DIGITALE MEDIER, FORTÆLLING, LEG

Region: Syd
Kommune: Vejle
By: Givskud
År: 2020
Kunstner: Jacob Knudsen
Dagtilbud: Børnehaven Stjerneskuddet

Stjerneskuddet bor lige overfor Givskud Zoo og har gennem mange år brugt stedet til udflugter sammen med børnene.

Hvordan kan dette blive ved med at være spændende og interessant for både børn og pædagoger? Kan vi finde på nye måder at bruge Givskud Zoo? Og kan vi bruge stedets historie til også at arbejde med historie og tidsforståelse sammen med børnene? 

Målet med forløbet er at undersøge ovenstående gennem en idé om en særlig kuffert med gamle ting, der kan bruges til at føre børnene tilbage i tid – til da Givskud Zoo åbnede i 1969, til en lille zoologisk have oprettet af en lokal skræddermester i starten af 1930’erne, samt Istiden (Der er et istidslandskab i Givskud Zoo). Disse elementer kobles op på fortælling og ”gamle dage”

Det hele blev bygget op om besøg i Givskud Zoo, en fortælling om fire børn, der finder en magisk port, der hjælper dem til at rejse i tid. De finder også en magisk kuffert med genstande fra forskellige tidsperioder og besøger Givskud Zoo i nutiden, 1969 hvor det åbnede, dets forgænger i 1930’erne og så et istidslandskab i Givskud Zoo. Derefter leges og eksperimenteres med genstande, ligesom der inddrages digitale medier undervejs: Robotter og Apps.

Historien var delt op i fire dele. En for hver tidsperiode, vi besøgte i vores projekt og blev udviklet sammen med børnene. Historien blev læst op som start til de forskellige aktiviteter og satte rammen for den særlige tidsperiode, der blev undersøgt.

Hvordan er det gået i forhold til den overordnede undren?
Det har været et spændende projekt for alle at være med i. Bl.a. fordi vi, udover en kunstner, også havde forskerbesøg. Det har betydet, at der har været mange eksperimenter, men også ekstra fokus på det pædagogiske arbejde og hvordan vi gjorde ting.

Vi synes, vi er kommet i mål med det, vi satte os for. Ikke nødvendigvis altid på den måde vi havde forestillet os, men det kan man ikke forvente, når man eksperimenterer og følger børnenes fodspor.

Vi har fået en masse konkrete idéer, som vil kunne kombineres på nye måder. Idéer der, udover at være nye måder at besøge Givskud Zoo, kan hjælpe børnene til en forståelse af tid og at verden engang har set anderledes ud. Og vi har opdaget, hvordan vi kan bruge robotter og apps som en naturlig del af pædagogiske aktiviteter og historiefortælling.

Fagligt set har det givet os et godt overblik over hvad der skal til for at køre et kunstnerisk projekt, hvor man følger børnenes spor og eksperimenterer. Man skal kunne improvisere og give andre plads. Man skal kunne stå stærk i sin fagfaglighed og det er godt at have en bred erfaring. Man skal kunne lytte til børnene og kunne skabe fælles interessefelter og berøringsflader. Og man skal kunne afslutte det den anden har startet.

 Derudover har der været flere gode oplevelse af, hvad projektet har betydet for børnene.

Dels har rammen har været rigtig god. Der har været god struktur med plads til at improvisere inden for rammerne.

En vigtig del af den struktur er skabt ved dels at have arbejdet sammen om at bygge en særlig forvandlingsporten, der dannede udgangspunkt for tidsrejserne. Dels ved at have særligt fokus på at lave en god gruppeinddeling, der gav plads til at alle kunne komme til.

Det har været vigtigt at have noget meget håndgribeligt at kunne røre ved. Konkrete ting der kan være med til at styrke fantasien.

Vi har søgt at skabe en god vekselvirkning mellem det kendte og ukendte for både at skabe struktur og plads til at lave eksperimenter. Det betød eksempelvis at projektets magiske kuffert var kendt for børnene, men ikke dens indhold, der skiftede fra gang til gang.

Givskud Zoo var kendt for børnene, men de vidste ikke hvad de skulle lave og vi gjorde os umage for at finde på nye måder at lege i parken. Eksempelvis at vi kunne lege agenter med genstandene i kufferten og bruge Givskud Zoo og de andre gæster som kulisse for vores leg.

Vi tænkte hele tiden i forskelle. Det vil sige, at mange af de genstande, der var i kufferten, kendte børnene til, men de kendte ikke den version, der var i kufferten. Et eksempel var at børnene kender mobiltelefoner, men ikke gammeldags drejeskivetelefoner.

Og vi blandede fantasi med bevægelse. Det vil sige, at der ofte var sat særlige bevægelser på, når vi ”hittede på”. Eksempelvis det at snige sig afsted eller hviske.

Der er flere børn der har shinet og vist kompetencer, de ikke plejer at vise. Der er børn, der stadig trækker tråde tilbage til oplevelserne.

Der har været små sjove historier, som den om en dreng der fandt en flintesten og kunne slå den i stykker. Han var vild med Istiden. Der var hende, der kunne fortælle en lang historie og få den til at hænge godt sammen. Eller den om en, der gerne ville synge en sang om en enhjørning. Det gjorde hun og det er bredt sig til de andre.

Hvad skal der nu ske? Hvad er vi fortsat nysgerrige på?
Vi skal arbejde videre med formen, se om den kan forenkles og komme til at fungere i en travl hverdag.

Og vi skal måske lege videre med robot og rejse frem i tiden. Både for at styrke arbejdet med tid, men også for at kunne introducere børnene til teknologi og digital dannelse.

klik på billedet for at se i større udgave