FORTÆLLING, LEG, DANNELSE, KUNST, KULTUR, SAMSKABELSE, ÆSTETISKE PROCESSER
REGION: Syddanmark
KOMMUNE: Vejle
FORLØBSÅR: 2021
DAGTILBUD: GAIA
Snudefortælling: GAIA (2021)
Kan vi finde nye måder at lege på vores legeplads på? Kan vi gøre det med inspiration fra historiefortælling? Og kan vi gøre det på en måde der skaber plads til at børnene er skabende i udviklingen af historierne?
Kort sagt, hvad skal der til for at det sker og ikke mindst, kan det fungere med en gruppe af de yngste børn? Det vil sige de ældste vuggestuebørn og de yngste børnehavebørn.
• Hvordan har I oplevet samskabelsen mellem kunstner/kulturformidler/kulturskolelærer, pædagoger og børn og evt. forsker?
Vores samarbejde er gået rigtig godt. Kunstnere tog teten, men derfra var det i høj grad en løbende dialog om hvad vi skulle lave.
Særligt vores efterfølgende evalueringer var spændende. Vi gav os god tid til at snakke tingene igennem, så det blev til mere end blot ”Nå det fungerede ikke” men blev også til længere faglige diskussioner og deraf nye bud på hvad vi kunne prøve næste gang. Det var også rigtig godt at have forskeren med inde over i diskussionerne. Hun var med til at berige diskussionen og bringe nye spørgsmål ind som vi ikke havde tænkt over.
Og vigtigst af alt, det virkede som om alle havde stor interesse i børnene og deres oplevelser.
• Hvordan er børnenes perspektiver kommet til udtryk/blevet inddraget?
Dels gennem de figurer vi legede med. Uden børnenes input var de ingenting og det der var med til at udvikle figurerne var det børnene blev fanget af. Som en del af det gjorde vi allerede observationer på forhånd i forhold til det børnene var optaget af.
Man kan ikke følge alle børnenes spor på en gang, men man kan godt forsøge at gøre det så åbent som muligt. Så nå vi arbejdede med historiefortælling her, var der meget lidt der var aftalt på forhånd og vi var ikke låst af rammerne, så alle havde lov til at køre ud ad en tangent, hvis der pludselig skete noget uforudset.
Så i praksis arbejdede vi med en historie der ikke var skrevet på forhånd. Et eksempel på dette, var at vores historie umiddelbart handlede om figurerne Bo Bjørn og Pia Panda.
Men undervejs blev nogle børn optaget af figurerne Store Tyv og Lille Tyv, som de kendte fra en anden sammenhæng. De blev så involveret i historien derefter og blev i virkeligheden omdrejningspunktet: Hvordan kunne vi fange Store Tyv og Lille Tyv.
Bl.a. blev der i mellem to workshops lavet fælder på legepladsen i håb om at vi kunne fange de to tyve.
På møderne reflekterede vi en del over børnene og deres oplevelser undervejs, herunder hvad kunne vi gøre for at følge op på de ting børnene blev optaget af undervejs.
• Leger børnene andre lege og med andre, end de plejer?
Der har været et stort positivt fællesskab efterfølgende om grupperne og historien om Store Tyv og Lille Tyv. Så legen har spredt sig til hele daginstitutionen og virker som om den er kommet for at blive.
Den del har været vigtig for os, da de ellers nemt kan blive de sprogligt stærke og ekstroverte der er først på banen i den slags lege. Men nu ser det ud som om andre også kommer på banen efterfølgende.
En af børnene har snakket særligt meget om Store Tyv og Lille Tyv og har bragt legen med hjem. Derhjemme havde hun mistet noget og var nu overbevist om at Det var Store Tyv og Lille Tyv der stod bag. Så en af dagene havde hun taget en cykelkæde med som ville bruge til at fange de to tyve.
• Hvordan handler det pædagogiske personale anderledes, end de gjorde før LegeKunst?
Det har givet os 4 ”pædagogiske legefigurer” som kan bringes i spil i snart sagt alle situationer. De fire figurer er også blevet adopteret af kollegaerne og går dermed på tværs af stuerne. Så vi har fået en slags urfortælling i vores daginstitution som næste alle pædagoger på den ene eller anden måde gør brug af. Efterfølgende er de blevet suppleret af nye figurer der har deres egne fortællinger – og på den måde fylder det med historiefortælling nu en del i vores pædagogik.
• Hvordan har det været at arbejde med aktionslæring?
Det har været spændende at eksperimenterer sammen og i særdeleshed har det har været godt at evaluerer med det samme – det gør en skarpere på ens faglighed. Det hele bliver mere nuanceret og vi kommer rundt om mange positioner.
• Til kunstneren/kulturformidleren/kulturskolelæreren, hvis denne er til stede: Hvad har du fået ud af at deltage i LegeKunst?
Kunstneren har fået rigtig meget ud at deltage i forløbet. Både i form af ny viden om målgruppen, men også gennem de meget dybe pædagogiske diskussioner der fulgte efter hver workshop.
• Hvad er det pædagogiske personale fortsat/nu nysgerrige på?
Hvor længe kan en historie holdes kørerende? Hvordan kan den holdes ved lige uden at gøre meget?
Skal der blive ved med at ske noget nyt? Noget der skaber ekstra energi til historierne?
• Hvordan vil I bruge kunst, kultur og æstetiske processer I det videre forløb?
Arbejde videre med de fortællingsmæssige greb der er dukket op. Arbejder videre med de nye tøjdyr der er indkøbt. Samt udvikle en lille bog om legen med Store Tyv og Lille Tyv, samt en personaletur til Island på jagt efter de to tyve. Kort sagt, vi vil eksperimentere videre.
• Hvilke opmærksomhedspunkter skal vi tage med videre?
Hvis det fortsat skal leve skal vi som voksne huske på at vi får fortællingen til at fortsætte.
• Herunder kan I evt. formulere egne spørgsmål og svar:
Begrebet LegeKunst var til at starte med lidt en mental blokker, det kunne virke lidt abstrakt. Måske det skulle have heddet ”LegeMagi”.
