TEATER, FORTÆLLING, MUSIK, ÆSTETISKE PROCESSER, FÆLLESSKAB

REGION: Midt
KOMMUNE: Ikast-Brande
FORLØBSÅR: 2022
DAGTILBUD: Børnehaven Hyldgård

Snudefortælling: Børnehaven Hyldgård (2022)

Vi har i Børnehaven Hyldgård taget udgangspunkt i den overordnede undren: Hvordan kan vi implementere teater og fortælling i det daglige, med hverdagsteater som det overordnede fokus, herunder fokus på udnyttelse af børnehavens egne faciliteter.

Aktionsgruppen har fra projektets begyndelse været enige om en løs struktur inden for en overordnet fastsat ramme, hvilket har bidraget til en god dynamik, hvor alle har kunnet byde ind med egne tanker, idéer samt refleksioner, og hvor processerne løbende har kunnet tilpasse sig børn og voksne.

Vi er i forløbet først og fremmest blevet bevidste om nødvendigheden af at skabe/etablere et rum forud for en aktivitet, samt hvordan man med få virkemidler kan dæmpe/løfte en stemning og på den måde invitere børnene ind i en på forhånd given stemning. I samme forbindelse er vi blevet opmærksomme på rammesætningens betydning, og hvordan vi kan skabe en ramme for rummet såvel som fortællingen; eksempelvis indgå en fiktionskontrakt; eventuelt en visuel afmærkning af scenegulv, udklædning, en afslutning markeret med applaus osv.

Vi har arbejdet med udtrykket: ”JA – OG?” hvilket er blevet et grundlæggende fokus gennem hele forløbet, samt et udtryk aktionsgruppen efterfølgende har taget til sig. Udtrykket anvendes særligt i historiefortællingsscener, hvor børnenes bidrag aldrig betragtes som forkerte. Vi fortæller en fortælling om en dansende dino, hvortil et barn afbryder: han var jo et monster, og vi svarer: ”JA, DINOEN VAR NEMLIG ET MONSTER – I HVERT FALD OM TIRSDAGEN.”

Her handler det om at gribe og SIGE JA til børnenes idéer, hvilket vi har observeret medfører øget selvtillid og flere succesoplevelser, hvor børnene føler sig rummet og de tilbageholdende/observerende børn i højere grad selv tør byde ind og dele ud af sig selv, hvilket smitter af på børn såvel som voksne. Udtrykket kan anvendes på et generelt plan i hverdagen, hvor vi med udtrykket på en inddragende måde kan vende et nej til et ja, uden at barnet her føler sig afvist.

Det har fra projektets begyndelse været ambitionen at brede LegeKunst ud til hele huset, hvorfor vi har inddraget flere forskellige børnegrupper afstemt den respektive aktivitet, således at både yngste, mellemste og ældste i vekslende grupper har været involveret i alt fra dukketeater, historiefortælling, lyd-musik-workshop, tegne-til-musik, levendegørelse af objekter mm.

På overordnet plan har vi i aktionsgruppen efterfølgende kunnet gøre brug af flere virkemidler i hverdagen, herunder JA-OG-reglen, rammesætning, etablering af rum, historiefortællings-teknikker, samt bevidsthed om egen rolle: Hvem leder i aktiviteten og hvem understøtter. Denne opmærksom har bidraget til fordybelse, hvor den der leder bliver sat fri til dét – med visheden om at andre understøtter/bakker op. Dette har givet anledning til større fleksibilitet og ro til at indleve sig og opleve SAMMEN med børnene og ikke blot være til stede på et overfladisk plan.

Personalet er fortsat nysgerrige på hvordan vi cementerer LegeKunst som en vedvarende strøm i huset. Her har vi i fællesskab med projektets tilknyttede skuespiller fået udarbejdet en såkaldt PLAYBOOK: et inspirationskatalog til diverse teater-lege, som skal være tilgængelige for hele personalegruppen. Ligeledes har vi ladet os inspirere af LEGEKUNST som tema for vores forestående sommerlejr, hvor blandt andet historiefortælling kommer til at spille en væsentlig rolle og inddrage hele personalegruppen.

Vi vil fortsat gøre brug af de æstetiske processer, blandt andet i dagligdagens samlingssituationer, hvor vi med få virkemidler som lyd, lys, tydelig indledning, afslutning, kan bidrage til at opnå større fordybelse og indlevelse i børnegruppen.

Arbejdet i aktionsgruppen har generelt båret præg af engagement og tillid med plads til at turde vove og være generøs med sig selv og turde overvinde egne begrænsninger. Vi er blevet modigere sammen med børnene. Hertil er der flere eksempler. Et barn der først er tilbageholden og ikke tør fortælle om sin tegning til musik, tør senere selv at byde ind og være midtpunkt. En voksen føler det grænseoverskridende at tage styring og ”spille teater,” men sætter sin egen usikkerhed til side på trods – og næres af børnenes og de andres engagement og JA-mentalitet.

LegeKunst har på overordnet plan bidraget til en større opmærksomhed på betydningen af de æstetiske processer og givet anledning til diskussion af børnehavens egne faciliteter – heriblandt vores musikrum, der kan trænge til en optimering med scenetæppe, lamper mm. Ligeledes har vi fundet vores udklædningstøj frem fra kælderen.

Vi vil fremover være opmærksomme på at udbrede kendskabet til hele det pædagogiske personale, og derigennem fremdyrke samhørigheden og den fælles vilje, således at vi i fællesskab kan holde LegeKunst i live, udvikle, opleve og frem for alt indleve os sammen med børnene. Først her opstår den energi vi hidtil oplever i glimt, men som gerne må eksistere som en boblende strøm i hverdagen. Først her bliver det til LegeKUNST.