LEG, DANNELSE, KUNST, KULTUR, ÆSTETISKE PROCESSER, SAMSKABELSE, SAMARBEJDE, FÆLLESSKAB, MUSIK, BEVÆGELSE, DRAMA,

REGION: Midt
KOMMUNE: Skive
FORLØBSÅR: 2022
DAGTILBUD: Lærkereden

Snudefortælling: Lærkereden (2022)

Vi vil være nysgerrige på hvordan vi med et drama forløb kan skabe et læringsmiljø, som kan støtte børnenes engagement gennem eksempelvis at fremme intensiteten i måden børnene deltager i samspil og i aktiviteter på. Særligt med øje for de enkelte aktioner og deres mulighed for at understøtte denne udvikling ved det enkelte barn.

Hvordan har I oplevet samskabelsen mellem kunstner/kulturformidler/kulturskolelærer, pædagoger og børn og evt. forsker?

Samskabelsen har fra dag 1 været fantastisk, vores kunstner fra Limfjordsteateret Charlotte Olling Rebsdorf har en virkelig god indlevelsesrig og næverende tilgang til børnene også tilgangen til samskabelsen med personalet.

Der er rig mulighed for at både børnenes ideer/påfund til aktionerne kommer i spil, samt personalet – det er fedt at der ikke er en præcis dagsorden, men at rammen er sat og vi sammen udfylder den

Det, at der var plads til samskabelse i aktionerne, gjorde også, at vi opnåede en viden om, hvordan vi kunne fremme intensiteten i hvordan børnene fik mulighed for at deltage med afsæt i det enkelte barns alsidige personlighed.

Hvordan er børnenes perspektiver kommet til udtryk/blevet inddraget?

Eftersom vi arbejder med skyggeteater og børnene ud fra eventyret Tommelise fik mulighed for at udtrykke sig ved at lege svalen som var kommet til skade, lege hvordan muldvarpen ville have Tommelise til at hjælpe til i huset.

Børnene blev hurtig draget af historien, det at de dyr som Tommelise mødte, var så stor en del af eventyret gjorde at børnene blev mere nysgerrige og de forsøgte at udtrykke sig som dem.

I aktionerne oplevede vi at børnenes perspektiver fik meget plads og der var rum til at de måtte udfolde sig, det var ret fedt!

Leger børnene andre lege og med andre, end de plejer?

Efter aktionerne oplevede vi at børnene legede videre i eventyret, nogle var Tommelise og der kunne godt være flere på engang. Andre var oldenborre det var jo ret sjovt at lege styg.

Vi oplevede også at børnene blev mere bevidste om deres egen skygge.

Vi oplevede at vores nysgerrighed/undren på hvordan vi kunne bruge drama til at skabe et læringsmiljø, som støtter børnenes engagement er oplagt, vi oplevede at det er det konkrete visuelle, det at børnene oplever rekvisitterne og installationerne som Charlotte havde med, det var med til at fremme børnenes intensitet også i deres lege bagefter.

Nogle af de børn som kan være tilbage holdende og generte glemte i aktionerne at være det og var spontane med i det vi lavede, det var så godt at opleve!

Hvordan handler det pædagogiske personale anderledes, end de gjorde før LegeKunst?

Vi bliver mere og mere modige fra hvert Lege kunst forløb, som vi har været heldige at deltage i.

Vi er blevet mere bevidste om fortæller glæden, det at fortælle og ikke altid læse op fra en bog

Det at tage afsæt i historierne er fint men at turde træde lidt udover og lave fortællende drama, det er vi blevet meget bedre til.

Det var helt nyt for os med skyggeteater, det vil vi klart lege meget mere med.

Hvordan har det været at arbejde med aktionslæring?

Det at rammen er sat er fint men det at aktionslæringsmodellen gør at vi frit kan udfylde rammen.

At samskabelsen og legen er de primære grundsten i projekt, det gør bare at den pædagogiske praksis kommer til at fyldes med øjeblikke som synger og sanserne bliver fodret med det bedste!

Til kunstneren/kulturformidleren/kulturskolelæreren, hvis denne er til stede: Hvad har du fået ud af at deltage i LegeKunst?

Hvad er det pædagogiske personale fortsat/nu nysgerrige på?

Det har jeg været inde på tilladeligere spørgsmål!

Hvordan vil I bruge kunst, kultur og æstetiske processer I det videre forløb?

Vi kan slet ikke lade være!!!!!!!!!!!!!!!!!

Vi vil sjuse os afsted i æstetiske processer og bruge meget af det vi har lært ved at arbejde sammen med kunstner

Det bedste ved model 5 er netop, at vi voksnes læringsprocesser har været sammen med børnene og kunstneren.

Det er her! Et projekt som LEGEKUNST giver så meget mening, for det er her, at vi oplever at tingene sker i praksis

Det at vi voksne ikke bare har været afsted på kursus og så kommer hjem igen.

Vi mærker at det at det alt sammen forgår – eller det må være samskabelsen sker i vores miljø, det er meget bærende for at vi fortsat vil bruge disse æstetiske processer som vi har deltaget i og derigennem skabe nye.