DRAMA, FÆLLESSKAB, SAMSKABELSE, LEG, BEVÆGELSE

REGION: Midtjylland
KOMMUNE: Viborg
FORLØBSÅR: 2022
DAGTILBUD: Børnehuset Lupinmarken

Snudefortælling: Børnehuset Lupinmarken (2022)

Hvordan har I oplevet samskabelsen mellem kunstner/kulturformidler/kulturskolelærer, pædagoger og børn og evt. forsker?

– Samskabelsen mellem kunstner og pæd. har været anerkendende – stor respekt og forståelse for hvad begge parter havde at bidrage med i processen

– Samskabelsen mellem pæd. og børn har været med fokus på ligeværdighed, men har også samtidig været en øvelse i at give slip og lade børnene gå forrest

– Samskabelsen mellem kunster og børn har været meget naturlig, og børnene har fra starten været lydhøre overfor Marcos ideer, og Marco har altid haft fokus på at børnenes energi og ideer skulle være det styrende

– Rigtig godt samarbejde, hvor der er blevet forventningsafstemt inden, og fulgt op løbende. Marco har fin fornemmelse og forståelse for vores målgruppe – de 2-årige, børnene har vist glæde ved at se Marco, og har deltaget aktivt i forløbet

– Det pædagogiske personale har ligeledes deltaget engageret, og fulgt Marco’s anvisninger, og ladet sig inspirere.

– Den samlede personalegruppe deltog i Kunstnerisk Værksted. Det var en fantastisk måde at videns dele på – i forhold til hvad LegeKunst-projektet omhandler, men ligeledes konkrete aktiviteter mv. til gavn for alle husets børn og voksne.

Hvordan er børnenes perspektiver kommet til udtryk/blevet inddraget?

– Børnenes ideer i legen har været styrende for legens retning

– Vi har fulgt børnenes initiativer i legen, eks., køre til Afrika, robotter i Afrika, dinosaur i Afrika

– Pæd. har haft kæmpe fokus på at være omstillingsparate i processerne

– Behovet for gentagelser er blevet respekteret

– Vi har videreudviklet børnenes ideer sammen med børnene

– Børnene har efter hvert besøg levende fortalt spontant eller med verbal støtte om leg med Marco. De har vist fysisk med kroppen, hvad de har lavet.

Leger børnene andre lege og med andre, end de plejer?

– Brolegen (lave bro med kroppen og kravle under) leger børnene stadig meget og ofte på eget initiativ

– Børnene er inspirerede af de lege vi leger til LegeKunst – f.eks. krokodiller, dinosaurer

– Børnene holder i hånd med hinanden og går i rundkreds i forbindelse med sang – dette oplevede vi ikke før LegeKunst

Hvordan handler det pædagogiske personale anderledes, end de gjorde før LegeKunst?

– Vi bruger flere små dramatiske fortællinger til at underbygge børnenes forståelse for forskellige scenarier

– De små dramatiske fortællinger skaber et rum hvor man kan ”lege” det der kan være konfliktfyldt, hvor humoren og det fjollede er i fokus – de voksne har blandt andet ”dramatiseret” hvordan en konflikt er opstået og hvordan den blev løst

– Mere spontanitet i brug af kroppe ved fortællinger – og dialog i al almindelighed

Hvordan har det været at arbejde med aktionslæring?

– Det er ikke nyt for os – og igen giver det så god mening. Børnene har vi oplevet at gå bagerst, ved siden af og forrest i de lege og aktiviteter, der har været sat i gang

– Det har været udfordrende og tidskrævende

– Samskabelsen mellem pæd. i projektet, men i høj grad også i hverdagen, er blevet styrket og en integreret del af vores fælles praksis

– Aktionslæringen har været med til at opkvalificere vores arbejde

Hvad er det pædagogiske personale fortsat/nu nysgerrige på?

– Hvordan videreudvikler vi, uden at tabe det der har været godt?

Hvordan vil I bruge kunst, kultur og æstetiske processer I det videre forløb?

– Vi fortsætter processen og følger fortsat børnenes spor

– Ramme omkring legen – indenfor rammen kan alt ske

– Være i nuet, være indlevende og leve os ind i børnenes begrebsverden

– Drama som en måde at bruge kroppen på – kroppen kan fortælle en historie uden ord

Hvilke opmærksomhedspunkter skal vi tage med videre?

Vi skal stadig øve os i at følge børnenes initiativer, og være afventende. Vi øver os stadig i at slippe vores fantasi fri i samspillet med børnene.