PERFORMANCE, LEG, DANNELSE, FÆLLESSKABER, ÆSTETISKE PROCESSER, FORTÆLLING, SAMSKABELSE

REGION: Færøerne
KOMMUNE: Thorshavn
FORLØBSÅR: 2022
DAGTILBUD: Daginstitituionen Sólareygað

Snudefortælling: Daginstitituionen Sólareygað (2022)

Vores undring: Vi er nysgerrige på om et samspil / samarbejde med en kunstner vil ændre de dynamikker som er i vores børnegrupper og ændre vores syn på disse dynamikker. Vi ønsker at undersøge børnefællesskaberne. Vi har nogle lidt fastlåste børne fællesskaber, med nogle ”usunde” dynamikker” som påvirker alle børn på stuen. Vi har en usikker pigegruppe, som er svær at komme ind i og vi har flere drenge som har svært ved at lege sammen.

• Hvordan har I oplevet samskabelsen mellem kunstner/kulturformidler/kulturskolelærer, pædagoger og børn og evt. forsker?

Det har været meget spændende og givende.

Vi har lært utroligt meget af hinanden. Personale har opdaget arbejdsmodeller som de ikke før har tænkt, kunstner har opdaget muligheder med små børn som hun ikke havde set før og børnene har afprøvet sider af sig selv som de ikke før har prøvet.

Til mødet var personalet og kunstner, meget glade, tilfredse og opstemte af deres samskabelse/samarbejde og ville ønske at en kunstner kom ind på daginstitutionen hvert ½ år.

• Hvordan er børnenes perspektiver kommet til udtryk/blevet inddraget?

Børnenes perspektiv har været centralt til alle aktiviteterne.

Kunstner og personale har sat rammerne, bestemt børnegrupperne (kunstneren kom med ideen om at tælle sig frem til grupperne. Personalet var skeptisk, men valgte at følge idéen, det var en succes), lokale, at de skule læse en historie og at de skule tegne som afslutning af aktiviteten.

I starten styrede kunstner og personale mere. Børnene har dog hele tiden haft indflydelse på historien, de har bygget scenen og været med til at bestemme rekvisitter. Børnene har valgt hvilken roller de har taget. Der har ikke været et krav om deltagelse. De børn som har haft lyst har deltaget i selve legen, mens andre har haft rollen som tilskuere. Børnene har selv besluttet hvad de har tegnet til afslutningen af aktiviteten.

• Leger børnene andre lege og med andre, end de plejer?

Børnene er ikke så ”lost”, som de var, da deres ”bedste ven” ikke er i børnehave.

De børn som har brug for særlig støtte i hverdagen (de særlige perler), har magtet meget mere end personalet havde forventet af dem.

Børnene har fået den tid de har brug for, til at iagttage andre og afprøvet sig selv i trygge rammer. Dette har givet børnene flere nye oplevelser af sig selv.

En historie er om en dreng der har tegnet en helt bestemt traktor, i meget lang tid – men til det 8.ende LegeKunst forløb, tegnede en tegning uden traktor og med flere personer i en ny scene.

Der er også piger som har vovet at være ”Spiderman” og har afprøvet ”stærke” personers roller resten af dagen.

Børne fællesskaberne er blevet mere dynamiske og alle børn har større adgang til fællesskabet.

• Hvordan handler det pædagogiske personale anderledes, end de gjorde før LegeKunst?

Personalet er blevet mere fri i deres aktiviteter. De er blevet bedre til at træde tilbage og ikke hele tiden være parat og foran.

LegeKunst forløbet har givet personalet nye ”briller”, det har gjort at de kan fortælle om enkelt børn og børne fællesskaber som leger anderledes.

• Hvordan har det været at arbejde med aktionslæring?

Det har været krævende, på en god måde. Det er blevet meget tydeligt hvor meget mere som sker, da personalet giver sig tid til fælles undring, tilrettelæggelse og refleksion. Det har været fantastisk at samarbejde og samskabe med vores kunstner.

• Til kunstneren/kulturformidleren/kulturskolelæreren, hvis denne er til stede: Hvad har du fået ud af at deltage i LegeKunst?

Kunstneren har mange erfaringer med ”rolleleg” og siger at erfaringerne med rolleleg, er at børn (særdeles de stille børn), i rolleleg får mulighed at afprøve sig selv på nye måder.

Det har været givende for kunstneren at se hvordan personalet og børnene har fået gavn af de modeller/rammer, kunstneren brugte.

Særdeles spændende at se hvordan børnene udviklede sig i forløbet.

• Hvad er det pædagogiske personale fortsat/nu nysgerrige på?

De vil prøve at holde fast i de måder kunstneren mødte børnene på. At tilsidesætte egen oplevelse og være mere åben og ”gå med” børnenes oplevelse. Bruge udtrykket ”nå, ja…..”. At være mere lyttende og nysgerrig efter hvad barnet siger.

At ”spejle” det barnet gør/siger; ”nå, du siger/ gør sådan…..”

Personale vil forsøge, at følge kunstnerens metode og turde være mere i det ukendte og følge børnenes initiativ.

• Hvordan vil I bruge kunst, kultur og æstetiske processer I det videre forløb?

De vil fortsætte med at bruge legekunstmodellen og arbejde med rolle leg.

De ønsker at få en kunstner ind i børnehaven hvert ½ år.

Modellen med at 4x4x4 værksteder er god og de er taknemlige for at vejlederen er skribent så de er frie til at reflektere sammen.

• Hvilke opmærksomhedspunkter skal vi tage med videre?

At arbejde med processen frem for produktet.

At gøre plads så at ingen er presset til at deltage.

At arbejde med små børnegrupper, da det skaber bedre mulighed for at alle børn bliver hørt og set og har mulighed for at komme med deres bidrag (4-5 børn og 2 voksne). En voksen at være aktiv støtte i historie fortælling, iscenesættelse og rollefordeling og en voksen til de børn som har brug for at iagttage før de kan deltage.

At være mere bevidst om at jævnsætte børn og voksne.

At bruge mere tid på at få børnene at fortælle hvad de har tegnet.

At give mere plads til børnenes egen leg – at ikke lade dagsrytmen bryde børnenes egen leg.

At prøve at bruge kunstnerens model, da vi starter op efter sommerferien, for at støtte op omkring gode børne fællesskaber.