FORTÆLLING, LEG, ÆSTETISKE PROCESSER

REGION: Midtjylland
KOMMUNE: Viborg
FORLØBSÅR: 2022
DAGTILBUD: Børnehuset Egeskov

Snudefortælling: Børnehuset Egeskov (2022)

Børnene fra Børnehuset Egeskov har under Legekunst arbejdet med Ole Lund Kirkegaards historier ”Otto er et næsehorn” og ”Lille Virgil og Orla Frøsnapper”.

• Hvordan er det gået i forhold til vores undren?

Vi drømmer om at være mere løsslupne i forhold til at agere en anden rolle på børnenes hjemmebane. Vi er nysgerrig på hvordan pædagogik og de kunstneriske egenskaber kan udfolde sig i samspil. Vores undren var derfor ”er vi løsslupne når vi leger med børnene”?

Emma har taget os med i kunstens verden i forhold til at iscenesætte rammerne ud fra Ole Lund Kirkegaards fortællinger og børnene har grebet det med livlig fantasi. Vi har som pædagogisk personale måttet overskride grænser for at lege med i starten. Det kreative værksted sammen med Emma var afgørende og på alle måder var vi sammen om at være løsslupne. Nu handler det i høj grad om at tage de oplevelser i forhold til at slippe alle tøjler med i legen sammen med børnene.

• Hvad skal der ske nu?

Ud fra voksen initieret leg, hvor vi gør plads til en fortælling og sætter en ”scene” vil vi sammen med børnene slippe tøjlerne og bygge videre på deres historier og fantasi. Dette kan for eksempel være, at tegne Otto med fingeren og kalde fingeren en blyant og derefter gør tegningen af Otto levende og forestille sig at næsehornet pludselig kommer ud af vægen.

• Hvad er vi fortsat nysgerrig på?

Vi skal stadig være opmærksomme på om vi skal starte med historien for de små og så lege bagefter, da det kan være svært for dem at zappe ud og ind imellem fortælling og leg. Det er det vigtigt at der er god tid til leg. Hvorimod de stor kan bedre forstå og følge forløbet. Denne erfaring har vi gjort os og vi skal løbende tilpasse os børnene. Når det så er sagt, så skal vi også huske på vores undren og os som pædagogisk personale husker at være løsslupne. Vi er så god til at have fokus på børnene og følge deres initiativer. Vi skal stadig udfordre os selv og lege med som et barn og derved kan vi møde børnene anderledes end vi gør i andre sammenhænge.

• Hvad har vi lært om, hvordan kunst og kultur kan fremme leg og dannelse?

Måske skal vi være mere ude da, omgivelserne i puderummet kan være forstyrrende for de små. Vi fandt ud af at uderummet giver en afslappet scene til at udfolde kreativiteten og virkeligheden.

Det giver mening at holde det alders opdelt, så alle får det optimale ud af forløbet, da der er stor forskel på koncentration.

Vi skal starte med historien for de små og så lege bagefter, da det kan være svært for dem at zappe ud og ind imellem fortælling og leg. Her er det vigtigt at der er god tid til leg. Hvorimod de stor kan bedre forstå og følge forløbet.

Børnene tager legen med videre ind på stuen og leger videre, er nysgerrig på historien, børn som normalt ikke går forrest bliver pludselig en del af historien.

De store var rigtig gode til at leve sig ind i historien og spille med fik roller som de skulle udføre.

I forhold til dannelsesprocessen hos børnene, så gør LegeKunst det helt naturligt at ALLE børn er med i et større fællesskab. ALLE børn for fornemmelsen af, at ”jeg er en del af dette sociale fællesskab” og ”jeg er med til at fortælle historien til andre” (udstillingen). Børnene går ind i roller som stærk mand i Lille Virgil og kan herigennem udtrykke sig på en anden måde end når vi ikke er i Legekunstens verden. Dette mod tages med i dannelsesrejsen hos barnet.

• Hvad har vi fået ud af at arbejde med aktionslæring og samskabe i LegeKunst

Vi ved nu, at der skal være sat tid af i ugestrukturen og ekstra tid, til at lege ud fra fortællingen. Dette er en kunst, da man som pædagogisk personale skal fastholde børnene i legen, fantasien, fortællingen. Derudover skal vi selv slippe tøjlerne og være mere løsslupne. Kunsten og pædagogikken kan noget hel særligt, når vi mikser elementerne fra begge dele. For eksempel kan en dreng, der ikke altid har det nemt ved at tilbyde sig selv i leg få en stor og anerkendt rolle i en scene og derefter lade fantasien bestemme legen sammen med de andre børn. På den måde kan denne dreng lære en måde at være med i andre lege. Sammen med børnene kan vi gennem fortælling, skuespil, sang og leg se børnene i andre roller end i de vanlige hverdagsrutiner. Vi kan som pædagogisk personale møde børnene på en anderledes og mere ligeværdigende anerkendende måde, når vi fx begge er næsehorn.