Leg, dannelse, fællesskab, fortælling

REGION: Nord
KOMMUNE: Frederikshavn
FORLØBSÅR: 2021
DAGTILBUD: Idrætsbørnehaven Bispevang

Snudefortælling fra Idrætsbørnehaven Bispevang

Vi har haft et sjovt og lærerigt forløb med Legekunst. De voksne, er blevet udfordret i deres daglige pædagogiske praksis, og har haft lærerige, men også udfordrende stunder igennem forløbet.

De voksne fandt hurtigt ud af, at der var stor forskel på de to grupper, hvoraf den ene var 3 årige og den anden bestod af 4-5 årige. Det krævede mere styring i den mindste gruppe, hvor alle gerne ville høres. Der var derfor lidt start vanskeligheder, men efter få gange fandt de voksne ro i processen.

Børnene har været ivrige deltagere i vores legekunstproces. Vi har haft en dreng, som godt kunne fortælle historier, men pludselig blev bekræftet og fik plads, hvilket gav ham mod på nå nye veje med sin historie, alt i mens de andre børn var aktivt lyttende. Vi har også haft den stille pige, der gik fra passiv til aktiv i en aktivitet og det havde vi ikke oplevet før. Hun følte sig pludselig værdsat/vigtig i gruppen og havde modet til at tage styring i en fortælling, hvor de andre var helt med på hendes foreslåede ideer.

Vi oplever at de små leger mere sammen. Det foregår meget med fantasi. De enkelte lege, kan også kobles til vores legekunstforløb. Vi har specifikt set en leg (Zoologisk have) blive genoptaget et par dage senere, uden indblanding fra de voksne. Vi har også oplevet, at dem som ikke har deltaget i forløbet, ikke på samme måde er en del af de fantasifulde fortællinger og legekunst miljøet.

Vi har også haft et aftenmøde sidst i legekunstprocessen med vores kunster Lars. Der kom vi i dybden med faglige snakke om leg, dannelse og læring. Det var også et møde, hvor dem som ikke direkte har været ”legekunstvoksne”, kunne få et bedre indblik i hvordan processen har været.

Vi skal være gode til, at få denne nye måde at slippe fantasien fri på, til at sætte sig i vores pædagogiske hverdag. Kan vi bruge begrebet ”Legekunst” på samme måde, som hvis vi skal til svømning? ”I dag skal vi have Legekunst” ville være dejligt at høre i fremtiden.

Drama og teater er noget vi alle har fået lidt mere lyst til at dykke ned i. Det har også været noget børnene har synes var sjovt og lærerigt. Vi har også oplevet, at vores cirkus har haft masser af børn, som har haft lyst til at træde frem på scenen, hvilket måske også kan være en udløber af vores legekunstforløb.

Vi har haft nogle dejlige mandage og børnene har taget mod vores kunstner med åbne arme, så helt sikkert et succesfuldt legekunstforløb hos os.

klik på billedet for at se i større udgave