LEG, FORTÆLLING, KUNST, FÆLLESSKAB

REGION: Hovedstaden
KOMMUNE: København
FORLØBSÅR: 2021
DAGTILBUD: Børnehuset Krummerne

Snudefortælling: Børnehuset Krummerne (2021)

Hvilken undring havde I formuleret i jeres SNIP?

Det opleves, at de store børnehavebørn er gode til at lege, og at de nyder at lege særligt de lege, som de selv skaber. Vi oplever også at inputs til disse lege kommer ofte fra film med kendte figurer og kendte verdener, og merchandise er en stor del af børnenes fælles legeunivers, hvilket bevirker, at deres lege til tider kan blive ensformige. Samtidig oplever vi også, at børnene er meget videbegærlige og nysgerrige, men at de trænger til nye inputs. Vi er derfor særligt optaget af i vores udflytterdel, hvordan vi understøtter børnenes nysgerrighed og videbegær ved at udvikle nye læringsrum, der understøtter den eksperimenterende og undersøgende leg ved børnene. Særligt i forhold til natur, udeliv og historie med mere.

Vi har derfor følgende spørgsmål

• Hvordan bliver vi mere eksperimenterende i vores pædagogiske tilgang særligt i udflytteren?

• Hvordan kan vores eksperimenterende tilgang ses i det fysiske rum i udflytteren?

• Hvordan kan vi på en fangende måde formidle ny viden til børn?

• Hvordan kan vi gøre brug af historiefortælling i det pædagogiske arbejde?

• Hvordan kan børnene få inspiration og inputs gennem besøgene på Københavns Bymuseum og evt. ses i børnenes leg?

• Hvordan kan vi voksne gå foran som rollemodeller i forhold til kreativitet, fortælling, fordybelse, leg og fællesskab – dannelse?

Hvordan er forløbet gået i forhold til jeres undring?

Hvordan har I grebet forløbet an?

Krummerne er interesseret i det museale arbejde og hvordan dette kan overføres til dagligdagen i institutionen. De ønsker at etablere et fysisk ’museum/udstillingsrum’ i deres udflytterdel. Museet introducerer både pædagoger og børn fra krummerne til arbejdet på museet og til udstillingerne og vil gennem projektet samarbejde med institutionen om at undersøge, hvordan de kan etablere et museum i børnehaven. Projektet tænkes langsigtet.

Vi vil gennem projektet arbejde med følgende fokuspunkter:

1. Hvad er et museum

2. Børns samlinger

a. Samlinger og fortællinger.

3. Udforme og etablere et museum i Krummernes udflytter del.

4. Forankring af arbejdet med samlinger, udstillinger og museum i institutionens dagligdag.

Fokuspunkterne tager udgangspunkt i museets daglige virke og museale arbejde, men også i anskuelsen af at se børn som samlere og kuratorer af egne samlinger. Museet vil være den styrende del på fokuspunkt 1 og 2, mens institutionen er det på punkt 3 og 4.

Børnemøde: Hos Krummerne

Cecilie (museumsinspektør) besøger børnegruppen i krummerne. Målet med mødet er at introducere Museumsinspektør og børnegruppe for hinanden. Mødet skal ikke være tilrettelagt. Men Børnene kan hilse på Cecilie, fortælle om dem selv, deres børnehave og deres hverdag. Cecilie kan fortælle om sig selv og museet.

Ann-britt (pædagog) er tovholder.

Forløb 1: Lad os lege et museum i Børnehaven

• Cecilie kommer og laver forløb omkring ’museum i min børnehave’. Til forløbet undersøger vi og fortæller om gamle genstande, som Cecilie medbringer. Herefter snakker vi om børnehaven, og børnene finder ting fra børnehaven, som de laver en udstilling med.

• Cecilie er tovholder: står for hele forløbet, medbringer materialer osv. Pædagogerne byder ind undervejs.

• Forberedelse: Vi skal være et sted i institutionen, hvor vi kan lave et lille midlertidigt museum/udstilling. Det kan være i en vindueskarm eller reol eller på et bord.

• Forløbets aktive del varer ca. 1-1.5 time. Resten af tiden kan bruges på samtale og refleksion.

Forløb 2: På Feltstudietur til museet

• Børnegruppen besøger Københavns museum og udforsker sammen med Cecilie udstillingerne. Vi skal undersøge, hvordan museet ser ud. Hvilke genstande er der, hvordan er de vist frem, hvilke historier bliver fortalt og hvad synes børnene er flot og spændende?

• Cecilie er tovholder: står for hele forløbet, planlægger og tilrettelægger.

• Forberedelse: Krummerne medbringer madpakker, så de kan spise frokost efter den aktive del af forløbet.

• Forløbets aktive del varer ca. 1-1.5 time. Resten af tiden kan bruges på samtale og refleksion mens børnene spiser madpakker.

Refleksion over Forløb 1 og 2:

11 af de store børnehavebørn har deltaget i forløbet.

Børnene har været hurtige til at sige, at forløbet er kedeligt, men her er der er uoverensstemmelse mellem det der sker, og det de siger. Der er nemlig tale om, at børnene er med undervejs, men ved evaluering giver de udtryk for, at det har været kedeligt. Den evaluering kan være udtryk for, at de gerne vil være i centrum, og/eller at selvom der var masser af leg på museet, så er det ikke sikkert at børnene synes, det var leg.

Den største succes ved forløbene er, at børnene var med hele vejen, og de var åbne overfor, at der skulle ske en oplevelse. For Cecilie har det været nyt at trylle børnene om, følge dem rundt i udstillingen og se, hvad der sker i mellemrummene. I forløbet har børnene fået mulighed for at opleve sammen med deres venner, og på den måde får gruppen styrket sit sammenhold og det at kunne give plads til hinanden. Begge faktorer som denne gruppe er udfordret på.

Udfordringerne efter de to første gang er tidsaspektet i forhold til at få talt med børnene om, hvad vi skal, og hvad de mener, når de siger, at det er kedeligt. Derudover er det vigtigt, at de voksne får fordelt rollerne imellem sig, så der er mulighed for at være undersøgende sammen med børnene, mens den anden pædagog kan ”holde øje”.

Vi skal fortsat arbejde med et museum i udflytteren, hvor der er et rum til en butik/billetsalg, laboratorium, fortællehule.

Forløb 3: Samlinger og fortællinger hos Krummerne

• Vi arbejder videre med fokuspunktet børns samlinger og fortællinger. Vi kan arbejde videre med at kigge på børnenes egne samlinger, fra garderobeskabene, skuffen, jakkelommen eller derhjemme fra. Samtidig arbejder vi videre med, hvordan vi kan skabe fælles fortællinger om genstandene.

• Pædagogerne er tovholder og står for planlægning og indhold. Cecilie er sparringspartner.

Refleksion over Forløb 3:

To grupper med genstande og fortælling. Børnene medbragte en særlig ting, som de godt kunne undvære. Børnene skulle fortælle hvorfor netop den ting? Pædagogerne og Cecilie hjalp med at flette historien sammen. Hvad kunne der så ske? Nogle børn havde svært ved at digte indenfor de rammer. Meget voksenstyret. Pædagogerne tegnede mens børnene fortalte – dialogisk tegning.

I historien: skat, nøgle, dinosaur uden hale. 5-6 børn pr. Historie som blev til en udstilling i montre med tegning.

Cecilie gik mellem de to grupper. Det var rart at være to voksne. Hun kunne samle op og støtte op om processen, når AB var i proces med at tegne mm. Processen var en slags fælles hjerne/tanke. Børnene faldt ud og ind, fik ideer sammen, skabe sammen, give plads til andre.

De voksne: improvisation, nærvær, obs på diverse børn

Hvordan er børnenes perspektiver kommet til udtryk?

Især på det tredje forløb er børnenes perspektiver kommet til udtryk, fordi de skulle vælge og medbringe en ting, som skulle bruges i fortællingen. I opbygningen af fortællingen var der dog behov for meget voksenstyring, fordi det var svært for børnene at digte indenfor de opstillede rammer.

Hvilke forandringer har I oplevet og evt. registreret i jeres snap-fortællinger?

Leger børnene andre lege og med andre, end de plejer?

Historiefortælling med genstande lægger op til følgende:

· Øve sig

· Byde ind

· Lytte til andre

· Skabe noget sammen

· Øve sig på fortælling

· Fantasi

Handler det pædagogiske personale anderledes, end de gjorde før?

I mødet med Cecilie er AB blevet mere opmærksom på sin pædagogiske erfaring. En god historie, inspiration, mødet med noget andet. Nyt syn på museum

Pædagogerne har mange kasketter på samtidigt – hvordan hengiver man sig til leg? Kan vi imødekomme det ønske ved at være tydeligere på at aftale vores roller?

Hvordan har jeres samarbejde været?

Hvordan vil I bruge erfaringerne i det videre arbejde?

Hvis vi skal forankre det i gruppen, er det en vigtig pointe, at vi nu arbejder videre med samme børnegruppe. Det er fedt at skabe nysgerrighed omkring museer hos børnene. Det bliver spændende at se, hvad det gør for forløbet, at vi ikke starter forfra med en ny gruppe.

Vi arbejder videre med arkæologi og knytter Sciencepædagogik på også. Krummerne vil gerne have inspiration til at arbejde med dette. Særligt oppe i udflytteren.

Nysgerrig på struktur rundt om legen. Forudsætninger for at leg kan opstå. Pædagogens faglighed og arbejdsopgaver er meget stor og bred. Det spiller ind i forhold til, hvordan pædagogen kan hengive sig til legen. Hvordan bliver det muligt? Hvordan forstår vi den pædagogiske opgave og spænder det ben for den pædagogiske opgave, hvis pædagogen hengiver sig 100 procent til legen?

Hvad sker der blandt pædagogerne internt, hvis en pædagog hengiver sig 100 procent til legen. Er der tid til det, er der rum for det? Bliver der kigget skævt til det, og kan man hengive sig 100 procent, hvis man har praktikken i baghovedet. Kan man måske udpege en ”Legevagt”: altså en pædagog, som på et bestemt og afgrænset tidspunkt er udpeget blandt kollegaerne til at være den, der kan hengive sig til legen med børnene.