SAMSKABELSE, LEG, KUNST, SKULPTUR, ÆSTETISKE PROCESSER, DANNELSE

REGION: Nord
KOMMUNE: Thisted
FORLØBSÅR: 2022
DAGTILBUD: Dagplejen Hurup

Snudefortælling: Børnehuset Ellebæk (2022)

Undersøgelsesspørgsmål:

På hvilken måde kan kunsten og kunstneren understøtte udviklingen af ”Pippi-mod” hos børn og voksne?

Hvordan har I oplevet samskabelsen mellem kunstner/kulturformidler/kulturskolelærer, pædagoger og børn og evt. forsker?

Dagplejerne italesætter at det har været fantastisk at arbejde med Henrik, ikke mindst fordi han er så rolig.

Dagplejer; ”Rart at der ikke er blevet forventet noget af os – Henrik har været god til at sige at det vi gør, er godt nok.”

Der har været en løbende gensidig forventningsafstemning.

Henrik: ”Der er fundet en god vej sammen.”

Hvordan er børnenes perspektiver kommet til udtryk/blevet inddraget?

Dagplejerne har undervejs i projektet lært ”at sidde på hænderne” og lade børnene gå forrest.

Dagplejer: ”Det kunne være godt hvis resten af distriktet kunne få en oplevelse a la dette. Jeg kunne drømme om heldagslegestue en gang om måneden til LegeKunst. Så kan alle opleve den ro der er og hvad det giver at følge børnenes optagethed. Det er vigtigt at de voksne nogle gange sidder lidt på hænderne.”

Leger børnene andre lege og med andre, end de plejer?

Det har været skønt at børnene kunne løbe mere frit rundt – grundet indhegningen og fælles ansvar for børnene.

Børnene har ændret adfærd, nu søger de andre lege og legeområder.

Der er næsten ingen konflikter mellem børnene så længe de holder sig til naturmaterialer.

De har accepteret at de andre bygger videre eller nedbryder noget de selv har lavet. De kan samskabe.

Et barn som normalt er let afledelig kunne fordybe sig i noget i meget lang tid – og det blev overført til dagplejerens eget hjem.

Dagplejerne oplever at børnene har fået Pippi mod og tør gå rundt i området på egen hånd.

Børnene er ikke bange for at røre noget mere.

Hvordan handler det pædagogiske personale anderledes, end de gjorde før LegeKunst?

Dagplejerne italesætter at det har været meget afslappende at der ikke har været fokus på et produkt.

De tager nu udgangspunkt i børnenes signalet mht. den daglige rytme frem for at det er uret der er styrende.

Der er også komme inspiration til at give sig i kast med nogle nye aktiviteter. ” Det er spændende at blive introduceret til ler – det var nok ikke kommet ind i min dagpleje tidligere”.

Det har været godt at sætte tempoet ned og ikke have for mange planer.

Hvordan har det været at arbejde med aktionslæring?

Det har været godt at der har været de hyppige refleksioner og dialoger over hvad der virker.

Til kunstneren/kulturformidleren/kulturskolelæreren, hvis denne er til stede: Hvad har du fået ud af at deltage i LegeKunst?

Alle har haft en åbenhed overfor at være til stede i det nu der er. Se på hvad der er i det man er i – hvad har vi at gøre godt med. Det har I været gode til at være i.

Det har også for kunstner været lærerigt at tænke på proces frem for produkt og at sidde på hænderne når projektet tager en anden drejning end man selv havde tænkt. Så opstår der noget andet end man havde kunne forestille sig.

Hvad er det pædagogiske personale fortsat/nu nysgerrige på?

De vil fortsat se på om den ro, opmærksomhed, nysgerrighed og åbenhed hos de voksne smitter af på børnene.

Hvordan vil I bruge kunst, kultur og æstetiske processer I det videre forløb?

De voksne har selv været åbne og nysgerrige til at gå ud i mulighedernes rum, det vil de fortsætte med.

De vil tænke placering af baser anderledes næste gang, børnene får nye tanker på nye steder.