Praksisfortælling

MUSIK, FORTÆLLING, DANS, SAMSKABELSE, TEGNING, DIGITALE MEDIER

Region: Nord
Kommune: Frederikshavn
By: Skagen
År: 2020
Kunstner: Viggo Steincke
DAGTILBUD:
Børnehaven Fyrrekrat

Hos os er det musiker Viggo Steincke, som bidrager til LegeKunst-forløbet.

Vi vil gennem musikken arbejde med sang og musik, rim og remser, toner, rytmer, toneleje og tempo.

Et ønske er at forene dette. Sammen med børnene lave sange, rim og remser og danse som fænger med sjove ord og kan deles med de andre børn i børnehaven og dermed styrke den sproglige udvikling for alle og samtidig have det sjovt.

Vi mødes første gang. Alle sidder ned og kigger forventningsfuldt på Viggo. Han begynder at fortælle børnene noget på Anders And-sprog. De skal gætte hvad han siger. ”Vi kan ikke høre hvad du siger” siger børnene. Martinus siger højt: ”Så må vi bare åbne ørerne”. ”Du er så fjollet Viggo” siger Benjamin.

Viggo begynder med at introducere forskellige instrumenter for børnene, men de skal lukke øjnene og fortælle hvilket dyr det lyder som. Først spiller han på en calimba. Børnene lukker øjnene og lytter. Én siger: ”Det lyder som en lille fugl”. En anden gætter på ”En sang fra Palmestranden” og en tredje: En sort bille”. Viggo fortæller om calimbaen og syngeskålen. Spørgsmålene flyver om ørerne på ham og snart ved de hvordan instrumenterne er lavet. Derefter synger vi startsangen og elefantsangen. Der går ikke lang tid, før børnene kan dem udenad. Den dag i dag, synger de dem stadig.

Viggo er begyndt på et eventyr om en hund, en kat og en and. Nu er det meningen, at børnene over nogle gange, skal fortælle videre på eventyret. Da Viggo har læst den lille indledning, spørger han børnene, hvad de nu tror der sker.

”Der kommer en vandrefalk”
”Måske anden og hunden var blevet fanget af nogle røvere og katten blev ked af det”

Børnene kom med mange forslag og alle er spændte på, hvad der står i eventyret næste gang. Da vi mødes med Viggo igen, er eventyret blevet længere og børnene er så stolte af, at Viggo læser det op, de selv har bidraget med. Viggo læser om vandrefalken og Martinus siger glædesstrålende: ”Det var mig der sagde vandrefalken skulle med – Lene, så du hvor glad jeg blev, da vandrefalken var med?”.

Viggo er god til at spille guitar og spiller til alle de sange vi synger og også til stopdans, som hver eneste gang er noget af det sjoveste. Børnene skiftes til at spille på Xylofonen og Viggo fortæller børnene, at nu skal de selv lave en melodi, som de kan lave en sang til. Det synes børnene er spændende og efter en tid, bliver der lavet både rapvers og melodi til en sang om anden, katten og hunden.

Hver gang digtes der videre på eventyret og børnene deltager aktivt og sangene bliver øvet. De synes, at det er hyggeligt at lave deres egen historie. Efter hver gang Viggo har været her, tegner børnene en tegning hver om eventyret. Disse hænges på væggen, hvor eventyret løbende fortælles i billeder.

Børnene glæder sig til hver gang Viggo skal komme. De skynder sig at sætte sig. Sasja er hurtig og siger: ”Jeg sidder ved siden af Viggo” og Benjamin siger leende: ”Du er skør Viggo”. Børnene er ved at finde ud af, hvad det drejer sig om. De er meget aktive og deltagende. Eventyret er et hit og stopdansen hver gang, kommer vi heller ikke udenom. De er vilde med selv at lave melodierne til sangene og hvad de skal handle om. I mellemtiden er børnene begyndt at synge ”We will rock you” på legepladsen. Berit (pædagog) griber bolden og tager det op næste gang Viggo kommer. Vi arbejder med rytmen med rytmepinde og hun snakker med børnene om, at vi kunne lave en sang til eventyret. ”Den skal handle om vandrefalken” Siger børnene, og der går ikke lang tid før børnene synger sangen både ude og inde. I dag flere måneder efter, synger de den i Storegruppen og klapper rytmen i bordet.

Eventyret er færdigt. Børnene har tegnet handlingen og alle skal have et eksemplar med hjem. Sidste gang filmer vi hele eventyret. Viggo er her desværre ikke på grund af Corona, så vi må klare os alene. Lene læser op og Berit hjælper børnene med at synge og rappe til fortællingen og holde rytmen. Pludselig rejser Martinus sig og vil være dirigent, så Berit og Martinus hjælper hinanden. Børnene var rigtig gode og vi så filmen sammen, da vi var færdige. Selv i dag er Martinus dirigent, hver gang vi synger sangen. Efterfølgende har børnene fundet på mange tekster til det vi synger i LegeKunst og vi griber det, som børnene kommer med.

Sidste LegeKunst er helt vemodigt. Så må vi se, hvordan vi kan arbejde videre i dagligdagen. Vi har planlagt, at vi skal arbejde videre med børns medinddragelse, så bliver det spændende at se, hvor vi havner henne. Inden vi går på legepladsen siger Martinus: ”Kom, vi går ud og leger Viggo”.

Viggo fortæller, at han har oplevet at LegeKunst i Fyrrekrat har være kvalitativt anderledes. Det, at børnene selv digter videre på de sange vi synger, at de selv har digtet til eventyret, er helt fantastisk. De kom med så mange input, at vi måtte vælge nogle ud.

Viggo syntes også det var rigtig godt, at Berit fangede børnenes ”We will we will rock you”, som de sang på legepladsen. Den blev til en sang om vandrefalken i eventyret og kom selvfølgelig med i fortællingen. Viggo har ikke før oplevet, at pædagogerne tager over.

Berit og Lene har været meget glade for processen. Da først vi fandt ud af, hvordan vi skulle gribe det an hos os, har det bare kørt. Vi har haft et rigtigt godt samarbejde med Viggo og så dejligt at opleve, at da børnene var sikre på, hvad det her handlede om, gav de meget mere af sig selv og var vilde med Legekunst og ikke mindst med Viggo. Det har været en god læringsproces for os, også fordi vi har skullet lære at give mere slip. Børnene viste tydeligt, at genkendelsen var de rigtig glade for. Så selv om vi tænkte, at det ikke skulle være det samme hver gang, så ønskede de det samme: ex. stopdans, som var et hit hver gang. Eventyret har været fantastisk og børnene er så stolte over, at det er deres værk. Ofte har vi oplevet at børnene synger og leger videre, når de kommer ud.

En dag kaldte Benjamin da vi var kommet på legepladsen: ”Lene, kom og se hvad jeg har bygget”. Han sad i gravehullet og havde bygget den fineste grotte med vold omkring og bro af pinde over voldgraven og ind til grotten. Det var grotten fra eventyret.

Vi har oplevet at børnene er vokset i forløbet. Nogle børn har åbnet mere op og bidrager mere end de ellers ville have gjort og andre, som har det svært socialt, har bidraget og fået anerkendelse, også af de andre børn.

Mange hilsner
Martinus, Benjamin, Elias, Lilje, Sasja, Maise, Sofia, Esther, Ida-Marie, Christian, Elias M, Berit og Lene

klik på billedet for at se i større udgave