Praksisfortælling

MUSIK, LEG, FÆLLESSKAB, SAMSKABELSE

Region: Nord
Kommune: Frederikshavn
By: Frederikshavn
År: 2019/20
Kunstner: Viggo Steincke
Dagtilbud:
Molevitten

I efteråret 2019/20 deltog vi projekt i LegeKunst med fokus på leg, dannelse, kunst, kultur, samskabelse, og æstetiske processer.

Projektet tager udgangspunkt i, at vi som institution vælger en kunstner der skal arbejde og inspirere os i de kunstneriske processer, og i samarbejde med personalet og børnene køre et projekt, hvor vi i en treenighed arbejder os ned i kunsten og lader os inspirere og fører os rundt i de kunstneriske processer.

Her i Molevitten syntes vi, at det kunne være spændende at arbejde med alle de aldersgrupper vi har. Hvilket vil sige både de 0-3 årige og de 3-6 årige.

Vi valgte Kunstneren Viggo Steincke, som til daglig er musiker, kunstner og producerer musik. Viggo havde aldrig arbejdet med aldersgruppen 0-3 år og vi havde aldrig arbejdet med en kunstner, så vi var alle meget spændte på hvordan det ville blive.

 Fælles undringer:

  • Vi ville gerne inspireres til at lave nye og andre aktiviteter med børnene end dem, vi normalt laver
  • Vi er optaget af, hvordan det musikalske kan fange børnene, og hvad det kan gøre for deres leg
  • Vi var spændte på, hvordan børnene agerer og reagerer, når de er sammen i en lille gruppe med børn fra en anden stue og sammen med to voksne, som de nødvendigvis ikke er vant til at være sammen med

 De 0-3 årige:   

  • Bevægemønster (stille/aktive)
  • Koncentration
  • Udtrykke sindsstemninger
  • Fantasi
  • Børnesammensætning – alder og mål.
  • Kan processen åbne op for et større børneperspektiv i forhold til aktiviteter og måden at arbejde på, for de voksne.
  • Max gruppe på 10 børn samt to voksne.


De 3-6 årige:

  • For at alle ville få mulighed for at blive set ordentligt og komme til orde valgte vi, at der ikke skulle være flere end 12 børn fra børnehavegruppen sammen med de to voksne, som var med i projektet i børnehavedelen. Vi ville gerne se, om der kunne skabes nogle relationer på tværs af stuerne så der blev valgt tre fra hver stue.
  • Børnene blev valgt ud fra forskellige kriterier, fx:
  1. en dreng blev valgt for at se, om der kunne opstå relationer med andre børn omkring ”LegeKunst” som fælles tredje.
  2. en pige blev valgt med håb, om at hun ville opleve nogle succesoplevelser, som ville styrke hendes selvtillid og lyst til at indgå i en gruppe med andre børn.
  3. mange af de andre børn, samt sammensætning af gruppen, blev valgt ud fra at styrke børnenes udvikling af relationer.
  4. derudover var alle børn nysgerrige og interesseret i ny aktiviteter.

I denne proces var vi meget bevidste, om at vi kunne vælge mange andre måder at gribe det an på fx ved selv at lade dem melde sig til hvis de havde lyst, dreng pige sammensætning, alder, stuer, hvilke kompetencer og ressourcer det enkelte barn havde mm.


Forløbet:
Viggo sendte noget materiale til os inden han startede op, med noget af det han tidligere har lavet. Dette materiale blev præsenteret for børnene for at se, hvordan de ville reagere på musikken, så vi alle kunne spore os ind på hvordan vi skulle starte op. Viggo kom 1 time til hver gruppe hver mandag hen over efteråret.

Meningen var at kunstneren skulle stå for ca. 75% aktiviteten og pædagogerne for ca. 25% og undervejs skulle det så ændres til at kunstneren trak sig mere og mere og pædagogerne trådte mere og mere frem. Her blev det hurtigt klart at Viggo kunne komme med sine lyde og musikalske indspark og vi kunne justere det ind i forhold til børnene på grund af kendskabet til dem.

Denne måde blev gennemgående hele vejen gennem forløbet og fungerede rigtigt godt i begge grupper.

I begge grupper endte det med, at de lavede en sang. Det gjorde de fordi børnene hurtigt fandt en ro i den gentagne rytme, som en melodi giver.

I vuggestuen lavede de en sang om en brandbil, fordi et barn sagde brandbil da de sad og spillede på en klokke den første gang. Det endte med, at vi fik en brandbil ud på besøg som afslutning.

I børnehaven lavede de en sang om en babygorilla og en leopard ud fra børnenes fantasi, når de hørte forskellige lyde.

Derudover så startede og sluttede de hver gang med en fast sang, der gjorde at nu var børnene med på hvad der skulle ske og hvad de skulle i gang med, og at nu var det slut.


Efterrefleksion:

Set ud fra begge grupper, så er der opstået en helt anden forståelse for opfattelsen af lyde, og ”larm” som nu mere forstås som musik.

Der bliver i langt højere grad ”grebet” musik, når børnene bruger redskaber til at lave lyde. På den baggrund opleves høje bankelyde og deslige nu mere som pædagogiske aktiviteter, end som træls larm.

Høj grad af voksen inddragelse har meget at sige i forhold til, hvordan det at arbejde med lyde opleves.

Er man selv med i aktiviteten og samskabende med børnene opleves aktiviteten i langt højere grad som naturlig leg.

At følge børnenes nysgerrighed starter ved, at vi giver dem muligheden og rummet for at være nysgerrige. Får de oplevelsen, at her er det ok at give sig i kast med lyde uden, at de voksne tysser på dem eller helt beder at lade være, men derimod går med i det, opstod der en naturlig glæde ved at deltage og fortsætte den pågældende aktivitet.

Men det at følge børnenes spor er også en vokseninitieret tilgang.

Meget af den gode inspirerende leg opstod på bagkant af de ting som Viggo præsenterede.

Så et spørgsmål man kan stille sig?


Ville børnene selv have fået den oplevelse med musik, hvis den ikke var blevet præsenteret af de voksne?
En anden ting som i højere grad er gået op for os, er den tværfaglige sparring og organisering på tværs af kompetencer og personaler.

Leder perspektiv:
Min oplevelse er, at hvis vi skal gøre brug af hinandens ressourcer så er det en fordel at få det struktureret og organiseret på personaleniveau.

I et stort hus med mange ansatte og børn er det svært at gribe en god ide og føre den ud i livet, medmindre man skaber rum for at organisere sig og strukturere den. Det kan umiddelbart opleves at spontaniteten forsvinder og at man ikke griber barnets eller kollegaens idé. Men hvis man vil ”projektet”, så kan spontaniteten, fantasien og den gode leg sagtens udfoldes i den struktur, der bliver lagt for projektet/aktiviteten.

En ting, jeg synes at have oplevet efter dette projekt er, at pædagogerne i højere grad kaster sig ud i områder som normalt ville have ligget udenfor den nærmeste kompetencezone, hvis de vel og mærke har en, der er god til det ved sin side.

Her er opstået en større erkendelse af, hvad hinanden kan og et større mod til at ville ting på tværs af stuer, kompetencer og kollegaer.

Alle disse ting medfører i den sidste ende en større trivsel, et gladere miljø og en større forståelse for hinanden til gavn for børnene som i den sidste ende er kerneopgaven.

Jakob Colbjørn Flensborg
Leder Børnehuset Molevitten

klik på billedet for at se i større udgave