Kultur, fællesskab, musik

REGION: Syd
KOMMUNE: Fredericia
FORLØBSÅR: 2022
DAGTILBUD: Herslev børnehave

Snude fortælling for Herslev børnehave, Fjordbakke distriktet – forår/sommer 2022

Hvad ville vi gerne have ud af legekunst projektet?

• I Herslev vil vi, som voksne gerne blive bedre til, at etablere læringsmiljøer, som giver os en mulighed for at se børnene som en del af et større børnefælleskab og hvor vi er sammen om et fælles tredje.

• Vi har et ønske om, at blive bedre til at spotte børn i udsatte positioner og hjælpe dem ind i et børnefællesskab og give dem en oplevelse af at være sammen med andre om noget, og i det her tilfælde sammen om en kulturel aktivitet.

Målene for de voksne er

At den voksne udvikler en tryghed i at tage ledelse på en gruppe børn, her med fløjtekunst/sang som middel.

At have/få fokus på et fælles tredje, som her aktiviteten med fløjtekunst.

At børnene stifter bekendtskab til musik/ instrumenter(kultur) på en tryg måde

At skabe et trygt rum at være sammen i for både voksne og børn med et særligt fokus på børn i udsatte positioner og den pædagogiske tilgang i forhold til disse børn.

At blive god til, at få øje på børnenes initiativer

Vi oplever, at det kan være svært for os voksne at tage ledelse på en gruppe børn og skabe en aktivitet, som de kan linke sig op på. Det kan være fløjtekunst og det kan være at læse et eventyr eller andre aktiviteter, der henvender sig til hele børnegruppen og som forsøger at give alle børnene deltagelsesmuligheder i fællesskabet i kraft af den/de voksnes ageren.

Som voksne er vi nogle gange forsigtige med at give noget af os selv og turde vise, at vi kan være fjollede, skøre og pjattede. Men hvis vi viser børnene, at vi tør, så tør de også og vil vi, så kan vi måske også få dem til at ville.

Det handler om, at vi skal turde finde modet til at være lige der, hvor vi ikke ved, hvad der skal ske” (Yasmin Elvira Steenholdt) altså at kunne agere i en slags kaos.

I det her tilfælde havde vi mulighed for at bruge fløjen som fælles tredje og som et kulturelt udtryk.

I Herslev er der ikke mange af vores børn, der stifter bekendtskab med særlige mange former for kultur for og med og af børn.

Vi ønskede derfor også at skabe en større kvalitet i børnenes kulturelle dannelse med udgangspunkt i en kulturaktivitet, som i det her tilfælde fløjten.

I selve processen er det vores oplevelse, at man skal bruge mange gange på at øve sig i det som man gerne vil øve sig på.

Vi fandt ud af, at det er vigtigt, at vi evaluere kort efter hver gang for at blive klogere på, hvad der skal ske næste gang. Hvad fungerede og hvad fungerede ikke. Fik vi øje på noget, som vi ikke havde tænkt over før. Hvor gode var de voksne til at skabe kontakt til børnene og hvad skulle der til for at gøre det, vi ønskede at gøre?

Vi justerede hele tiden også vores børnegrupper både i forhold til alder, antal og børnenes udfordringer.

Ligeledes var det en erfaring for os, at børnene havde brug for en visuel ramme. I det her tilfælde en måtte/tæppe, som kunne hjælpe dem med at vide, hvor de skulle sidde.

Når Maja kom, hentede hun de børn, som skulle deltage, ved at gå ned på gruppen og spille på sin fløjte og de skulle så følge med hende op i motorikrummet. Børnene vidste efterhånden, hvad der skulle foregå.

Ligeledes brugte man en ugle til at skabe et fælles fokus. Uglen gik i dialog med børnene og de var meget motiverede omkring opstarten af forløbet.

Vi skulle øve os lidt med at skabe en ramme, eller en kontekst, så det blev tydeligt for børnene, hvad det var, vi forventede af dem.

Først efter en periode blev det tydeligt for børnene, hvad de skulle og hvad de kunne forvente sig af aktiviteten. Der var dog af og til børn, som fjernede sig fra fællesskabet af forskellige grunde.

Det var disse børn, som det var vigtigt at få/have fokus på og fra gang til gang hjælpe dem ind i børnefællesskabet med forskellige metoder som for eksempel at give dem en hjælperolle

Det var ligeledes vigtigt, at de voksne, som deltog, havde planlagt, hvem der gjorde hvad og hvornår. Planlægningen skal være i orden, ellers skrider det for børnene.

Under forløbet blev vi også opmærksomme på, at det ville være godt, hvis den voksne kunne evaluere sig selv fra gang til gang.

Det blev aftalt, at man skulle videofilme hinanden og selv analysere sin rolle i forhold til målet. (Jeg er faktisk usikker på, om det er sket)

Det største fokus har været sanglege.

Sanglege er gode, fordi læring for små børn læring generelt sker gennem kropslige erfaringer. Evnen til at forstå og huske indholdet er langt bedre, når man har leget det.

Der blev indkøbt fløjter til alle børnene og de skulle øve sig i at fløjte. Det var faktisk sværere, end vi troede og dette blev også et læringsfokus, som skulle flettes ind i aktiviteten.

Der er også blevet brugt andre remedier i sanglegene.

Afslutningen på projektet har være udfordret, da vi efterfølgende ikke har været samlet i gruppen på grund af nogle særlige omstændigheder med nye ukrainske børn, som har krævet vores tid.

Men vi bruger sangene i hverdagen.

Men jeg (som leder) oplever, at dialogen er blevet anderledes og man taler om børnefællesskaber og deltagelsesmuligheder ud fra en mere faglig funderet viden.

Projektet har været med til, at holde os op på, at få skabt et læringsrum for børnene.

Fremadrettet:

Vi skal som et lille hus blive bedre til at strukturer os, så der kan blive plads til disse forløb/læringsrum, så det sker planlagt med et konkret mål/udfordring og ikke spontant, hvad ofte er det, der sker. Aktionslæring er et godt redskab til dette.

Når man bruger længere forløb i en aktivitet, kan man skabe plads til både refleksioner, evalueringer og justeringer og på den måde også skabe større faglige viden omkring sig selv og omkring børnenes trivsel i børnefællesskabet.

Vi skal snakke meget mere om og øve os meget mere i børnegruppeledelse, således at vi giver børnene større muligheder for trivsel og deltagelsesmuligheder i samspillet med andre børn.

Det kan vi gøre ved at blive bedre til blandt andet ved at evaluere hinanden og give en konstruktiv feedback, så vi kan hjælp hinanden til at udvikle vores faglighed omkring ledelse af børnegrupper.