen som deltog på en gang.

Mange af børnene vil rigtig gerne være med.

Mælkebøtterne: Børnene har fundet tryghed ved at være med og de var meget engagerede.

Valmuerne: et barn trak sig meget i starten, sad udenfor rundkredsen, men nu har han fundet ud af hvad det går ud på. I mellemrummene finder han instrumenter og spiller på dem.

Et andet barn skal også være med mange gange før han forstår hvad det går ud på.

Måske kunne det have været en fordel at splitte børnegruppen op i to grupper, fordi der er et par børn, som ikke vil være med, og det er andre børn, let blevet forstyrret af.

Anders Bo: Tror at de børn der ikke ser ud til at ville være med, gerne vil, men har svært ved at være med. Prøvet at eksperimentere lidt med at få dem inddraget.

2. At børnene lærer nye sange/sanglege.

Mælkebøtterne: Vi har lært meget nyt.

Vi bruger meget raslesangen.

Børnene nynner tit raslesangen.

Valmuerne: de voksne skal lære at give mere slip, men de prøver.

Anders: sørg for at I afstemmer roller, en sørger for aktivitet og en sørger for børnene.

Der er mange børn der ikke vil være med og det smitter.

Opdeling af gruppen, fordi børnene hurtigt bliver forstyrret, hvis nogen falder fra.

Tre kvarter er lang tid at skulle fastholdebørnene i aktiviteten – eksperiment med 2×20 min.

Børnene har lært waga waga, også.

Har forsøgt waga waga med Sikira, den fangede børnene.

Hvordan har I oplevet samskabelsen mellem kunstner/kulturformidler/kulturskolelærer, pædagoger og børn og evt. forsker?

Anders Bo: vi kom skævt i gang fordi vi ikke havde et opstartsmøde – det var en koldstart. Det har dog udviklet sig okay.

Pædagog: Vi havde en forventning om at Anders Bo var på 50% af tiden i de fire sessioner i midten af de 12, fordi vi var kommet lidt skævt i gang.

Der blev aftalerne ikke afstemt, men det blev der rettet op på efter at pædagogerne fik lavet en plan for deres aktiviteter.

Valmuerne: Havde en plan for hvad der skulle synges, spurgte Anders til råds om fx trommer. Havde også en forventning om at Anders deltog 50%, men de fandt ud af det alligevel.

Prøvede at tromme indenfor, men det gik ikke så godt. Men de har fundet ud af hvad der fungerer ude og hvad der fungerer inde.

Anders: hvis I laver de faste ting, så kan man prøve at spille med hænderne, pinde eller andet på legepladsen.

Evan: Jeg har oplevet at Anders Bo, er god til at inspirere og motivere både børn og voksne. Anders Bo har hjulpet os med at sætte strenge på guitar mm efter vi har lært hinanden at kende, og vi har fået gang i instrumenterne igen.

Så efter en opstart uden opstart, har det udviklet sig til at blive et godt og inspirerende forløb.

Anders: Evan du har nogle gode pædagoger, som skal lave deres egen stil.

Hvordan er børnenes perspektiver kommet til udtryk/blevet inddraget?

Børnene er blevet inddraget gennem de musik og de tekster som Anders Bo har prøvet af, herefter har børnene kunne foreslå sangene og valg af instrumenter. Men det har hele tiden været målet med projektet at introducere børnene til nye sange- musik og rytmiske tiltag.

Når vi siger at vi skal lave musik, så jubler børnene ”vi skal have musik! musik!”

Vi er blevet nødt til at taget tre børn ud af aktiviterne – en skreg hele tiden, men resten af gruppen ville rigtig gerne være med.

Et barn som måske har en diagnose, er interesseret i det der sker, han har ikke et verbalt sprog, men han har rytme, han bliver fanget af musikken, og er ellers ikke en del af fællesskabet.

Der er tegn på at børn er motiveret af sang og musik/instrumenterne.

Der er børn der ellers ikke kan fastholdes i en aktivitet i mere end få sekunder, som i musikaktiviteter kan fastholdes i 20-30 min.

Instrumenter motivérer alle børn.

Leger børnene andre lege og med andre, end de plejer?

Børnene leger med hinanden andre lege som nu indeholder musikalske tiltag, tromme på udendørs legetøj, de synger sange sammen, uden evt. voksen tilstede og de oplever en glæde ved at de voksne synger spontant.

Børn kan foreslå raslesangen eller hoppedansen til samling.

En af grupperne har lavet lidt sang og musik med bogstaver. De flest af børnene syntes, at det var spændende.

Børnene bruger (sammen med en af de voksne) nogle af de kendte remser med bogstaver og sætte rytme og sang til.

I mellemrummene har vi lavet sanglege hvor børnenes ideer inddrages.

Hvordan handler det pædagogiske personale anderledes, end de gjorde før LegeKunst?

Vi har genopfundet glæden ved musik, og igen har vi set at musik kan skabe fællesskab, især ved bevægelsessange.

Vi har oplevet at børn der ellers flakker meget rundt, kan blive længere tid i aktiviteterne.

En veksling mellem sange og sanglege med instrumenter, kan fastholde og motivere børnene i længere tid.

Hos Mælkebøtterne vil vi lave en ugentligt dag med musik, for at implementerer det i børnegruppen.

De voksne kan også godt lide at lave musikaktiviteter.

Noget nyt for os er brugen af spontansang: Sætte sange til fx at dække bord, vaske hænder eller i overgange – forstyrrer/motiverer børnene (se fx vaskehænder-sang i Skraldejam) men det fungerer godt efter børnene har ”vænnet” sig til de voksnes initiativ.

Hvordan har det været at arbejde med aktionslæring?

Har været en del af vores hverdag.

Hvad er det pædagogiske personale fortsat/nu nysgerrige på?

Pædagogerne vil fremad have mere fokus på at få udarbejdet en ”køreplan” for hvilke aktiviteter der skal laves fra gang til gang, en systematik som gør at aktiviteten ikke er personafhængig.

Det har været svært at få tid til at forberede sig, men det lykkes sidste gang, og det vil fremad blive skemalagt.

Personalet har oplevet, at det kvalificerer i høj grad aktiviteterne.

En af grupperne har lavet en plan for de sange der skal bruges, næste semester.

Hvordan vil I bruge kunst, kultur og æstetiske processer I det videre forløb?

Vi vil køre det samme program, som vi har lært af Anders Bo og tilføjer lidt nyt efterhånden.

Vi vil bruge max 3 kvarter hos de små, projektet har vist at de ikke kan fastholdes længere.

En af grupperne vil finde ud af, hvordan grupperne skal deles op.

Vi har lært at følge børnene i højere grad gennem de musikalske tiltag, det gav mere flow i børnegruppen.

Dag og tid tilpasses, så det passer til den resterende del af huset.

Mælkebøtterne og Valmuerne giver deres idéer til sange og musikaktiviteter videre til de næste børnegrupper, (yngre) så ideerne og erfaringerne med sange og musik bliver udfoldet i hele huset, og vil være inspiration igen og igen.

Vi har indkøbt Andres Bo ”Skraldejam” som giver særdeles god inspiration og forslag til aktiviteter.

Side 116 i Skralde jam – er der inspiration til at bruge Halfdans Rasmussens rim.

Barske Bente og andre børnerim.

Filme vores aktiviteter og analysere dem – dette vil give indblik i både det enkelte barns læring og udvikling, men også indblik hvordan gruppen fungerer som helhed.

Synge kendte sange som vrøvlesange så alle børn, også de børn som er sprogligt udfordret, kan følge med.

Forløbet har været en særdeles positiv oplevelse og inspiration for os, og nok især Anders Bo har været en stor drivkraft og inspiration.

Hvilke opmærksomhedspunkter skal vi tage med videre?

Gruppeopdele børnene/ Mindre grupper.

Filme vores aktiviteter og analysere dem – dette vil give indblik i både det enkelte barns læring og udvikling, men også indblik hvordan gruppen fungere som helhed.

Synge kendte sange, som vrøvlesange så alle børn, også de børn som er sprogligt udfordret, kan følge med.

Det er klart, at jo mere tryghed i ”øvelsen” de voksne har, jo mere overskud får personalet til at følge børnenes spor.

Vi skal prøve at have mere fokus på at følge børnenes spor, iagttage børnene og prøve at gribe nogle de indfald børnene kommer med.

Afsætte tid (prioritere) for at alle får en god oplevelse.

God forberedelse skaber bedre flow hos børn og voksne.

Vi kan nå nogle børn med sang og musik som vi ikke kan med de gængse pædagogiske virkemidler.

Musik kan skabe fællesskab, især ved bevægelsessange.

Det er ”nemmere” at få børnenes opmærksomhed ved spontansang: Sætte sange til, dække bord, vaske hænder, komme i tøjet i garderoben osv.