Praksisfortælling

FORTÆLLING, KUNST, LEG, DANNELSE, FÆLLESSKAB, SAMSKABELSE

Region: Nord
Kommune: Frederikshavn
By: Dybvad
År: 2019
Kunstner: Lina Franke Hedegaard
DAGTILBUD:
Dybvad Børnehave

Fælles beretning fra personalet, da den daglige leder i børnehaven i mellemtiden havde fået andet job i en anden kommune.

Indledning:

Vores udgangspunkt med LegeKunst-aktiviteter var at holde fokus på processen og børneperspektivet samt skrue ned for ambitionerne om et mere færdigt produkt. I SNIP-fortællingen berettes der om ”vi vælger tit den lette og sikre løsning”, men hvad er den sikre og lette løsning? Det er faktisk, at vi fastlåser os i vores sikre roller, og det vil vi gerne skrive om her, da LegeKunst synliggjorde samt forandrede vores syn på børns leg og dannelse.

I vores børnehave var der i efteråret 2019, 40 børn og 5 fastansatte, 1 daglig leder, 3 pædagoger og 1 pædagogmedhjælper samt 1 ekstra pædagog (pga. mernormering.)

Når vi arbejdede med kunst og kultur (før LegeKunst) opdelte vi os tit i vante roller, dvs. Lone og Ulla som er de mest kreative, sad tit med børnene og udviklede kreative ting. Susanne, som ikke føler, at det kreative kan gro hos hende, påtager sig altid den praktiske rolle (skifte ble mm), så der gives plads og ro til den kreative aktivitet, der tit udmundede i et færdigt produkt. Dette var ikke noget vi tænkte over eller italesatte, da det fungerede for os at arbejde på den måde med de 3-4 årige. Da vi begyndte med legekunst havde vi aftalt at, ALLE voksne skulle deltage i aktiviteterne samt at vi skulle deles om de praktiske opgaver (bl.a. skifte ble mm).

LegeKunst-forløb:
Sammen med børnene og kunstner Lina Franke Hedegaard tog vi på en rejse omkring processerne med ler, sand og halm (aktivitetsfase 1).  Vi skilte også husholdningsmaskiner og stole ad (aktivitetsfase 2). Vi var meget opsatte på at følge børnenes spor, og i aktivitetsfase 1 oplevede vi alle en følelse af at være eksperimenterende og undersøgende sammen med børnene. Alle børnene havde fået en klump ler ude på legepladsen, og måtte gerne tage aftryk af noget, de selv havde lyst til eller som de syntes var spændende.

Denne aktivitet var børnene vilde med. Nogle drenge gik sammen om at tage aftryk af et dæk. Dækket blev kørt hen over leret, og der blev et tydeligt aftryk. Drengene løb over til Lina og fik mere ler til flere aftryk. En leg, der strakte sig over en halv time. Derefter gik de SAMMEN på jagt efter nye aftryk.

En voksen opdager at en pige på 3 år har smuldret alt sit ler i små stumper foran nogle træheste.  Den voksne skulle lige til at sige, at hun skulle samle det igen, og gå i gang med at finde noget som hun skulle tage aftryk af. MEN, nåede heldigvis at tænke på BARNEPERSPEKTIVET, og spurgte pigen: hvad er det, du har lavet? Pigen: Det er mad til hesten, den er sulten! Den voksne satte sig på hug foran pigen og roste pigen for at have lavet mad til hesten. Der stod en anden pige ved siden af, som havde hørt samtalen. Hun spurgte pigen, om hun måtte være med, og det måtte hunJ. De to legede sammen i 1 time og smuldrede mere mad til hesten samt puttede det i munden af hesten, grinede og morede sig sammen. Dagen efter legede pigen stadig med det gamle ler. Sammen med nogle andre piger havde de lavet små madskåle til hestene. Denne leg udviklede sig til at, de andre børn der ikke før havde leget sammen, nu dannede relationer om det fælles tredje, som nu var leg med hesten.

Alle børnene lavede aftryk, nogle brugte mere tid på det end andre, nogle piger fandt på at sætte små blomster på leret og sad i græsset og plukkede mange små blomster, mens de snakkede og grinede sammen. Der var også børn, der gik til og fra aktiviteten. De gyngede, legede i sandkassen og lavede hurtigt et aftryk, da aktiviteten næsten var slut.

I aktivitetsfase 2, hvor vi gik på opdagelse med dekonstruering af stolene, havde vi valgt, at det var de ældste af børnene, der skulle deltage (ca. 12 børn) samt de samme voksne (Susanne og Lone). ”Som kunstner arbejder jeg ofte med genren dekonstruktion, den taler til børn og giver anledning til eksperiment og leg med materialer. Dekonstruktion handler om at se på en kendt konstruktion, her stolen, at dekonstruere den altså skille den ad og undersøge den, for derefter at konstruere og skabe noget nyt. Her var det stolens form og materialer, der inspirerer børnene til en masse leg” (Lina Franke Hedegaard, kunstner).

Susanne var lidt spændt på aktivitetens begyndelse, da hun ikke følte sig tilpas med at skulle tænke kreativt.

Her er hendes fortælling:

” Jeg føler mig ikke kreativ, tit føler jeg mig presset i kreative forløb, der udmunder i et færdigt produkt. Derfor var jeg spændt på aktiviteten. Jeg fandt ud af, jeg godt kunne være i aktiviteten, da LEGEKUNST ikke handlede om produktet, men processer. Det føles rart og jeg kunne være i det, samt ”være mig selv” sammen med børnene. Faktisk glemte jeg helt tid og sted, og fordybede mig i børnenes univers samt var i øjenhøjde med dem gennem hele processen.

En pige, der havde været med til at arbejde med stole, havde opdaget, at hun kunne save et tykt ben over på stolen og ville fortsætte med de andre ben. De andre børn var stoppet med at save og var optaget af at lave ting af stoffet. Susanne opfordrede hende til at kikke på stoffet, men pigen ville bare gerne save. Så hun arbejdede hårdt med at save videre på de tykke ben. Hun brugte næsten 2 timer på at save (stolebenene blev senere brugt i det færdige univers). Da pigen senere blev hentet af sin mor, kikkede hun meget intenst på Susanne, og sagde” farvel Susanne og tak for den BEDSTE dag”

I begge aktivitetsfaser så vi, at mange børn blev ved aktiviteten meget længe. Er det fordi vi som voksne er i øjenhøjde og viser interesse? Og ikke mindst har TID til at gå på opdagelse sammen med børnene. Vi fandt det vigtigt at, vi iscenesætter et læringsrum til fordybelse og leg sammen med børnene (rummet med stole).

Vi evaluerede sammen med børnene på flere måder. Vi tog billeder, hængte dem op og senere kom de i børnenes mapper (barnets spor). I samling snakkede vi om LegeKunst-forløbet og om, hvad der havde optaget dem.

Det var lidt udfordrende, hvordan vi skulle vise forældrene de her processer, men så fandt vi på at mørklægge rummet og lade hvert barn vise rundt i rummet med lommelygte til sine egne forældre, og fortælle om det de selv havde lyst til at fortælle. Det blev et rum med ”slanger”, ”mus med sjove øjne”, ”mærkelige ting skabt af husholdningsmaskiner” mm. Vi lod tingene stå i mange uger, da børnene selv fandt på nye lege f.eks. at tage de mindre børn i hånden og vise/fortælle, og sjovt nok, var ikke det samme de fortale hver gang, så fantasien voksede rigtigt meget i det univers.

Vi vil gerne arbejde mere med et evt. lignede univers, og er nysgerrige på at arbejde med flere aktiviteter der har fokus på æstetiske processer, som Lina har vist os igennem LegeKunst. Vi er samtidigt opmærksomme på, ”ikke at smide gammel læring væk”, så vi både kan arbejde med en rammesætning med læring i fokus samt aktiviteter med de processer, som er i LegeKunst.

klik på billedet for at se i større udgave