LEG, DANNELSE, KUNST, KULTUR, ÆSTETISKE PROCESSER, SAMSKABELSE, FÆLLESSKAB, MUSIK, DANS, BEVÆGELSE, UDELIV

REGION: Nord
KOMMUNE: Frederikshavn
FORLØBSÅR: 2022
DAGTILBUD: Dybvad børnehus (LegeKunstgødning)

Snudefortælling: Dybvad Børnehus (2022)

Hvordan har I oplevet samskabelsen mellem kunstner, pædagoger og børn?

Der har været god kontakt mellem kunstner og pædagoger. Pædagogerne har været hurtige til at overtage styringen i forløbet. Det har også påvirket børnene, der har været meget begejstrerede og aktivt deltagende i forløbet. Musikken er blevet noget vi er fælles om, noget vi gør sammen.

Hvordan er børnenes perspektiv kommet til indtryk/blevet inddraget?

Vi har sat en ramme med tydelig start og slut. Vi har brugt den samme goddag og farvel-sang hver gang for at skabe genkendelighed for børnene. Der ind imellem har børnene selv eksperimenteret med lyde og sang. De har taget godt imod de nye input. Vi har også lært at de voksnes leg, løssluppenhed og humor smitter meget af på børnene. Så får de også selv lyst til at være aktive og byde ind. Vi har forsøgt hver gang at stoppe mens børnene var på toppen, så de havde lyst til mere næste gang.

Leger børnene andre lege og med andre, end de plejer?

Ja, forløbet er foregået på græsplænen og vi oplever at de legemønstre børnene har indenfor er blevet opløst udenfor.

En pædagog fortæller: En dag lavede en gruppe børn selv samling, på samme måde som vi plejer at gøre i legekunstgødning. De sang de samme sange, som vi plejer, og en dreng tog tydeligt rollen på sig som leder af samlingen.

De stærke børn tager forløbet på sig og bærer det videre til de andre, også til børn de ikke plejer at lege med. Når børnene ser andre lave musik, spørger de efter lov til at prøve det samme.

Hvordan handler det pædagogiske personale anderledes end de gjorde før Legekunstgødning?

Vi har fået redskaber til spontant at lave musik med en gruppe børn. De voksne er mere med i legen end før – ændret mind-set. Hvis børnene spontant begynder at synge, for eksempel når vi spiser, så forsøger vi ikke at stoppe dem. Ofte stemmer andre børn i.

Hvordan har det været at arbejde med aktionslæring?

Positivt. Vi ser anderledes på nogle af børnene nu end tidligere, fordi vi har fået kunstnerens perspektiv med. Vi har kunnet afprøve en masse forskellige aktiviteter og måder at lave musik på. Det har været en lang afprøvningsproces.

Hvad har kunstneren fået ud af at deltage i Legekunstgødning?

Det har været sjovt at være et sted, hvor pædagogerne så hurtigt har taget over på store dele af forløbet, og byder så meget ind som de har gjort her. Det er også lidt nervepirrende, men helt sikkert sundt, at man ikke ved hvordan tingene videreudvikler sig efter forløbet.

Hvad er det pædagogiske personale fortsat/nu nysgerrige på?

Vi vil arbejde med at inddrage de enkelte aktiviteter i små doser i hverdagen. Øge nærværet om det enkelte barn, følge børnenes spor, og stoppe mens børnene er på toppen. Klemmerne, man kan indspille lyd på, er gode til at skabe små rum, hvor man kan være nærværende. Børneperspektivet kommer i fokus. I forløbet er vi kommet tættere på børnene end vi gør når vi ellers holder samling. Måske er det uderummet, der kan noget særligt? Det vil vi gerne eksperimentere mere med.

En pædagog fortæller: Vi lavede en aktivitet, hvor hvert barn skulle optage en sød lyd på legepladsen. En dreng ville gerne optage en babylyd fra et barn fra vuggestuen. Da det lykkedes at få en klar optagelse af babysnak, blev han pavestolt og gik rundt med klemmen som en slags medalje på trøjen.

Hvordan vil I bruge kunst, kultur og æstetiske processer i det videre forløb?

Vi vil følge børnenes spontane lege. Bruge aktiviteterne i det daglige og forsøge at få rim og remser med. En pædagog er usikker, når det handler om at synge selv, men med brug af rim og remser kan rytmer og musik bevares som en del af dagligdagen også for hende. De voksne vil rammesætte aktiviteterne som vi har gjort i forløbet, og lade børnene udfylde rammerne. Vi vil blande de forskellige erfaringer, vi har gjort fra de to grupper og lære af forskellighederne.

Hvilke opmærksomhedspunkter skal vi tage med videre?

Nærværet om det enkelte barn.