LEG, DANS, MUSIK, BEVÆGELSE, FÆLLESSKAB, DANNELSE

Region: Nord
Kommune: Hjørring
By: Hjørring
År: 2021
Kunstner: Birgitte Nielsen
DAGTILBUD: Børnehuset Bjergby

Hvordan er det faktisk gået i forhold til det, der i deres SNIP-fortælling er beskrevet som formålet med LegeKunst-forløbet og deres overordnede undring?

 

Da Børnehuset Bjergby startede op var det med en SNIP-undring:

 

Hvordan vi (børn og voksne) oplever det, når vi danser og bevæger os til musik?

Er der stille børn, som gennem musikken og rytmerne får mod til at vise nogle følelser, som de ikke plejer?

Får børn og voksne øje på hinanden på en anden måde i deres relations dannelse?

 

 

Har det pædagogiske miljø ændret sig ?                 

 

Det pædagogiske miljø begynder at ændre sig hen imod, at børnene i højere grad kommer til de voksne og be’r om, at vi skal danse og spille musik i stedet for, som de plejer mest at synge og lave fagter til. Børnene vil gerne høre meget af musikken fra LegeKunst, pt. er det “knoglesangen” og “spejldansen”, men selvfølgelig også numre som de kender i forvejen.

 

Det er rigtigt positivt, at børnene er nysgerrige på at lære hinanden bedre at kende i en ny kontekst, og vi oplever også, at de er blevet meget mere hjælpsomme overfor hinanden. Når et barn synes noget er svært eller næsten umuligt, er der en der tager kammeraten under sine vinger og hjælp og viser til rette – de viser omsorg overfor hinanden

 

Leger børnene andre lege og med de andre, end de plejer?

VI har endnu ikke som sådan observeret, at de leger andre lege end før, men bruger mest det nye de har lært i LegeKunst fx spejl øvelserne og forskellige fagtesange.

 

Til gengæld oplever det pædagogiske personale, at børnene oftere opsøger børn fra den anden stue, at de gerne vil spise formiddagsmad sammen med dem eller lege.

 

Handler det pædagogiske personale anderledes, end de gjorde før?

Det pædagogiske personale har fået øget fokus på betydningen af, hvad musikken og bevægelse sangene gør ved børnenes opfattelse af sig selv og hinanden – relationerne mellem dem de kender godt, men også dem de ikke kender så godt.

 

Ligeledes lukkes der nye muligheder op – dels for at blive inspireret af dansen, rytmerne og fagtesangene, og ikke mindst observere hvordan børnene tager de nye ting til sig og bruger det i relationsskabelsen.

 

 

Det pædagogiske personale er mere bevidste, om at selv at være deltagende i aktiviteten, og at børnene spejler sig i dem.

 

Bruger kunst, kultur og æstetiske processer på andres måder end tidligere?

Det pædagogiske personale har fået en anden bevidstgørelse over vigtigheden af at understøtte børns aktive deltagelse i processerne, samt at turde at selv at være en aktiv medspiller både i dansen, i legen og i bevægelsens mange facetter.

Det kan f.eks. både være den energiske dans eller de stille, sarte bevægelser foran spejlvæggen.

 

 

Taler det pædagogiske personale anderledes om leg, dannelse kunst og kultur?

Pædagogiske drøftelser og refleksioner om bl.a.  kultur, kunst, dannelse, leg opstår så småt i det daglige, og der er et fællesskab om et fælles tredje, LegeKunst.

 

Hvilke elementer fra mødet med kunstneren er inddraget i praksis?

Børnene er blevet mere aktive til at efterspørge musik.

 

 

Hvordan har I oplevet samskabelsen med kunstneren?

Samskabelsen med kunstneren, Birgitte, som er danser og med særlig interesse for cubanske rytmer, har været meget positiv, spændende og berigende i hele processen.

Både på opstartsmødet, kunstnerisk værksted, midtvejsevaluering samt efter alle LegeKunst sessionerne blev der reflekteret over processen, hvad der virkede, og hvordan det spillede sammen med undringerne og tankerne i SNIP fortællingen.

 

Det har været interessant at høre hvad Birgitte, som ikke har pædagogfaglig baggrund, oplever hele processen sammenholdt med det pædagogiske personalets oplevelser bl.a. i forhold til forventninger og forhåndsantagelser.

 

 

Hvordan er børnenes perspektiver kommet til udtryk/blevet inddraget?

Det pædagogiske personale inddrager børnenes perspektiver ved at tale med dem om, hvad de synes er sjovt, ikke så sjovt, hvad der svært , og ved at det pædagogiske personale observerer børnene og forsøger at justere i forhold til  dem løbende i processen.

 

 

Hvordan har det været at arbejde med aktionslæring?

Det pædagogiske personale har arbejdet med aktionslæring i flere år. Det er særligt spændende i dette projekt at samarbejde med en kunstner, der som udgangspunkt ikke har en pædagogisk baggrund. Det har været med til at det pædagogiske personale skulle fagligt italesætte sin egen praksis ift. at ”oversætte” dansen, rytmerne, fagter og sange ind i det pædagogiske arbejde, hverdagsrutinerne, overgangene og relationsdannelsen mellem børnene.

 

 

Hvordan vil det pædagogiske personale bruge erfaringerne i det videre arbejde?

Det pædagogiske personale har fået øjnene op for at LegeKunst kan være med til at lette de forskellige overgange i hverdagen, bl.a. på grund af de nye relationer, der opstår mellem børnene med kendskab og venskab.

 

LegeKunst bliver en stjernestund for det pædagogiske personale, hvor de har følelsen af at opdage børnene på ny.

 

Det pædagogiske personale ser begyndelsen på noget, der kan udvikle sig i retning af, at børnene bliver bedre til at agere i situationer, de før fandt svære. Nogle børn er mere på overarbejde i fællesskabet end andre – LegeKunst er med til at afhjælpe dette.

 

Det pædagogiske personale inddrager i højere grad elementer fra LegeKunst i tale og i praksis, bl.a. sangene, musikken, øvelserne – herunder de fine viftevimpler, som børnene øver sig i at bruge på hinanden, når de ”køler af” i slutningen af hver seance.

 

Refleksionerne der er lavet i forbindelse med LegeKunst (hvad der virker godt, hvad skal vi gøre mere af? Hvad fanger børnene eller det modsatte? Hvor skal vi justere?), bliver også implementeret i drøftelsen af børnenes udvikling, trivsel og mestringskompetencer.

 

Der opleves at børnene virkeligt opdager sig selv og andre, og hvad deres krop kan gøre i den rolige eller livlige bevægelse foran det store spejl i multirummet, og hvad det gør ved fællesskabet at lave spejløvelser.

 

Det pædagogiske personale ser en udvikling i børns bevægelser til musikken, det at turde at folde sig ud i fællesskabet, at mærke det i kroppen og i hovedet og give plads både til stille eller energiske børn.

 

En erfaring det pædagogiske personale har gjort sig, er at en del af børnene havde brug for vokseninitierede danse og lege.

 

Der opleves, at nogle af de børn der slet ikke ville være med i starten, er gradvis kommet med, dog i forskelligt omfang. Endnu en gang blev det pædagogiske personale bekræftet i vigtigheden af gentagelser for børnene.

 

Hvad er det pædagogiske personale fortsat nysgerrige på?

 

Hvordan kan barnet opdage sig selv i fællesskabet?

 

Hvordan det store spejl i multirummet fortsat kan være “fast spejløvelse” – både det sarte og livlige – børn er kulturbærer.

 

Hvordan kan dans, det musiske og bevægelsen fortsætte udenfor for multirummet, og hvordan bliver resten af børnegruppen og det pædagogiske personale præsenteret for den gode fortælling – både med ord og i praksis.

 

Lave seancer med videovisning, bevægelse til Birgittes playliste/ video, være impulsive.

 

Hvordan vi fortsat kan præsentere de forskellige musikgenrer for børnene og det pædagogiske personale.