FORTÆLLING, BEVÆGELSE, ÆSTETISKE PROCESSER

REGION: Nord
KOMMUNE: Hjørring
FORLØBSÅR: 2022
DAGTILBUD: Børnehuset Emilie

Snudefortælling: Børnehuset Emilie (2022)

Formøde:

Følge barnets spor uden at tænke produkt.

Vi skal undres sammen med børnene.

I Børnehaven Emilie er der to grupper med i forløbet. Deres modtagergruppe og en mellemgruppe. Da Børnehaven Emilie startede deres LegeKunst rejse, var det med denne SNIP-undring: Hvordan kan vi gennem det finmotoriske og taktile skabe æstetiske processer samt undres sammen med børnene. Særligt fokus på at få børnene STEMT, vække nysgerrighed, motiveret til fordybelse. Kan det gøres det uden ORD? – Hvordan skabes fortryllelse til materialet?

Den første dag havde Lina stillet en taske med vat-rondeller på midten af gulvet i det lokale vi skulle arbejde i. Inden børnene kom til rummet havde hun en lille snak med dem om hvad NYSGERRIGHED og FANTASI er, og at det var dem de nu skulle bruge. Inden børnene fik lov til at åbne taske på gulvet, bad hun dem om at se godt på rummet og mærke på tasken. Derefter kom Vat-rondelrullerne op af tasken og i løbet af ganske kort tid var plastikken revet af eller rullerne brugt som sværd for så at gå i stykker. Der blev leget, løbet, kastet, stablet, pustet på vatrondellerne resten af tiden – meget trætte børn forlod rummet.

Dagen efter skulle Lina atter være sammen med børnene i det samme rum – hvordan skulle hun få STEMT børnene, så de ikke gik ind i de samme aktiviteter og puls som de var gået ud med dagen før? Vatrondellerne skulle gå igen, men nu med tilføjelsen TAPE. Her ønskede hun at børnene skulle have inspiration til at bruge vatrondellerne på en ny måde. Hendes valg faldt på at iscenesætte rummet – ved at ændre på LYD, LYS og PULS i rummet. Satte sortplastik på lofts lamperne og klippede små huller som lyset strømmede ud af. Hængte tapestrimler op i loft og lamper og klæbede vatrondeller fast på dem, arrangerede en cirkel på gulvet med taperullerne i midten og vatrondeller i mindre bunker rundt om. Lyden i rummet, iscenesattes ved at spille stille ambient musik. Inden de gik i rummet havde Lina en snak med børnene om det at bruge sine øjne og øre og at mærke med kroppen. Derefter inviterede hun dem med til rummet – de gik lige så stille og stillede sig i døren hvor de først tog rummet ind, derefter gik de ind og satte sig en rundkreds rundt om vatrondeller og tape.

Først så vi det der hang ned fra loftet, så på det der lå på gulvet og lyttede lidt til musiker, derefter tog de hver en rulle tape og gik i gang med at rulle den ud og klæde op hvor det faldt dem ind. Det var tydeligt at iscenesættelsen af rummet havde påvirket dem og at det gav dem et afsæt til at indtage rummet på en anden måde. Både i deres fysiske tilstedeværelse og i deres brug af materialerne

Evaluering – legekunst 28.4.22 kl. 12-13

• Børnegrupperne

• Materialer

• Mødestruktur

• Dokumentation

• Forældre

Vi har lavet de 75% selv. Det kræver 4 formiddage selv inden sommer ferien for at nå de 100%.

Vi har uddannet børn i æstetiske læreprocesser – børn lærer børn.

Prøve med andre børn og/eller større (stue)gruppe. Børn hjælper børn.

Skabe ro omkring lege kunst. Brug planlægnings serviet.

Er målet med projektet nået? (Hvordan får vi vækket børnenes nysgerrighed. Hvad sker der, når vi udfordrer børnenes taktile sanser?)

Ja det har vi på alle hold. De voksne blev udfordret i deres tanker omkring produkt og planlægning. Børnene ville noget andet, de voksne skiftede retning og fulgte børnenes initiativ.

Leger børnene andre lege end de plejer?

Ikke specielt.

Der er skabt nye relationer på myrestuen ved to piger som har fundet hinanden til LegeKunst.

Ikke så meget hos de ældste.

Voksne i nye stuer giver nye relationer.

Hvordan handler det pædagogiske personale anderledes end de gjorde før?

Går ind uden produkt orientering i æstetiske processer.

Hvordan har det været at arbejde med aktionslæring?

Det har været spændende. Vi har været gode til at reflektere sammen, lært at reflektere på 7 min. – kaste nye ideer og gribe dem. Snakke om materialer.

Der opstår lidt en ny forståelse for børnene – hvornår sanser barnet, hvornår bliver det til overstimulering. Hvornår er barnet i sansning og hvornår tager kroppen over.

Hvad er det pædagogiske personale nysgerrige på nu?

Børns taktil sans. Ser børn i nye kontekster. Øjnene op for andre børn.

Hvilke opmærksomhedspunkter skal vi tage med videre?

Det kræver forberedelsestid og tid efterbearbejdelse. Det er 3 forskellige stuer af gangen. Det kræver en ramme. I er fantastiske dygtige og selv reflekterende – Lina. Huske at trække sig tilbage og lade børnene komme frem.

Det er et valg om vi vil tage alle børn eller få.

Hvilke konkrete ændringer har det samlet projekt skabt for børnene, personalet og dagtilbuddet?

• fået øjnene op for at få skabt et rum.

• Anderledes proces når produkt er underordnet

• Trække sig tilbage som voksen

• Prøve selv med inddragelse af kolleger.

Hvordan vil I arbejde videre med skabende processer?

• skabe spor med ler

• Male udenfor.

DATO: 20.4. – Mellem gruppe

Undringsspørgsmål: Hvordan får vi vækket børnenes nysgerrighed? Hvad sker der, når vi udfordrer børnenes taktile sanser?

Det at vi sidder lige så stille på tæppet gør at børnene er meget spændte og nysgerrige og venter på at de bliver hentet.

Vi skal bruge sæbeskum igen.

Der var en pige der ikke brød sig om det de andre prøvede sig frem og mærkede materialet og prøvede sig frem med at bruge det på forskellige måder.de fordybede sig og mærkede brugte skummet på mange forskellige måder og blev inspireret af hinanden

Beskriv situation kort: Antal børn, hvem gjorde hvad af voksne mm., sted materialer, hvorfor? Vi havde 8 børn fra de mindste i mellemgruppen . Brigitte tog billeder og iagttog børnene. Jette satte LegeKunst i gang vi brugte farvet sæbeskum og glimmer.

Vi brugte sæbeskum, fordi vi så at de fleste kunne fordybe sig og gerne ville have fingrene i materialet. Da vi også havde skum sidste gang valgt vi at bruge glimmer til sidst det gjorde, at børns fantasi kom i gang. Maling plus glimmer og så klappe i hænderne gør at det drysser ned, sige god dag til hinanden – man får anden maling og glimmer på hænderne.

Hvordan oplevede du dagens LegeKunst?

Det var bare en god formiddag. Der var fordybelse børn brugte deres fantasi .Jette fik bare børnene med og de var meget kreativ . Børnene sad længe på tæppet og ventede men de var klar og ikke urolig de ventede på at blive hentet og glædede sig .Dem der ikke er med til LegeKunst spørger meget efter hvornår det er deres tur for de vil også gerne.

Hvad skete der med børnene?

Børnene skulle ikke fremstille et produkt men skulle bare være i det. De eksperimenterede kunne fordybe sig bruge deres fantasi og der var ingen voksne der fortalte hvad de skulle gøre. Der var ingen der zappede og skulle videre til det næste de blev i det. Der var en der gerne ville tørre finger men det var ikke fordi han ikke gad mere men fordi han synes han havde for meget maling på hans hånd.

Hvad var det sjoveste, mest intense, sværeste?

Det sjoveste var nok, at se børnene afprøve det hele og den glæde og spænding inden vi skulle afsted. Men også at se børn i en anden kontekst børn, som man troede de zappede og bare vild leg. LegeKunst åbnede mine øjne, at en dreng ikke bare kunne fordybe sig i LegeKunst, men også i leg og konstruktionsleg. Jeg havde kun set at han byggede våben og skydeleg på legepladsen, men han byggede hele formiddag og legede hele eftermiddag på legepladsen, så han er jo en dreng der fordyber sig. Det er jeg glad for at se. Man får andre øjne på børnene. Børnene var meget med lod sig ikke distrahere. Det sværeste var de to første gange – vi vidste ikke hvor meget vi skulle f.eks. blande os.

DATO: 20.4. – Myrer (yngste)

Undringsspørgsmål: Hvordan får vi vækket børnenes nysgerrighed? Hvad sker der, når vi udfordrer børnenes taktile sanser?

Beskriv situation kort: Antal børn, hvem gjorde hvad af voksne mm., sted materialer, hvorfor?

Vi var i dag 9 børn. Vi sad på værkstedet. Alle børn fik et a3 papir stykke. På bordet stod der sæbespåner blandet med varmt vand masse. I forskellige farver. Plus der var glimmer. Inden vi kom på værkstedet snakkede vi om vi skulle være nysgerrige. Bruge vores hænder. Og drysse med noget.

Lina og Jette gjorde klar til os. Så Merethe og jeg Karen kunne gå stille og roligt ind sammen med alle ni børn.

Hvordan oplevede du dagens LegeKunst?

Følte mig lidt uforberedt. Havde ikke prøvet at lege med sæbespåner før. Vi havde før påske kort aftalt hvilken materialer men ikke hvordan. Så set i baklyset skulle glimmer måske været placeret ind i legen lidt senere. Børnene blev lidt bremset i deres proces. Da vi sagde der skulle mere klister på, før glimmer kunne sidde fast. Børnene var meget fordybet. De gjorde det på hver sin måde. Nogen turde at rører mere end andre. Nogen blev mere “modig” efter tid.

Hvad skete der med børnene?

En pige var meget optaget af sæbespånerne. De hyggede sig glade og snakkede og prøvede sig frem. Et barn var lidt tilbageholdende. Virkede lidt usikker. To andre børn turde først ikke havde hænderne i farven. Efter lidt blev de modigere. Fik hænderne i massen. En anden var mest opmærksom på glimmer. Hun ville ikke have masse i hænderne, da Lina delte mase ud. Hendes papir var mest fyldt med glimmer. Et barn var den eneste, der nævnte at han ville have vasket hænder.

Hvad var det sjoveste, mest intense, sværeste?

Det sjoveste var at sammen med børnene undersøge sæbespånerne.

Hvordan føles det?

Hører børnenes små kommentar – se en snegle. Høre det siger klask. Mine hænder sidder sammen. Det er blødt. At se børnenes glæde/undring i øjnene når de sanser.

Sværeste: forberedelse inden vi skulle starte.

Hvad har vi gjort i dag som vi ikke gjorde før?

Vi tilførte glimmer og børnene fik deres egen papir.

Hvilke sammenhæng er der mellem det vi oplever og vores undringspunkt?

Vi har børn som har svært ved rører ved nye ting. Prøver lige så stille. Via legen og deres nysgerrig bliver de modigere taktile. At sanse leg kan give urolige børn ro.

Da vi selv skulle stå for LegeKunst:

Da vi selv skulle stå for de sidste to gange LegeKunst, valgte vi at tage de samme børn med, samt nogle jævnaldrende, der ikke havde været med.

Tanken var at dem der havde prøvet før, kunne vise vejen for de andre.

Vi valgte et materialet, der nu var kendt for os og børnene (kartoffelmel, vand, frugtfarve)

De “kendte børn” gik i gang med det samme og viste de øvrige børn vejen.

Hold to blev meget optaget af at blande deres kartoffelmelsmasser og se, hvad der skete ift farve…..

“Store hjælper små”