Musik, leg, bevægelse

REGION: Syd
KOMMUNE: Esbjerg
FORLØBSÅR: 2020
DAGTILBUD: Børnehuset Syd, Paraplyen

Periode: april – september 2021

Leder: Anette Damkjær/Lene Bomerholm

Kunstner: Tina Drejergaard/Mette Trillingsgaard

Kunstart: Musik

Opstartsmøde: April 2021

SNUDE

Forløbet har haft benspænd af både corona, skift af kunstner og ny pædagogisk leder kom til undervejs.

Adspurgt, hvordan/om det pædagogiske miljø har ændret sig, siger pædagogerne: nej – det første aktivitetsforløb var for grænseoverskridende – børnene var malet fra top til tå og til 2. aktion var det meningen, at de kun skulle være iført underbukser, men det stoppede vi (pædagogerne), inden aktionen, fordi vi fik klager fra forældre over at børnene var så smurt ind i maling. I stedet blev aktionen flyttet udenfor. 2. aktivitetsforløb var vi glade for og børnene elskede sangene og det at bevæge sig til musik, men det er ikke helt blevet integreret i vores praksis, fordi det blev så kort.

Lærte pædagogerne noget nyt? Forventningerne var ikke helt afstemt. Vi havde en forventning om, at pædagogerne skulle inspireres, og det blev bare mere noget med at finde maling frem – det kunne vi godt selv havde gjort.

Vi fik ikke helt tid nok med musikken, den bruges stadig lidt, men vi glemmer det også ind i mellem i en travl hverdag. Det med den lyse og mørke/hurtige og langsomme musik, har vi næsten glemt, muligvis fordi det ikke blev nok forankret. Vi er dog blevet bekræftet i, at børn har brug for struktur – inden for rammerne kan der sagtens være fri leg.

Leger børnene andre lege/sammen med andre nu? nej, ikke så meget – måske også pga. corona. Men især pigerne har trukket andre børn med ind og har sunget sangene på legepladsen.

Hvordan er børnenes perspektiver kommet til udtryk/blevet inddraget? I første aktivitetsforløb fik børnene lov til frit at male over det hele – de syntes det var sjovt, men de voksne (også forældrene) havde svært ved at rumme, at det blev så frit. Der blev eksperimenteret, men pædagogerne følte ikke, at der var meget æstetik eller dannelse i forløbet. Pædagogerne fik dog nogle ”aha-oplevelser”, bl.a. at nogle børn kunne koncentrere sig i længere tid. I 2. aktivitetsforløb blev projektet om, at børnene skulle skrive deres egen sang ikke helt til noget. Børnene forstod ikke helt processen og blev hurtigt ukoncentrerede og uinteresserede, men da vi opgav det og skiftede til noget mere kropsligt blev børnene inspireret til at bevæge sig til bl.a. klassisk musik og det blev en god oplevelse. Vi kunne godt have ønsket os, at denne del af forløbet var længere, så børnene havde kunnet bidrage med mere til legen, men dannelse og æstetik var der en del af, især ser vi det nu, når pigerne synger sangene og inddrager andre på legepladsen.

Var der en grund til, at pædagogerne fik mere ud af de sidste 4 gange i forhold til de første 4? Det var et nyt område for både børn og voksne. Åbnede øjnene for, hvad musik også kan være – liste rundt til stille musik og trampe til det kraftige – trolde og feer f.eks.

Hvilke elementer fra mødet med kunstneren er inddraget i praksis? Ikke så meget, vi vil prøve, om vi fremover kan have mere fokus på musikken og f.eks. spille den klassiske musik og nogle af dansene, så børnene selv kan eksperimentere med bevægelse.

Hvad har ellers været svært undervejs? Oprydning! Især efter de første aktioner var der meget rengøring af både institution og børn, og det var ikke helt aftalt, hvem, som skulle stå for det.

Undring: hvorfor blev LegeKunst ikke noget, som sidder fast i os – er vi nødt til at sætte det i skema, for at få det ind igen?

Hvad skulle vi gøre anderledes ved et evt. nyt forløb? afstemning af forventninger, kunstneren skal bruge sine egne kompetencer, meget gerne noget drama. Det kunne evt have været 2 formiddage om ugen i stedet for 1 gang om ugen.