MUSIK, SAMSKABELSE, LEG, DANNELSE, BEVÆGELSE, FÆLLESSKAB
REGION: Nord
KOMMUNE: Thisted
FORLØBSÅR: 2021
DAGTILBUD: Hundborg Børnehus
Snudefortælling: Hundborg Børnehus (2021)
Undersøgelsesspørgsmål
Hvordan kan vi fastholde børnene i at være aktivt deltagende i et kunstnerisk forløb og hvordan kan vi blive bedre til at lave den gode overgang fra en aktivitet til en anden?
Hvordan har I oplevet samskabelsen mellem kunstner/kulturformidler/kulturskolelærer, pædagoger og børn og evt. forsker?
Det var et godt forløb, personalet lærte meget af musikeren og han lærte noget af dem.
Musikerens del var meget fastlagt på forhånd, da det blev pædagogernes tur, var der mere åbent for samskabelse med kunstner og børn.
Det har været givtigt at skulle levere 75 % foran kunstneren, det var slet ikke så farligt.
Det har løftet alle pædagogerne en smule, men nogle var også tidligere meget åbne over for musik og sanglege.
Hvordan er børnenes perspektiver kommet til udtryk/blevet inddraget?
Når der var sanglege, fik børnene lov til at udfolde sig som de havde lyst til.
Pædagogisk leder: ”Det er jo ikke alle der udfolder sig på samme måde.”
Børnene blev opfordret til at komme med eksempler på hvordan f.eks. dyrene kunne bevæge sig.
Leger børnene andre lege og med andre, end de plejer?
Det virker som om at nogle af børnene har fået øje på hinanden under forløbet og leger mere sammen.
Der er også et barn der tidligere var meget genert der i højere grad er blevet synlig.
Pædagogisk leder: ”Nu hvor jeg tænker over det er børnene faktisk blevet bedre til at lege sammen på tværs af køn og alder. ”
Legetemaerne har ikke ændret sig. De virker meget præget af IPAD/ YouTube. (Zombie lege, Fortnite, Minecraft eller Paw Patrol.)
Hvordan handler det pædagogiske personale anderledes, end de gjorde før LegeKunst?
Særligt én af de ansatte er blevet meget bedre til at sætte sig selv i spil i legene og er bedre til at sætte sanglege i gang. Hun er mindre usikre og bliver ikke forstyrret hvis der kommer andre (voksne eller børn) ind i rummet.
Pædagogerne bruger i højere grad end tidligere sang og musik som et pædagogisk værktøj. Der arbejdes meget ud fra temaer og her finder pædagogerne sange og sanglege der passer dertil.
Eks. Er temaet insekter synges der om bl.a. en vinbjergsnegl, en regnorm og en bænkebider.
Der er blevet købt flere instrumenter og de bliver jævnligt anvendt.
Personalet har fået mere selvtillid i forhold til at de ikke skal kunne noget 100 % for at kaste sig ud i det. Børnene vil gerne følge de voksne selv om de voksne ikke har helt styr på det.
Hvordan har det været at arbejde med aktionslæring?
Personalet oplever ikke at der i LegeKunst arbejdes med aktionslæring. Det er i hvert fald en ”fortyndet” form i forhold til den aktionslæringspraksis der anvendes i alle kommunens dagtilbud.
Men det har været fint at arbejde ud fra denne ”light” version af aktionslæring. Det har særligt været givtigt med de små refleksioner der løbende har været tid til.
Hvad er det pædagogiske personale fortsat/nu nysgerrige på?
Det var ikke på tidspunktet for denne dialog, noget de var nysgerrige på, men de tænkte at det nok ville opstå når de skulle til at gennemføre forløbene på egen hånd.
LegeKunst projektet handlede meget om at understøtte glidende overgange og at veksle mellem høj og lav arousal. Det arbejder personalet videre med på forskellige måder. Ved planlægning af aktiviteter er der nu værktøjer og en skabelon til hvordan man kan gå til aktiviteterne på.
Hvordan vil I bruge kunst, kultur og æstetiske processer I det videre forløb?
Kunst og æstetiske processer fylder ikke mere i hverdagens pædagogik end tidligere ud over at bliver sunget flere og anderledes sange.
LegeKunst Kortene er f-eks. endnu ikke taget i anvendelse. Pædagogisk leder er ikke klar over hvorfor.
Dog er der mere fokus på hvad børnene er orienterede imod. Pædagogerne har lavet en idebank til deres temaer og børnene bliver mere inddraget. Personalet er også blevet bedre til at improvisere.
