FORTÆLLING, BEVÆGELSE, LEG, DANNELSE, FÆLLESSKAB, MUSIK
REGION: Nord
KOMMUNE: Thisted
FORLØBSÅR: 2022
DAGTILBUD: Hannæs Børnehus
Snudefortælling: Hannæs Børnehus (2022)
Undersøgelsesspørgsmål
Den aktuelle børnegruppe er meget flyvsk og nogle af børnene har ikke styr på deres krop. Derfor var der et ønske om at kunne understøtte lege hvor børnene kunne komme ned i arousal og fordybe sig.
Personalet ville også gerne blive bedre til at følge børnenes spor.
Hvordan har I oplevet samskabelsen mellem kunstner/kulturformidler/kulturskolelærer, pædagoger og børn og evt. forsker?
Pædagogerne synes det har været godt og kunne ønske sig mere. Det giver andet perspektiv og andre vinkler på pædagogikken. For eksempel er kunstnerens måde at anvende musikken er ikke noget de selv ville havde tænkt ind.
Det fanger børnene at der kommer nogen ude fra.
Pædagog: De stunder hvor man kan mærke nærværet og samspillet mellem børn og voksne. Det er svært at sætte ord på – det er bare helt unikt. Det er svært at opnå hvis man ikke leger med fantasien.
Pædagog: ” JA, de stunder hvor vi kan mærke hinandens relation. Hvis jeg siger det her – så ved du godt hvor det bærer hen. Når man bare kan mærke vi alle er til stede. Når vi samarbejder /interagere med hinanden ofte uden ord.
At vi er der.”.
Kunstner: ”Når man oplever at der kører en indre film hos børnene, så ved man at man har fanget dem. Så føler man at der har været noget ved det.
Pædagogisk leder: ”Pædagogernes oplevelsen af at få lov til at opleve det fælles flow/fælles tredje.
Det er det der bringer en videre i ens arbejdsliv og øvrigt liv. Det er det der sætter spor. Mod til at være i det.”
Pædagogerne fik et mere naturligt forhold til at danse ”gakket” sammen med børnene. I starten stod børnene bare og gloede.
Kunstner kan se en udvikling i pædagogernes indlevelse i legen og oplever at børnene elsker den nye side af pædagogerne.
Pædagogisk leder: ”Ja det har været fantastisk i at se pædagogernes udvikling. Struktur og stram styring blev sluppet og det var fantastisk. Det passer godt med vores tema- MOD.
Kunstner: Det har været ukendt land at arbejde med vuggestuen og det har været spændende og netop samskabelsen med pædagogerne har været fantastisk. God synergi.
Godt at sparre med hinanden på tværs af fagligheder.
Hvordan er børnenes perspektiver kommet til udtryk/blevet inddraget?
Børnene havde medindflydelse i hvor historien skulle hen. Der var ikke et slutresultat man skulle nå frem til.
I børnehaven eksperimenterede de med helt frie tøjler. Det blev kaos og der opstod konflikter. Med rammer blev der en bedre oplevelse af fællesskabet. Samspillet havde brug for struktur.
Børnene vil så gerne være i projektet, de har været draget af det.
Leger børnene andre lege og med andre, end de plejer?
Børnene har fortsat legene fra LegeKunst ude på legepladsen. Ofte har de inviteret børn fra andre grupper der ikke har deltaget i LegeKunst med ind i legen. Så er det f.eks. endt med at der er en stor gruppe børn der løber rundt på legepladsen efter en bjørn der ikke er der. Legen kan vare ved længe. Der er åbnet op for børnenes fantasi.
Der er også blevet trukket børn med i legen som ikke tidligere har været med i fællesskabet.
Børnene kører ofte højt op i arousal men nu er de lettere at få ned i arousal end tidligere. De har fået en opmærksomhed på at det er en mulighed.
Nogle af børnene kan hjælpe sig selv ned i arousal når de er sure og oppe og køre. Så kan de vælge at gå ud/væk men komme tilbage igen.
Hvordan handler det pædagogiske personale anderledes, end de gjorde før LegeKunst?
Personalet bruger de ting der fungerer fra LegeKunst og bringe det med ind i rutinerne i institutionen. Eks. i gymnastiksalen, når pædagogen klapper fordi børnene skal være opmærksomme og gøre noget, det er børnene gode til at følge. Afslapning fungerer godt nu.
Pædagogisk leder: ”Fedt at kunne gennemføre et helt forløb og opleve at vi har lært noget”
(Institutionen startede under Corona et LegeKunst forløb op 3 gange inden det blev endeligt droppet.)
Det at gå ind i et tomt rum hvor der ikke er noget der forstyrre og kun tage en enkel ting med, det vil pædagogerne bruge i vuggestuen. De har erfaret at det skaber fælles opmærksomhed for vuggestuebørnene.
Hvordan har det været at arbejde med aktionslæring?
Det har været godt at bruge 5 – 10 min til at evaluere lige efter hvert forløb/aktivitet, det vil pædagogerne tage med videre. Det er tid der er givet godt ud.
Til kunstneren/kulturformidleren/kulturskolelæreren, hvis denne er til stede: Hvad har du fået ud af at deltage i LegeKunst?
Kunstneren har oplevet at det ikke er farligt at slippe rammerne. Der sker nogle spændende og sjove ting når det ikke går helt som man havde tænkt sig og når fortællingen ikke følger den dramaturgiske linje.
Der er potentiale i samarbejdet mellem pædagogikken og kunsten.
Kunstner synes det har været fedt at komme ind i dette børneunivers og lege med dem. Ligeledes at se hvordan de voksne også har gavn af det.
Kunstner: ”Jeg er blevet klogere på mit felt. At se de store åbne børneøjne der fantaserer, ser billeder. Børnenes fantasi er magisk. De er så kreative- det er slet ikke noget vi voksne kan finde på. Det er inspirerende i mit videre arbejde.”
Hvad er det pædagogiske personale fortsat/nu nysgerrige på?
Pædagogerne vil fortsat være nysgerrige på formen med at gå ind i et rum og se hvad der sker – at lade fantasien spille ud fra det.
Samling handler ikke bare om at sidde og synge en sang, det kunne også være der vi laver noget helt vidt. Det behøver ikke være et ”ro” punkt. Spændende nogle gange at holde samling uden en plan og se hvad børnene byder ind med.
Hvordan vil I bruge kunst, kultur og æstetiske processer I det videre forløb?
Pædagogerne vil arbejde videre med kunst, kultur og æstetiske processer fordi de har lært af projektet og fået bredere viden om hvordan det skal gribes en. Nu har de mod til at starte noget nyt op.