UDELIV, FORTÆLLING, MALERI, TEGNING, SKULPTUR, BILLEDKUNST, BEVÆGELSE, DANS, MUSIK, FÆLLESSKAB, SAMARBEJDE, SAMSKABELSE, ÆSTETISKE PROCESSER, KUNST, DANNELSE, LEG

REGION: Sjælland
KOMMUNE: Helsingør
FORLØBSÅR: 2022
DAGTILBUD: Børnehuset Ålsgårde – Vuggestue

Snudefortælling: Børnehuset Ålsgårde – Vuggestue (2022)

Hvordan har I oplevet samskabelsen mellem kunstner/kulturformidler/kulturskolelærer, pædagoger og børn og evt. forsker?

Vi har åbnet hinandens verdener.

I starten skulle vi se hvad det var Birgit kom med. Lidt svært i starten at finde ud af hvordan vi skulle mødes. Nu ved man bare hvor man har hinanden. Som at være gode kollegaer. Det er hurtigt man finder hinanden og vigtigt med refleksionerne.

Det har også været meget vigtigt for Birgit.

Vi har kunnet se på børnene at de har skabt nye relationer.

Det har åbnet/skabt et rum hvor der er mulighed for at fordybe sig.

Vi har haft en tredje person med som ikke helt har fået gnisten og det kan man godt mærke.

Meget af det der foregår er ret usynligt, men vigtigt.

Vi er vant til at sige nogle bestemte ting til børnene og troede det ville være svært at gøre noget andet, fx ikke at rose og vurdere. Men det har faktisk været ret nemt.

Vi har fået et andet afsæt og når der kommer andre ind i det kan det være lidt svært for dem at være med på det, altså fordi de ikke helt kan se eller forstå hvad der foregår.

Hvordan kan vi vise hvad vi har fået ud af det? Måske skal vi prioritere at evaluere mere.

Man får lagt mærke til nogle ting man ellers ikke får øje på i hverdagen. Refleksionerne fortsætter og gavner børnene. Fx pædagog/medhjælper: nogle ting vi undrede os over. Pædagogiske refleksioner. Vi ser noget forskelligt.

Projektet lykkedes fordi vi har dialogen: nogle ting der kan være svære for kunstneren at se. Medarbejdere har været med til at fremkalde resultaterne, vise at ”det og det skete”. Det bliver forsimplet ift. børnehavebørn. De er i tingene på en anden måde/i en anden målestok. Momenter der ikke nødvendigvis indfinder sig på 20 min.

Vi ser noget forskelligt. Det har vi normalt ikke tid til at tale om. Når vi har sagt tingene højt, husker vi det.

Hvordan er børnenes perspektiver kommet til udtryk/blevet inddraget?

Vi har præsenteret tingene for dem og så har vi ellers bare fulgt dem. De har selv fået lov til at undersøge, gøre det de havde lyst til.

De har selv skullet opdage lydene og skabt lege ud fra det. Udforske hvad lydene kan bruges til i legen.

Børnene er blevet mere bevidste omkring lyd. Man reagerer fordi man er opmærksom.

Leger børnene andre lege og med andre, end de plejer?

Ja.

På et tidspunkt lod vi dem lege med Legekunstmaterialerne på legepladsen. Her viste børnene nogle af de andre børn hvad man kunne med dem.

Der er skabt lege ud fra noget af det vi har lavet.

De er begyndt at banke på tingene med det formål at undersøge lyden.

Til en spise-situation: en begynder at lave lyd med kop og ske. 3 andre følger med. Vi stopper dem ikke. Nysgerrige på at fordybe sig også i en spise-situation.

Hvordan handler det pædagogiske personale anderledes, end de gjorde før LegeKunst?

Vi er blevet bedre til ikke at stoppe børnene og vi er mere nysgerrige. Anerkendende og nysgerrige på samme tid.

Det har givet mig meget.

Spørge sig selv: hvorfor må man egentlig ikke det?

Lære børnene hvornår noget er ok at gøre.

Vi fortsætter refleksionerne når mødet er slut. Vi tager det med ud til vores kollegaer.

Os som kollegaer: at vi kan dele nogle spørgsmål med hinanden på tværs af stuerne.

Man kunne sagtens også gøre noget på tværs af VU og Børnehave.

Birgit: bevidstheden skærpes. Spejling.

Hvordan har det været at arbejde med aktionslæring?

Ikke så meget anderledes end det vi gør til hverdag. Er vores arbejdsmetode.

Vi går i børnenes spor både i LegeKunst og til hverdag.

Det har Birgit også kunnet mærke, at den improvisatoriske muskel er trænet.

Til kunstneren/kulturformidleren/kulturskolelæreren, hvis denne er til stede: Hvad har du fået ud af at deltage i LegeKunst?

Erfaringer med at arbejde med vuggestuealderen og mange af medarbejdernes pædagogiske indsigter.

Har du fået øje på noget nyt: At få øje på det helt nære/forenkling. Det behøver ikke at være så komplekst. Det sker lige der. Det fylder meget, men syner ikke af så meget.

Hvad er det pædagogiske personale fortsat/nu nysgerrige på?

Nysgerrige på hvad der sker når vi fortsætter. Vi giver dem rammerne og redskaberne. Hvad er det børnene viser os?

Rollen: det med at gå bag børnene. Vi har allerede vist dem, nu viser de os hvad de har taget til sig og vil videre.

Der har allerede været meget samspil med børnene. Så vi skal bare gøre det samme og se hvad der sker.

Efter LegeKunst vil det også være spændende at blande børnegruppen med nogle der ikke har prøvet det, og også introducere det til vores kollegaer. Selv at få lov til at være i fordybelsen.

Hvordan vil I bruge kunst, kultur og æstetiske processer I det videre forløb?

At kunst kan være mange ting: både se, høre, lave lyde mv.

Arbejde videre med fordybelsesrummet ”Tarmen”. Sætte tavler op hvor man kan tegne med kridt, ting man kan dimse med.

Bruge de samme materialer.

Bruge naturens materialer: fx sten. Alt er muligt.

Hvilke opmærksomhedspunkter skal vi tage med videre?

Vores egen rolle i aktiviteterne, hvad den gør.

Vi er også mere opmærksomme på de relationer der er opstået blandt børnene.

Vi har set at nogle børn har kunne bruge andre sprog end det talte, som de kan kommunikere igennem med de andre børn.

Sproget er ikke fokus på samme måde, det er noget andet der tæller.

Sammenholdsfølelse som kommer via de fælles aktiviteter.

Måske et legeværksted på tværs af vu og bh, et sted hvor man ikke bliver målt på fx sine sproglige kompetencer.