TEATER, PERFORMANCE, FORTÆLLING, DRAMA, LEG, DANNELSE, KUNST, KULTUR

REGION: Nord
KOMMUNE: Thisted
FORLØBSÅR: 2020
DAGTILBUD: Hundborg Børnehus

Snudefortælling: Hundborg Børnehus (2020)

Undersøgelsesspørgsmål

På hvilken måde kan teater bruges som metode til at udvikle børnenes lege-kompetencer og herigennem understøtte inklusion?

Kort Snip fortælling skrevet af pædagogisk leder:

I Hundborg Børnehus er vi pt. 23 børn fordelt på 3 grupper og der er pt. 8 ansatte.

Vi arbejder i vores institution meget med sprog og vores aktiviteter er bygget op omkring temaforløb, typisk varende ca. 3-4 uger. Der er altid en knyttet til temaet. Vi er gode til at fortælle og læse historier for vores børn, men vi mangler at få børnene mere på banen. Dette har givet os en undring på, hvordan vi får børne-perspektivet (deres fortællinger) og børnenes fysiske deltagelse mere på banen i disse fortællinger? Kan vi bruge det inkluderende?

Vi har ud fra dette valgt at vores projekt med LegeKunst skal handle om scene og fortælle kunst.

OBS: Grundet Corona blev forløbet delt op ad en længere pause. Den gjorde måske at fokusset ændrede sig fra første runde til anden runde. Projektet fik lov til at fylde meget og børnene ændrede legemønster. Derfor er der kun til dels sammenhæng mellem undringsspørgsmål og SNIP.

Vuggestuen deltog ikke i anden runde.

Hvordan har I oplevet samskabelsen mellem kunstner/kulturformidler/kulturskolelærer, pædagoger og børn og evt. forsker?

Kunstner, pædagoger og børn har været ligestillede i fantasien. Der har ikke været blik for et bestemt produkt, ud over at samskabelsen har været målet.

Noget af det der har været uvant for de voksne, er at der ikke blev arbejdet ud fra en fast plan. Det betyder der er plads til børnenes bidrag og derved er det sket meget uventet. Det har været en proces for personalet.

Pædagog: ”Det har været fedt at udfordre sig selv, stå i det åbne og få børnene mere med i hverdagen. Det skal bibeholdes efter endt forløb.”

Projektet har i høj grad været omkring alle temaer i LegeKunst og der er sket en stor forandring fra udgangspunktet.

Både pædagoger og kunstner har fået noget ud af projektet – og har fået udvidet deres forståelse af deres eget fag.

Hvordan er børnenes perspektiver kommet til udtryk/blevet inddraget?

Udgangspunktet var hvordan personalet kunne gøre alle børnene deltagende i aktiviteten og at der var plads til alle. Det skulle være fortællinger hvor børnene fik noget ud af det. Det skulle være brugbart i hverdagen imellem forløbene.

Pædagogerne har været gode til at indgå i dialog med børnene om hvad historierne skulle omhandle. Det betyder bl.a. at historien tog en drejning fra Afrika til regnorme i Danmark.

Hvordan handler det pædagogiske personale anderledes, end de gjorde før LegeKunst?

De voksne er bedre til at tage fantasien med på arbejde.

Hvad er det pædagogiske personale fortsat/nu nysgerrige på?

Noget af det pædagogerne gerne vil blive bedre til, er at gribe det man kan se i rummet. F.eks. når børnene ” glider af krogen” og skelne imellem hvornår børnene skal have lov til at tage små pauser.

Hvordan vil I bruge kunst, kultur og æstetiske processer I det videre forløb?

Institutionen vil efter endt forløb fortsætte med at arbejde ud fra principperne i LegeKunst en gang om ugen. Det vil fortsat blive skemalagt lige som i forløbet med kunstneren.

Der vil i starten blive taget udgangspunkt i det som børn og voksne kender og siden vil pædagogerne videreudvikle det derfra.

Grundet endnu en Corona nedlukning blev der ikke skrevet en UDE fortælling efter dette forløb.