FORTÆLLING, LEG, DANNELSE, ÆSTETISKE PROCESSER
REGION: Nord
KOMMUNE: Mariagerfjord
FORLØBSÅR: 2022
DAGTILBUD: Børnehuset Rolighed
Snudefortælling: Børnehuset Rolighed (2022)
SNUDE- fortælling
(LegeKunstGødning)
Model: 5
Institution: Børnehuset Rolighed
Kunstart: Musik og drama
Kunstner: Line Rasmussen
Pædagogisk leder: Birthe Gade
LegeKunst vejleder: Heidi Fly
Medvirkende: 5-6 pædagoger og 36 børn
Undersøgelsesspørgsmål: Der er et ønske om gennem LegeKunstGødning at finde nye veje til at understøtte børnenes lege.
Hvordan har I oplevet samskabelsen mellem kunstner/kulturformidler/kulturskolelærer, pæda-goger og børn og evt. forsker?
LegeKunstGødnings forløbet har været virkeligt godt, men der har været nogle praktiske ting der spændte lidt ben.
Kunstner oplevede bl.a. at det blev en lidt hæsblæsende opstart hver gang fordi hun kom direkte fra en anden institution.
En pædagog italesætter at det virker til at være godt for børnene at der er en ramme og inden for den ramme kan børnene agere. I øvrigt er det godt at skifte mellem low og high arousal.
Pædagog; ”Det var på et niveau alle kunne deltage i. Det har været godt og de voksne der deltog, var meget engagerede.”
Pædagog; ” Det har været fantastisk at opleve hvor lidt der skal til at for at rykke ved børnene”.
Allerede anden gang var der ændring i adfærden hos et barn. Bare det at barnet fik en anden rolle og blev kastet lidt ud i det havde betydning. ”Det handler lidt om hvad andre forventet af en.”
Det skabte en dialog om hvilke forventninger vi har til de forskellige børn og hvilken betydning det kan have.
Kunstneren oplevede en udvikling hos børnene – de blev mere modige efterhånden, og det gjorde de voksne også.
Kunstneren har været positiv overrasket over hvor hurtigt hun oplevede at få en relation til børnegruppen. De var meget tillidsfulde og lette at opnå en relation til. De voksne har været gode til at modtage hende. Det har betydet at kunstneren kunne bruge sin energi på det det handlede om.
Kunstner; ”… det har været mega fedt, tak for at I har taget godt imod mig – og I har også været ærlige.”
Hvordan er børnenes perspektiver kommet til udtryk/blevet inddraget?
Børnene har været meget optaget af det der skete undervejs.
Der er flere eksempler på børn der har taget mere plads (positivt) i fællesskabet. Børnene har fået øje på hinanden på nye måder.
Eksempel: Der var et barn der i starten holdt sig meget tæt ved den voksne. I en leg blev barnet spurgt om at vise noget for de andre, som de så skulle gentage. Det gjorde barnet og efterfølgende var barnet ikke bange for at stå frem foran de andre. Pædagog: ”Nu kan vi høre ham når han leger.” :0)
Legene blev lavet så børnene kunne sætte deres eget præg på dem, dermed havde de medindflydelse.
Også i eventyrene fik børnene lov til at sætte sit præg på fortællingen. Og de improviserede selv nye.
Leger børnene andre lege og med andre, end de plejer?
Pædagogerne oplever at børnene leger videre efter en aktivitet.
Pædagogerne oplever ikke at projektet har skabt nye børnefællesskaber. Børnene har stadig lidt svært ved at finde hinanden. Når de voksne laver aktiviteter på tværs af grupperne, kan børnene godt lege sammen, men efterfølgende opsøger de ikke hinanden.
Hvordan handler det pædagogiske personale anderledes, end de gjorde før LegeKunst?
Pædagog har fået inspiration til at gribe de stunder der opstår. Der er en ny oplevelse af at man ikke altid behøver at forberede en hel masse, men også kan fange en situation og lave noget ud af det. Det har været en øjenåbner.
Pædagog: ”Jeg elsker at læse historier, men nu er jeg begyndt at fortælle flere historier og inddrage børnenes fantasi.”
Pædagogerne var optaget af et erfare at man kan få noget ud af alting. At man bare kan lave en historie, gribe den hvor som helst. Det trækker meget opmærksomhed hos børnene og alle kan få en rolle i det. Man behøver ikke begrænse det til at der er én prinsesse og én prins, – der kan godt være 30 prinsesser.
Til kunstneren/kulturformidleren/kulturskolelæreren, hvis denne er til stede: Hvad har du fået ud af at deltage i LegeKunst?
Kunstner; ”Jeg har lært masser af det. Mine egne rammer er blevet sprunget. Jeg er en der forbereder mig meget og gerne kommer med mere end der skal bruges. Det er ok at forløbene ikke gik som det var planlagt. Jeg glemte flere gange både tid og sted.”
Tingene tog mere tid end hun havde kalkuleret med, men det var godt for det betød at børnene fik mere plads til fordybelse.
Hvad er det pædagogiske personale fortsat/nu nysgerrige på?
Personalet overvejer hvordan de kan give legen mere fri. Børnene ved godt hvor alle tingene (legetøjet) er og vil gerne samle dem sammen og lege med dem på nye måder. Men der er personalet mere bundet af at det er et stort hus. Det tager lang tid at sortere det og rydde op.
Pædagog; ”Det er en balancegang. Man vil jo ikke begrænse deres lege men…”
De voksne vil til selv at gå mere med i legen og finde veje til at rydde op på legen igen.
Hvordan vil I bruge kunst, kultur og æstetiske processer I det videre forløb?
Pædagogerne vil efterfølgende holde fast i sanglegene. Det glemmer de ofte i hverdagen, men det er jo let at gribe til og alle kan være med.
Pædagog; ”I og med jeg har været med og set hvor let det kan være kommer jeg måske til at bruge det mere.”
Pædagogisk leder: ”Ja, og det behøver ikke altid være i salen, det kan også gøres andre steder.”
Kunstneren forestår at pædagogerne kan anvende drama som en måde at arbejde med konflikter blandt børnene. Det er godt at eksternalisere konflikterne og se dem udefra.
LegeKunstGødnings forløbet i Børnehuset Rolighed blev afsluttet i midten af januar 2023 – der er derfor ikke gennemført en ”UDE ”-samtale. Institutionen er stadig i gang med deres egen del af projektet.
