MUSIK, DANS, BEVÆGELSE, DRAMA, LEG, FÆLLESSKAB

Region: Syd
Kommune: Fredericia
By: Fredericia
År: 2020
Kunstner: Sara Lindhardt og Jannie Testern
Dagtilbud: Dagplejerne i legestuegruppe v. Daginstitutionen Brohaven

Dagplejepædagog Marie-Luise Junker

LegeKunst-forløbet i dagplejen i distrikt Erritsø har tydeligt været et inspirerende og lærerigt forløb. Begejstringen for forløbet kommer til udtryk gennem dagplejernes fortællinger, undertegnedes iagttagelser undervejs, videooptagelser; som emmer af glæde og entusiasme hos både børn og voksne, samt forældrenes tilbagemeldinger til dagplejerne omkring det børnene fortæller og viser derhjemme.

På trods af udfordringer med COVID-19, frafald i dagplejere pga. opsigelse og sygemelding samt manglende mulighed for at være i legestue, hvilket har medført en del udsættelser og til slut, pga. logistik-udfordringer, aflysning af den sidste del af forløbet, hvor dagplejerne selv har skullet planlægge og udføre, har dagplejerne fået noget brugbart viden med sig. Dette både omkring børnenes deltagelse og deltagelses-muligheder og bevidsthed omkring egen rolle i denne sammenhæng.

Da vi desværre ikke nåede den sidste del, hvor dagplejerne selv skulle på banen, vil denne snude-fortælling omhandle den første del af forløbet, men samtidig også en afrunding med dagplejernes overvejelser omkring, hvordan de kan føre projektet videre, når dette bliver muligt.

Hvad har vi lært?  

Da vi startede satte vi mål for læring op for forløbet – både ifht. børnene og de voksne og vi definerede tiltag og hvilket tegn, vi ønskede at se.

Målet for børnene var at de ”..turde stå frem og være aktiv deltagende og være i bevægelse.” Tiltaget for at understøtte dette var at ”de voksne skal gå foran og vise børnene vejen.” 

Børnene vidste efter de første par gange, hvad der skulle ske, fordi rammerne var tydelige – det var de samme sange, de samme måtter de skulle sætte sig på, de samme voksne som var med, som gjorde de samme ting osv. De oplevede deltagende og engagerede voksne, der gik foran.

Vi så derfor børn, der tydeligt var meget optaget af det, der var i gang. De blev mere og mere aktivt deltagende – nogle af de store var en enkelt gang aktive og opmærksomme i helt op til halvanden time. Selv de helt små, som i starten helst ville være helt tæt på sin egen voksen, begyndte at bevæge sig rundt, fordi de blev optaget af dét der foregik. Selv et grædende barn på et badeværelse i en bleskift, kunne ikke fjerne børnenes opmærksomhed fra det, der skete på stuen.

Ovenstående bevidner om, at hvis den voksne går foran, hvilket både dagplejerne og kunstnerne har gjort, og skaber rammerne og viser børnene vejen, så skaber det forudsætning for børnenes deltagelse og deri opstår det fælles tredje, som skaber tryghed hos børnene og dermed kan vi skabe forudsætning for udvikling og læring.

Hvorvidt børnene kan omsætte den læring, de har fået gennem forløbet, til andre sammenhænge, har været svært at lave iagttagelser på grundet de udfordringer med forløbet, der har været. Men de er generelt meget optagede af sang og bevægelse.

Målet for de voksne var at ”få mere bevægelse ind og være mere kreativ i sin kropslige udtryk og tankegang og overskride nogle grænser”. 

Tiltaget for at understøtte dette var at ”de voksne følger børnenes initiativer og tager dem seriøst samt de voksne ikke lader sig begrænse, men byder ind….og leger på børnenes niveau.”

Dagplejerne oplevede kunstnere, som var motiverede og top engagerede, og de havde planlagt et rigtig godt forløb. Eneste udfordring for dagplejerne var, at det var nogle sange som de ikke kendte på forhånd, hvilket gjorde det svært at være 100% deltagende i starten. Men de forsøgte på bedste vis og kunstnerne var gode til at inddrage store som små. Havde dagplejerne evt. set/hørt sangene på forhånd havde de måske haft et andet udgangspunkt.

Kunstnerne formåede gennem forløbet at fange børnenes opmærksomhed, hvilket betød at dagplejerne også kunne holde gejsten oppe og være med i ”legen”. At alle børn var med betød at dagplejerne ikke behøvede at gå fra hele tiden, hvilket skabte større forudsætning for at arbejde målrettet med at blive mere kreative i kropslig udtryk og tankegang og overskride grænser.

Kunstnerne formåede, gennem deres kropssprog, mimik og sprog, at inspirere dagplejerne og gøre dem nysgerrige på sig selv i samspillet med børnene. Dagplejerne fandt det naturligt at være deltagende og overskride grænser fordi det ligesom for børnene, var trygge rammer det foregik i og hvor intet var forkert.

Vi kom, som tidligere nævnt, desværre ikke til den del, hvor dagplejerne selv skulle sætte forløb i gang, hvilket betyder at det ikke har været muligt for dagplejerne at afprøve tingene på egen hånd og dermed arbejde målrettet med tiltag. En dagplejer giver dog udtryk for at hun sidenhen har turdet stille sig op til sin datters bryllup og holde tale, hvilket hun aldrig har turdet før. Om det er dette forløb, der har gjort udfaldet, har vi ikke belæg for at konkludere på, men den har bestemt haft en positiv indvirkning herpå.

Hvordan bidrager LegeKunstforløbet til læreplanerne i distriktet?  

Forløbet med LegeKunst lægger sig tæt op ad distriktets arbejde med det pædagogiske værdigrundlag og læreplanstemaerne og distriktets fælles læringssyn på 0-18 års området.

Læringssynet tager afsæt i at læring og udvikling finder sted gennem aktiv deltagelse i meningsfulde læringsfællesskaber, og alle børn er vigtige deltagere i det sociale fællesskab med de kompetencer, de har. Det pædagogiske personale sørger for et udviklende, inkluderende og anerkendende læringsmiljø med nærvær, empati, gensidig respekt og omsorg. Legen forstås som en væsentlig del af en lærende kontekst, hvor der er plads til at fejle. Den legende læring sker både med afsæt i børnenes spontane initiativer og gennem voksenstyrende leg og guidning.

Læreplanstemaerne har for alvor været sat i spil. I forhold til kultur, æstetisk og fællesskab, kommunikation og sprog, samt krop og bevægelse, har børnene og de voksne fået mulighed for at udtrykke sig på forskellig vis, hvilket har bidraget til udvikling af de personlige kompetencer – at turde overskride nogle grænser og være deltagende. Det har samtidig bidraget til den sociale dimension af at være en del af et fællesskab og at alle kunne være med – store som små, på lige vilkår men med hver deres forudsætning for deltagelse. Gennem temaet, som var dyr, fik kunstnerne desuden også inddraget naturen og børnene fik mulighed for en læring omkring dyrenes lyde, hvad de spiser osv.

Hvad er vi fortsat nysgerrige på?  

Dagplejerne giver udtryk for, at forløbet har givet dem inspiration og motivation til selv at fortsætte på egen hånd, når de vender retur til legestuen. Hele forløbet, hvor de selv skal på banen, er forberedt og ligger klar til at blive rullet ud i praksis. De giver udtryk for, at de på den måde vil tvinge sig selv til at arbejde med målet for de voksne – at blive mere kropslige i deres udtryk i samspillet med børnene og skabe rammer og gå foran.

Så der er en nysgerrighed på, hvordan det vil gå og om de formår at komme ud over scenekanten og få fanget børnenes opmærksomhed uden at have kunstnerne med på sidelinjen.

Som hjælp og inspiration hertil vil de benytte sig af de indspillede videoer af alle sangene, som ligger på teams, og finde inspiration i disse.

Som pædagog vil jeg give dem sparring undervejs, evt. med videooptagelser som et sparringsredskab for at få øje på både de små succeshistorier og der, hvor der er potentiale for videreudvikling.