MUSIK, ÆSTETISKE PROCESSER, FÆLLESSKAB, DANNELSE

REGION: Nord
KOMMUNE: Hjørring
FORLØBSÅR: 2021
DAGTILBUD: Børnehuset Regnbuen Hundelev

Snudefortælling: Børnehuset Regnbuen Hundelev (2021)

Sprog- og relationsstyrkelse gennem det musiske

Børnehuset Regnbuen Hundelev er en lille børnehave i to huse. I det ene hus er modtagergruppen, som består af 2,9 til 4,5 årige børn. I det andet er pavillonen med de ældste børn.

Den følgende tekst vil først omhandle de iagttagelser, der har ført til den overordnede undren. Dernæst beskrives selve undren i form af et spørgsmål, hvorefter de æstetiske processer vil blive forklaret. Slutteligt vil der reflekteres over det legekunsten har bidraget med, samt hvad børnehuset fremadrettet vil arbejde videre med.

Iagttagelser & undren

I børnehuset har pædagogerne iagttaget at der nogle børn som havde svært ved at deltage i samlinger hvor der var kravsituationer. Dette gjorde børnene der i forvejen havde relationelle og sproglige udfordringer utrygge.

Den overordnede undren lyder derfor: Hvordan kan vi gennem LegeKunst inddrage relationelle og sprogligt udfordrede børn i aktiviteter, der gør dem trygge i en sådan grad, at de tør være aktivt deltagende under samlingerne.

De æstetiske processer

På baggrund af denne undren blev musikpædagog Signe (kunstneren) tilknyttet. Kunstneren, dagtilbudslederne, pædagogisk personale og legekunstvejlederen mødtes til opstartsrefleksion. Sammen skabte de, de æstetiske rammer for det fælles tredje. De startede indflyvningen med at spise formiddagsmad med Signe for at skabe relation inden musiksessionen. Derpå gik legekunsten i gang, hvor der var indlagte kravsituationer i sange fx “Hokus pokus jeg tryller jer om til krabber”, hvor børnene skiftevis valgte, hvad de skulle trylles om til. Endvidere blev der sunget sange, som skærpede koncentration såsom “Olsens gamle Fordvogn“. Afslutningsvis skiftede børnene i grupper af to og to om at spille klangtromme, mens de øvrige børn lå og slappede af blev der sunget “ses igen sang- vi har leget og spillet…” alt imens de på skift kom på wc og der blev gjort klar til spisesituation.

Hverdagens gentagelige begivenheder og trivielle processer blev således til æstetiske og oplevelsesrige begivenheder. Sangene har været rammesange eller -lege. Dette har også været medvirkende til, at børnene blev i aktiviteten.

Efter nogle gange blev selv de børn med relations- og sprogvanskeligheder trygge ved den genkendelige ramme og begyndte at række hånden op. Pludselig en dag tog et barn rollen som kunstneren “musik-Signe”, da han havde fundet en pind til at trylle med “Hokus pokus jeg tryller jer om til myrer….” Pædagogerne og de øvrige børn greb legende initiativet og fulgte sporet – længe sang og legede de “musikSigne”.

Barnet udvider derved sin forståelse af verden og udvikler sig selv. Legen er dermed medvirkende til børnenes dannelse.

Yderlig fællesskabende input fra musikkunstneren var indretningen af et sanserum med inspiration fra rolige meditative instrumenter, hvor der er fokus på høre- og synssansen.

Hvad legekunsten har bidraget med

Det er blevet mere tilladt at skeje ud og være mere legende sammen med børnene, der er skabt et godt trygt rum, det har været fantastisk. Det at have fordybelse over længere tid giver bedre mulighed for at følge børnenes spor, og gribe det som udvikler sig i hverdagen. Det vi er blevet nysgerrige på, er hvordan nye børn kan blive inkluderet i den eksisterende gruppe, samt hvordan vi kan blive endnu bedre til at inddrage børnene. De meditative instrumenter har givet en mere rolig stemning. Arbejdet med flow vil vi tage med over i andre situationer i dagligdagen. LegeKunst har dermed været et godt udefrakommende input til at kickstarte nysgerrigheden.

Hokus-pokus-sangen hvor børnene er myrer og krabber, og barnet er “musikSigne”.

Sangen: Olsens gamle Fordvogn

klik på billedet for at se i større udgave