MUSIK, UDELIV, DANNELSE, LEG, FÆLLESSKAB

REGION: Midt
KOMMUNE: Silkeborg
FORLØBSÅR: 2023
DAGTILBUD: Arnen

Snudefortælling: Arnen (2023)

Snude – så er den historie ude. Lad os se hvad vi lærte…

Undringspunkt som vi har forholdt os til:

• Hvordan kan vi gennem legepladsen skabe rum for musikalske eksperimenter og lege, så børn inddrages i børnefællesskaber med passende udfordringer og lyst til selv at udforske miljøet?

I opstartsrefleksionerne drøftede vi kort som i dé at bruge sanglege, der kan tage udgangspunkt i miljøet/legepladsen, så børn og voksne får en fælles oplevelse omkring sang og musik. Hvordan kan vi efterfølgende skabe invitationer i miljøet, så børnene selv får lyst til at skabe lege?

Vores snapfortællinger og refleksioner peger i retning af, at børnene griber sanglege og aktiviteter til egne lege på legepladsen.

Legekunstaktiviteterne bygger på genkendelighed både ift. de voksne der deltager og at Lene kommer på besøg samt genkendelighed i aktiviteterne. Lene hedder blandt flere børn ’Lene LegeKunst’. Vi har fx taget udgangspunkt i en gemmeleg som kombineres med sangleg. Der er en struktur i legen bundet op omkring sangen og gemmesteder og børn der skal gemme sig. Børnene viser tegn på at de ved hvad de skal.

Samarbejdet med Lene har været godt. Det har også været godt for børnene. Når der kommer en ny udefra, så virker det til at de suger mere til sig. Hvis vi siger LegeKunst nu, så siger de Lene. Lene har været med til at så en masse frø hos medarbejderne – vi er først lige startet. I starten ville vi gerne leve op til de ting som Lene gjorde, men nu er vi mere afslappede ift. aktiviteterne.

Vi er blevet bevidste om, at der ikke skal ikke være en 100% plan for aktiviteterne: Start, midte, og en slutning. Det er vigtigt med en aftale om, hvem der bestemmer/faciliterer legen af de voksne, men vi er alle fælles om aktiviteten.

Faldskærmssangleg har også været en tilbagevende aktivitet. Det er en leg, der kombineres med fokus på vejret fx blæsevejr eller regnvejr og sange, der understøtter legen med faldskærmen. Det viser at det er godt, at vi har nogle konkreter, som kan være fælles tredje.

Børnene er gode til at følge en leg. Det bunder i mange pædagogiske indsatser ift. fx turtagning, opmærksomhed, øje for hinanden, vekselvirkning mellem større og mindre grupper og fælles projekter om et fælles tredje. Vi ser at børn der normalt ikke deltager så meget, deltager mere aktivt.

Undervejs i forløbet blev der impulsivt taget ting med ud fra skuret, som kunne bruges til forskellige rytmeinstrumenter – flere børn blev aktiveret. Det betyder efterfølgende, at spande og skovle bruges til mange forskellige rytmelege. Billeder (snaphistorier) viser, at børnene griber de igangsatte trommelege og trommer og leger videre på andre tidspunkter. Der er tydelige fællesskaber mellem børn og voksne, og hvordan de udforsker trommelyde.

Børn efterspørger ikke scootere så meget mere. Generelt er der færre køretøjer på legepladsen, fordi vi sammen med børnene kan aktivere/lege på nogle nye måder.

Legepladsen har fået nogle punkter, som har fået ny betydning. Tingene signalerer forskellige ting. Betydninger er skabt af børn og voksne – en ligusterhæk er fx et gemmested.

Børn viser generelt stort engagement og vil gerne lege – også med hinanden. De er meget nysgerrige. Måske er børnene også blevet mere vant til at lege på nogle andre/nye måder.

Vi ser også børn selv tage initiativ til lege fra aktiviteterne på legepladsen. Der er observationer, der peger i retning af, at børnene synger sangene senere på dagen. Børn griber sange og aktiviteter og bruger det efterfølgende.

Vi oplever generelt, at vi synger mere på legepladsen. Sangen kan opstå tilfældigt – det kan være, når der sidder nogen i gyngen eller, når der er en der er ked af det.

”Projektet er landet der, hvor det er realistisk i en hverdag. Ideen har ikke været at lave en stor pakke, som man kan bruge pædagogisk. LegeKunst i hverdagen kan være små greb, man laver impulsivt sammen med børnene. Ideen har også været at få nye ideer til, hvordan man kan bruge haven – og det har vi fået”

Snude – en ny historie kan begynde…

• Vi vil gerne fortsætte det arbejdet vi har i dag. Det skal ikke være en fast ting, men det skal være spontane aktiviteter. Om vinteren kan aktiviteter også gennemføres indenfor.

• Vi vil gerne lave flere ting så materialer, dåser og rytmeinstrumenter gøres mere synlig og brugbare. Fx vil vi gerne lave køller og købe nogle plastkasser vi kan tromme på.

• Vi er fortsat nysgerrige på hvordan vi kan få det til at vokse i huset, så det også drypper på de andre voksne i huset. De andre stuer skal mere ned i haven, så de også kan se, hvad der laves. Det kunne fx være om formiddagen med gemmelege, sanglege, rytmelege, faldskærm, m.m.

Hvilke opmærksomhedspunkter bør vi have fremadrettet?

• Vi skal fortsætte med at være nysgerrige på at skabe pædagogiske virkemidler, der kan skabe legefællesskaber omkring sang, musik, bevægelser.

• Vigtigt at vi bakker hinanden op i de forskellige aktiviteter vi afprøver

• Fokus på hvordan vi kan holde det i gang – skal vi fx laminere noget som vi har snakket om som kan inspirere os (voksne og børn) til sanglege.

• Ift. fabulatoriet har vi fået mere ud af LegeKunst. At det har foregået her har haft stor betydning for os, børn og stedet. Udviklingen er koblet direkte på det sted, børn og pædagoger færdes. Der har også været mere logistik/ praktik ved fabulatoriet, når vi skal afsted til DKS. Når vi er i eget hus, fanger vi måske også flere af de generte børn

• Ift. tidsperspektivet har det været fint, men det har også været en prøvelse at stå med det selv. Tid til planlægning har vi ikke rigtig, men nu går vi bare ned og gør det – det er mere blevet en rutine. Det var måske lidt hurtigt, at vi selv skulle stå med det selv. Måske kunne man bruge lidt mere tid sammen med kunstneren.

klik på billedet for at se i større udgave